Jeg kan anbefale kæmpenatlysolie!
Hej
Jeg vil lige fortælle, at jeg har gode erfaringer med at spise kapsler med kæmpenatlysolie.
Vi har jo længe hørt, at det er en god ide at få tilstrækkeligt med omega 3-olie, f.eks. i form af fisk, fiskeolie, knuste hørfrø eller hørfrøolie.
Men der er en sjælden omega 6-olie (gamma-linolensyre), som er livsnødvendig. Den findes kun i meget eksotiske ting som f.eks. kæmpenatlys-planten og i solbærkerner, men raske og unge mennesker kan selv danne den i deres organisme ud fra andre omega 6-olier, som findes i almindelige spiseolier.
For ca. 8 år siden fik jeg slidgigt i hænderne med meget hævede og deformerede fingerled. Jeg begyndte at spise både fiskeolie og kæmpenatlysolie samt vitaminer og mineraler. Desuden skiftede jeg arbejde til noget, der ikke var så fysisk belastende. Efter et stykke tid blev mine fingerled normale igen, og smerterne holdt op.
I årene, der fulgte, fortsatte jeg med at spise fiskeolie og vitaminer og mineraler, men kæmpenatlysolien droppede jeg for et par år siden. Jeg tænkte, at min organisme sikkert var blevet så rask, at den kunne lave olien selv ud fra andre af madens fedtstoffer.
Men jeg begyndte at få diffuse smerter i hele kroppen, mest i ryggen og i hænderne. Jeg skal lige sige, at jeg er i behandling for forhøjet blodtryk, og jeg får en ret stor dosis blodtryksmedicin (Atacand 32 mg). Det er absolut muligt, at smerterne var bivirkninger fra blodtryksmedicinen.
For et par måneder siden begyndte jeg at tage kapsler med kæmpenatlysolie igen, og det har virkelig hjulpet meget! Jeg har stort set ikke smerter mere.
Jeg vil tro, at selve det, at jeg tager medicin, belaster kroppen så meget, at den ikke selv kan lave denne gamma-linolen-syre, selv om jeg sørger for at få både rapsolie og olivenolie af god kvalitet.
Derfor vil jeg gerne anbefale kæmpenatlysolie, specielt til mennesker, der er lidt oppe i årene og måske døjer med sygdomme eller tager medicin.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg vil lige fortælle, at jeg har gode erfaringer med at spise kapsler med kæmpenatlysolie.
Vi har jo længe hørt, at det er en god ide at få tilstrækkeligt med omega 3-olie, f.eks. i form af fisk, fiskeolie, knuste hørfrø eller hørfrøolie.
Men der er en sjælden omega 6-olie (gamma-linolensyre), som er livsnødvendig. Den findes kun i meget eksotiske ting som f.eks. kæmpenatlys-planten og i solbærkerner, men raske og unge mennesker kan selv danne den i deres organisme ud fra andre omega 6-olier, som findes i almindelige spiseolier.
For ca. 8 år siden fik jeg slidgigt i hænderne med meget hævede og deformerede fingerled. Jeg begyndte at spise både fiskeolie og kæmpenatlysolie samt vitaminer og mineraler. Desuden skiftede jeg arbejde til noget, der ikke var så fysisk belastende. Efter et stykke tid blev mine fingerled normale igen, og smerterne holdt op.
I årene, der fulgte, fortsatte jeg med at spise fiskeolie og vitaminer og mineraler, men kæmpenatlysolien droppede jeg for et par år siden. Jeg tænkte, at min organisme sikkert var blevet så rask, at den kunne lave olien selv ud fra andre af madens fedtstoffer.
Men jeg begyndte at få diffuse smerter i hele kroppen, mest i ryggen og i hænderne. Jeg skal lige sige, at jeg er i behandling for forhøjet blodtryk, og jeg får en ret stor dosis blodtryksmedicin (Atacand 32 mg). Det er absolut muligt, at smerterne var bivirkninger fra blodtryksmedicinen.
For et par måneder siden begyndte jeg at tage kapsler med kæmpenatlysolie igen, og det har virkelig hjulpet meget! Jeg har stort set ikke smerter mere.
