Jeg er stresset

Helene2

Hej Agnete

Hvor er det dejligt, at din graviditet direkte virker livsforlængende for din farmor :-)

Det lyder svært med din veninde. Hun har måske generelt lidt svært ved at rumme glæde og positive forandringer? Nogle mennesker har det jo lettere ved at dele andres modgang og er ikke så gode til at dele andres medgang. Jeg har selv oplevet det med et par stykker: Små glæder er okay – men jeg skal ikke komme til dem med store glæder og forandringer, så kan de ikke længere følge med.

Godt du fik styrken til at komme ud af forholdet til din ex. Med sådan en reaktion lærer man da at lukke af. Det er guld værd, at din nuværende kæreste rummer dine følelser, så tingene kan komme ud. Ellers bliver man jo syg.
Det minder mig om, da min mor lige var død. Min ex-mand var kommet og jeg tog for givet, at jeg kunne låne hans bil og at han passede pigerne, mens jeg kørte ind på sygehuset. Da jeg sagde det, svarede han: 'Nej, jeg skal da ud og spille tennis, det er jo søndag…'. En fuldstændig syg reaktion, hvis man spørger mig! Så tudbrølede jeg og råbte en hel masse mindre pænt, hvilket nok rystede ham en del, for normalt er jeg altid rolig. Så han droppede da sin tennis!

- ”Jeg elsker ……….., og jeg frigør mig med kærlighed” Så sker der en forløsning… -
Åh ja, gode ord. Jeg har lært, at når man kan skabe kontakt til følelsen af Den Ubetingede Kærlighed, så kan man i praksis tilgive alt og alle. Da jeg prøvede denne øvelse under hypnose følte jeg lys, fred og harmoni med mig selv og verden. Det var virkeligt forløsning. Ikke nogen statisk tilstand men en god (og svær) øvelse at kunne.
Disse ord siger jo også noget andet: Det man elsker, må man slippe fri. Ingen og intet kan trives i fangenskab og man elsker ikke sin fangevogter. Det, man elsker og slipper fri, vil ofte komme tilbage til én helt frivilligt. Det, man holder fanget, vil vride sig i fangenskabet og prøve selv at slippe fri og så kommer kampen. Det gælder også, når det er sig selv, man holder fanget… så kæmper man mod sig selv. Man må give slip, frigøre sig med kærlighed. Ultimativt: 'Jeg elsker mig og jeg frigør mig med kærlighed' – frigører sig fra sin egen omklamring, selvkontrol, snærende bånd, gamle overbevisninger og frygt. Gør sig selv fri – blidt, nænsomt og med kærlighed. Af kærlighed. Til sig selv.

Negativ identifikation kan også gøre noget positivt…
Engang i starten af terapien spurgte min terapeut mig under hypnosen, hvad jeg skulle lære af dette liv, hvad skulle jeg lære af mine forældre? Under hypnose kommer ordene bare af sig selv. Det er ikke noget, jeg tænker over, de kommer direkte fra underbevidstheden. Mit svar var: 'Kærlighed'. Min terapeut spurgte lettere forundret: 'Kan du lære det af dem?' – 'Nej, men jeg kan lære, hvordan man ikke skal gøre'. Og det er så sandt. Jeg har i den grad lært, hvordan man ikke skal gøre og at kærligheden aldrig kan leve i fangenskab. Heller ikke kærlighed til éns forældre. Det har intet med ægte kærlighed at gøre men med en masse andet. Så de sidste 4 år er gået med at finde andre muligheder og andre løsninger, så jeg kan lære kærligheden at kende. Kærligheden til mig selv, til andre – og måske engang til livet og verden. Kærlighed og frihed er mit mål. Meget apropos ovenstående. For kærlighed trives kun i frihed.

Det er bestemt store fremskridt, at pædagogikken i dag har fokus på, at man skal tænke på sig selv, sætte grænser og tage ansvar. Grundlaget for et godt liv.
Men ingen roser uden torne. Bagsiden kan så være den både indre og ydre konflikt, der opstår, hvis børnene lærer præcist det modsatte i hjemmet (hvad mange desværre gør), hvor det måske er forbudt for børnene at sætte grænser og tænke på sig selv endsige prøve at tage ansvar for sig selv. Mange familier rummer ikke selvstændighed. Derfor tror jeg, at man mange gange skal have fat i hele familien, før det batter noget for alvor. Det er meget ofte forældrene, der har brug for 'genopdragelse'. Og den tankegang ligger jo desværre slet ikke indbygget i systemet.
Håbet kan ligge i, at disse børn med tiden, når de bliver ældre trods alt har fået integreret tankegangen, de har lært ude i verden og vælger den, frem for den dysfunktionelle, de har lært i hjemmet. Så har de dog fået 'indbygget' valgmuligheder og kendskabet til andre måder at tænke på. Men det betyder også en indre splittelse, hvor barnet står med et valg mellem noget funktionelt, som det har lært ude i verden og det dysfunktionelle, det har lært derhjemme. Ikke det letteste valg at stå med, for det kan betyde et valg mellem familien og andre mennesker. Hvor er det dog besværligt… Nå… det var lige en masse strøtanker :-)

Ud fra det jeg kan læse mig til, er jeg sikker på, at du vil være i stand til at give Jeres lille ny den fornødne selvtillid og lære ham eller hende at have omtanke og kærlighed både til sig selv og andre Det er så godt, når tingene går den rigtige vej og mønstrene brydes. Som positive ringe i vandet :-)

Kærlig hilsen Helene

slettet3550

Det var da godt at du fik talt din ex-mand til rette for det trængte han vist til… og tro mig at flytte fra min eks-kæreste er det bedste valg jeg nogensinde jeg har truffet, men det tog mange år, fordi jeg levede i en fantasi verden omkring, hvordan han var…, JA Det at frigøre sig med kærlighed har jeg aldrig vendt indad mod mig selv, som du skriver.. Og jo, jeg har nok været i ”fangenskab” i mig selv… og jeg vandt jo kampen God metafor for resten!!

Ang. Det med at venner/veninder har nemmere ved at dele modgang end medgang kan jeg godt se logikken i – egentlig – Hun var jo vant til at jeg havde dårligt og brokkede mig hele tiden og jeg udviklede mig (også på hendes opfordring) og så står hun tilbage, som den samme. Igen vi finder nye venner/veninder i forhold til vores nye situation.

Med hensyn til det dilemma du opstiller med forældres opdragelse kontra pædagogikkens fokus har du også ret, det er vigtig at vi lige har tålmodighed med det enkelte barn og huske at det kan være modstridigt af det de er vant til. Men ja, lad os håbe det bliver en integreret tankegang i vores kultur…

Og det nogle gode mål, du har med kærlig og frihed (Her tænker jeg lige igen på din mtafor). De mål har jeg jo egentlig også, og så selvfølgelig lære at sig fra og prioritere mig selv og det går allerede bedre, og så må jeg tage de konsekvenser, der kommer, men som du sagde engang før: ”Jeg er mig selv nærmest og jeg skal leve med mig selv resten af livet og så møder jeg nogle der kan lide min nye personlighed”…

Ih.., hvor er du god Helene!!

Knus Agnete

Helene2

Tak i lige måde Agnete :-) Jeg kan høre, at du udmærket ved, hvad der skal til. Nu er det blevet helt bevidst, så du er begynde at handle på det :-)

Held og lykke med projekterne :-)

Måske vi skrives ved igen på et tidspunkt.


Mange hilsner Helene