Jeg vil tro, at selve det, at jeg tager medicin, belaster kroppen så meget, at den ikke selv kan lave denne gamma-linolen-syre, selv om jeg sørger for at få både rapsolie og olivenolie af god kvalitet.
Derfor vil jeg gerne anbefale kæmpenatlysolie, specielt til mennesker, der er lidt oppe i årene og måske døjer med sygdomme eller tager medicin.
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Jeg tror ganske vist også på, at blodtrykket ikke må være for højt, så det er et værre problem at havne i. Hvor ville jeg ønske man ville fokusere lidt på alle de problemer, som nogle mennesker har af medicinen.
Så vidt jeg husker, får du og jeg den samme type blodtryksmedicin, bare to forskellige mærker. Jeg får Atacand, som er af typen angiotensin II- hæmmer. Til at begynde med stod der altid, at der normalt ikke var nogen bivirkninger. Men så begyndte der at dukke flere og flere oplysninger om bivirkninger op. Nu står der faktisk, at man godt kan få rygsmerter, ledsmerter og muskelsmerter, selv om det skulle være sjældne bivirkninger (hos 1 ud af 10.000 behandlede).
Jeg ved, at organismen skal bruge et bestemt enzym med det besynderlige navn ”delta-6-desaturase”, for at danne den livsvigtige olie gamma-linolensyre ud fra andre fedtstoffer i maden. Folk med visse sygdomme, f.eks. diabetikere og allergikere har ikke dette enzym og kan derfor ikke selv danne olien. Jeg tror, at det er muligt, at den blodtryksmedicin, vi tager, forhindrer dette bestemte enzym i at virke, sådan at vi ikke selv kan danne gamma-linolensyre.
Under alle omstændigheder sker der ikke noget ved at tage disse kapsler med kæmpenatlysolie, selv om jeg da af og til føler mig som et omvandrende husapotek, med alle de produkter, jeg går og tager. Nu skal jeg snart ud at rejse. Det er et farligt halløj at få alle disse kapsler og piller med!
Jeg bringer lige et link til oplysninger om omega 6 og kæmpenatlysolie:
http://www.vitalraadet.dk/304+M5a349106249.0.html
Det kunne være interessant at vide, om dine smerter også lindres af kapsler med kæmpenatlysolie!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg er så glad, fordi du skriver.
Efter at have læst : Nyt fra netdoktor om en læge , der siger man skal lade være med at tage sig af de bivirkninger og tage medicin, da forhøjet blodtryk er farligt, kan jeg næsten ikke holde ud at læse på netdoktor mere.
Jeg føler det som et overgreb, fordi nu skrives der meget om man skal tage medicin. Det er selvfølgelig, fordi flere og flere ikke kan klare det mere og siger fra.
Jeg har foreløbig bestemt mig til kun at kigge her. Det håber jeg, at jeg kan holde, for hvor bliver jeg nedtrykt af den slags læsning.
Han skulle lige prøve at være mig.
Det er jo ikke for sjov, jeg både har været indlagt og været syg med mange smerter i blære, nyrer, og spor af blod i urinen bare på grund af medicin, over en periode på flere år.
Hvis virkelig det interesserede de læger ville de undersøge de tilfælde, hvor man bliver meget syg af bivirkninger.
Det mener jeg er logik for høns.
Det er alt for nemt at sige, bivirkninger bare skal ignoreres. Og der er mange penge at "tjene".
Jeg har kvalme af at tænke på det, for naturligvis er jeg bange, fordi blodtrykket er for højt.
Men når lægerne ikke tror på de bivirkninger kan være ødelæggende for livskvaliteten, så er de skyld i blodtrykket stiger, men det er de vist ligeglade med .
Jeg vil kigge her, hvis du har andre gode råd og jeg vil skrive , hvis jeg får det bedre. Jeg køber dem i morgen, når jeg kommer til byen.
Jeg ville ønske jeg havde de tusind kr om måneden til rødbedesaft. Det kunne ses på blodtrykket de dage, hvor jeg drak en halv liter pr dag. Jeg spiser alle de rødbeder jeg kan få ned.
Jeg har også læst nogle gør nar af det med rødbeder.
Hvis det virkelig interesserede videnskaben var det da nemt at gøre et forsøg. Jeg melder mig frivilligt.
Jeg kan mærke, det gør kroppen godt med rødbeder.
Der må være noget i, som jeg mangler.
Åh ja, forresten , jeg får 10 mg amlodipin om dagen. Det kan jeg tilsyneladende lige klare, hvis jeg tager det halve om morgenen og rsten til aften.
Mange hilsener.
PS. Og jeg, der lige var så glad, fordi specialisten godt kunne forstå mig og sagde, det kunne heller ikke være meningen, jeg havde det så dårligt.
Det blev hurtigt ødelagt.
Jeg kan godt forstå, der skrives om depression og angst lige ved siden af.
Jeg har slettet noget i min tekst.
Nå, det er Amlodipin, du får. Det har du nok skrevet før, men jeg kunne ikke huske det. Så er din blodtryksmedicin af typen calcium-antagonist og altså ikke af samme type som min, som er en angiotensin II-hæmmer.
Men derfor kan det da alligevel godt være, at kæmpenatlysolie kan lindre dine bivirkninger.
Jeg har aldrig hørt om Peter Norsk, men når jeg søger oplysninger på ham, kan jeg godt se, at han har skrevet en bog om forhøjet blodtryk. Og jeg har også fundet en nyhed, som Netdoktor bragte i onsdags om forhøjet blodtryk, hvor der er et citat af Peter Norsk.
Men jeg kan ikke lige finde det sted, du omtaler. Jeg kan godt forstå, at du bliver vred.
Jeg har aldrig hørt om albumin før. Jeg har selvfølgelig slået ordet op og ser, at det er et protein. Så vidt jeg kan se, er det især, hvis man har problemer med lever eller nyrer, at man bliver undersøgt for albumin-mangel. Og jeg kan se, at albuminmangel giver væskeophobninger. Men det er som sagt ikke noget, jeg kender til.
Jeg synes, at det lyder godt, at rødbedesaft hjælper på dit blodtryk. Jeg synes, at du skal være ligeglad med, at folk gør nar, når der tales om, at rødbedesaft kan hjælpe. Bruger du en saftpresser til at presse saften ud?
Jeg plejer at spise en del rødbeder her om efteråret, når der er mange i handelen. Jeg elsker ovnbagte rødbeder med kold creme fraiche. Jeg skal huske at tænke på, om det kan måles på blodtrykket, når jeg får rødbeder næste gang.
Jeg skal nok være opmærksom, hvis jeg hører om nye råd mod forhøjet blodtryk og skrive om dem her. Lige nu går det helt fint med mit blodtryk, og jeg har det faktisk også bedre, end jeg har haft længe.
Jeg håber, at du også snart må få det bedre.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du kan finde det her på forsiden , der står : Nyheder fra netdoktor. Der kan man læse om blodtryksmedicin. Jeg fandt så nogle artikler derfra.
Nej, jeg har ingen saftpresser, men jeg ønsker mig en.
Ang. det protein, jeg fandt det, da jeg læste om væske ansamlinger. Mine ben har heldigvis fået det bedre igen. Men det er ikke helt godt. Der står bl.a. man skal spise kylling. Men det er mest mennesker, der ikke får mad nok, det drejer sig om.
Mad får jeg, men jeg havde sparet på kød og så tænkte jeg på om medicinen drænede det protein ud også.
Derfor spiser jeg nu noget kylling, men det kan jo sagtens bare være et tilfælde, at det tilsyneladende har hjulpet. Man gør sig mange tanker.
Hvad er egentlig forskellen på de to slags medicin. Jeg har prøvet en masse og bliver syg af det hele, men er jeg ikke klar over om det er samme type, jeg hele tiden har fået.
Allergi, skriver du, jeg er i mindre grad allergisk over for bl. bl. skimmelsvampe og måske andre ting, men jeg er ikke helt klar over det. Når tallet på skimmelsvampe er højt bliver jeg meget forpustet. Så derfor tror jeg det.
Du må læse mit indlæg en gang til. Der skal næsten en halv liter rødbedesaft til daglig, før det virker.
Mange hilsener
Jeg så godt, at du skrev, at man skulle drikke en halv liter rødbedesaft dagligt, før det virker. Men når jeg laver ovnbagte rødbeder eller rødbedebøf med bløde løg, tilbereder jeg altid mange på én gang, som regel ca. 1 kilo, som jeg spiser over et par dage. Der må da være meget saft i et kilo rødbeder. Under alle omstændigheder vil jeg prøve at måle mit blodtryk før og efter rødbedespisning.
Den nyhed på Netdoktor, som jeg læste i går, var den med overskriften ”Forhøjet blodtryk er skjult dræber”. Der står altså ikke noget om, at man skal lade være med at tage sig af bivirkningerne, sådan som du skriver. )
Tværtimod er Peter Norsk citeret for at udtale følgende: ”Man kan næsten altid finde en anden type medicin med samme gunstige virkning, blot uden de uheldige bivirkninger.”
Hvis det er samme nyhed, vi har læst, synes jeg altså, at du har gengivet den forkert. Jeg kan godt forstå, at du er vred over det forløb, du har været igennem, men man må også yde lægerne den retfærdighed at citere dem korrekt, synes jeg.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg ved godt han siger, man kan finde noget andet medicin, hvis man ikke tåler den ene slags. Han siger i en af artiklerne, at bivirkninger må man tage med. Man får for lidt medicin. Og det er bedre at tage det end lade være. Nu kan jeg jo ikke huske det ordret.
Hvad gør man så, når man bliver syg, som jeg beskrev.
Det hører man ikke noget om. Så er det jeg siger, han skulle lige prøve at være i mine sko. Jeg har prøvet mange slags og nu kan jeg ikke holde til mere. Jeg er bange for at mine nyrer og blæren så aldrig kommer sig.
Jeg kunne ikke drømme om at skrive om nogle udtalelser, som jeg ikke har læst.
Måske lyder jeg for gal, men grunden er jo, at jeg bliver syg og jeg føler, idet han siger, man skal finde sig i nogle bivirkninger, at han ikke tror på os , der bliver rigtig syge.
Men nu gider jeg ikke tænke på det mere.
Min specialist var jo enig med mig. Jeg ryster over hele kroppen ved tanken om at skulle tage mere medicin.
Jeg fandt udtalelsen.
Han siger : De eventuelle gener er for intet at regne i forhold til gevinsten.
Det er selvfølgelig pænere sagt end jeg lige gav udtryk for, men meningen er den samme.
Det er sikkert også rigtigt i de allerfleste tilfælde. Bare ikke i mit.
PS
Du misforstår. Jeg er ikke vred over min behandling. Jeg er blevet godt behandlet. Undtagen af en læge, som ikke ville tro på, jeg var syg.
En anden læge tog sig heldigvis af mig og fik mig indlagt. Det har intet med de læger, der har behandlet mig at gøre, tværtimod. Den sidste specialist var jeg meget, meget glad for.
Så det har du helt misforstået.
Det, der gør mig vred er, når det negligeres, at der kan være voldsomme bivirkninger.
At nogle læger åbenbart mener man bare skal tage medicin uanset hvordan man har det.
At der skrives man skal tage al den medicin og ikke vil tro på de voldsomme bivirkninger nogen åbenbart har.
Tilføjelse.
Jeg forstår slet ikke de læger, der kan udtale sig således. Jeg tror de får penge for det. I den indlægsseddel, der er lagt i æsken, står der jo ligefrem, man ikke må tage medicinen , hvis man får visse af de forskellige symptomer, der bliver nævnt.
Så jeg kan ikke forstår en læge tør sige: De eventuelle gener, der måtte være, er mindre end gevinsten.
Det er jo ikke sandt. Og han står tilmed nævnt som specialist.
Det gør ondt langt ind i sjælen, at læse den slags. Man føler sig som en hypokonder og det til trods for man virkelig bliver syg.
De praktiserende læger kender desværre ikke, i mange tilfælde, til bivirkningerne.
Den sidste specialist , jeg kommer hos, har jo sagt til mig, jeg skulle stoppe, hvis jeg fik de og de bivirkninger. Hvilket jeg så har gjort.
Men jeg når jo, at blive syg først.
Nogle, sikkert få mennesker, får altså nogle ret alvorlige bivirkninger. Og det bør tages alvorligt.
Med hensyn til kolesterolmedicin hører jeg også om flere, der ikke vil tage den medicin. Nu er der advarsler og reklamer alle vegne, fordi nogen vil have man tager den medicin.
Hvis nu vi er nogen der føler, at bivirkningerne virkelig er meget alvorlige og ødelægger livskvaliteten, hvorfor skal man så gives dårlig samvittighed over ikke at tage den.
Jeg tror ikke på dem, der siger, det er for vores egen skyld. Det passer ikke.
Ville de selv ønske , at have spor af blod i urinen, voldsomme smerter i blære og nyrer, bare for at nævne de symptomer jeg havde.
Beviset for det var medicinens skyld er jo, at det hele holder op, når man stopper med at tage den.
Det er rædselsfuldt ikke at blive taget alvorligt.
Og vær venlig at lægge mærke til, det er ikke lægerne generelt jeg anker over, det er de læger der udtaler sig som beskrevet.
Dem, der skriver alle vegne og er med til at give folk, som mig, sort samvittighed, fordi man ikke orker at tage den medicin.
Jeg er bare en enkel, der "råber" op, de fleste lader bare være med at tage medicinen, hvis de føler sig syge af den.
ps. prøv at skrive på google: farlig medicin
Jeg kom i tanke om , jeg kunne prøve at søge på nettet efter bivirkninger og fandt, der kunne være nogle bivirkninger bl.a. luft i maven og oppustethed.
Det er nu anden dag efter jeg stoppede, jeg har stadig lidt ondt i maven. Men det er ved at være væk. Jeg har ellers normalt ikke smerter i min mave.
Bivirkningerne står under gigtforeningen. Jeg skrev på google kæmpenatlysolie. Man advares f.eks. mod at tage dem, hvis man spiser hvidløg og fiskeolie. Ja, der er forskellige ting, som man nok burde læse inden man tager dem, idet de fortynder blodet. Men de bliver anbefalet til folk med smerter i led og muskler, der er bare nogle ting, der bør tages hensyn til.
I guder, hvor er jeg træt af mig selv. Sådan da.
Men rødbedesaft, det kan jeg ligefrem mærke min krop hungrer efter, jeg kunne drikke en liter om dagen, hvis jeg havde råd.
Efterskrift;
Mine mavesmerter kommer og går. Jeg fik desværre sat gang i en for længst glemt tarmkatar.
Igen en efterskrift.
Mavesmerterne er nu heldigvis væk.
Jeg er ikke dummere end jeg kan tænke, det muligvis var et tilfælde. Men det er jo mærkeligt det lige falder sammen. Måske får jeg senere mod på, at gøre et forsøg til.
Ang. medicinbivirkninger har jeg lige læst i samvirke om en til, der fik blod i urinen efter kolesterolmedicinen.
Vedkommende går stadig til behandling, så jeg er glad for at jeg fik stoppet i tide. Men jeg kan mærke, der ikke skal gøres flere forsøg.
Jeg er forfærdet over en specialist kan udtale sig som han gør. At gevinsten er større end gener.
Læger er jo ikke farmaceuter.
Mvh Marcus
Kæmpe natlys olie hjælper også på koncentrationsevnen.
Min egen koncentrationsevne har det ikke for godt, p.g.a. smerter og dertil hørende medicin, men kæmpe natlys olie har hjulpet gevaldigt.
Min datter har en "snert" af ADHD, og har meget stor gavn af både fiskeolie og kæmpe natlys olie.
Hvis man tager fiskeolie OG kæmpe natlys olie vil jeg mene, at man opnår samme virkning som fra EyeQ.