Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Nyfødt baby.

2»

Kommentarer

  • Jeg har 3 børn, og de har alle 3 haft et tæt forhold til de af deres bedsteforældre der har ønsket det. Jeg selv havde et meget nært forhold til min egen mormor da jeg var barn og ung og kunne slet ikke forestille mig, at mine børn ikke skulle have samme mulighed.
    Min mor har været utrolig hjælpsom og hyggelig overfor mine børn og det har jeg værdsat alle årene. Og de har elsket at besøge hende, sove der, tage med på tur lige fra almindelige indkøb til en tur i bio eller Tivoli. De har mange gode minder med deres mormor, som jeg ved de tænker tilbage på med glæde.
    Men båndene skal jo have lov at knyttes og det har forældrene et stort medansvar for.
    Jeg synes man skal værdsætte, at der er bedsteforældre der har tid og lyst til at være sammen med deres børnebørn og støtte op om den den gode kontakt.
    Bedsteforældre er en kæmpe ressource og til stor gavn og glæde for både børnene og de ofte fortravlede forældre.
    Men selvfølgelig skal de mestre balancen og ikke blande sig utidigt eller respektløst.
    Omvendt synes jeg man som forældre er forpligtet til at skabe grobund for den gode kontakt til bedsteforældrene. For barnets skyld!
  • Kære Bedstemor,

    Tidligere i debatten har jeg også argumenteret for – som også Pearl gør – hvor vigtigt, det er at man som forældre er med til at skabe den absolut livsvigtige kontakt til bedsteforældrene. Forældre gør sig selv en bjørnetjeneste ved at afvise de stolte bedsteforældre.

    Men – men – men ......

    De unge mennesker er blevet forældre for første gang for en uge siden, I som bedsteforædre fik som de første æren til at komme og se den lille ny, og nu er de hjemme og skal finde ud af det hele. Giv dem nu den tid og plads, de har brug for.

    Jeg kan levende forestille mig at den nye mor er voldsomt usikker, hun sover ikke om natten, det er et kæmpe projekt bare at få et brusebad og komme i tøjet – og bare tanken om, at der skal komme nogen på besøg, eller endnu værre, at man skal pakke barn og alt muligt sammen, fordi man selv skal ud ad døren, får givet vis tårerne til at flyde i stride strømme.

    Jeg er faktisk fuldstændig overbevist om, at det her slet, slet ikke handler om, at I ikke må, men hun kan simpelt hen ikke rumme det – giv hende nu den plads. Selvfølgelig vil I gerne både hjælpe og se den lille, og jeg er helt sikker på, at hun oven i sin udmattelse også har dårlig samvittighed, når I bliver ved med at foreslå den ene eller anden løsning, og det har hun ikke brug for. Forhåbentlig er det kun en ret kort periode, og så kan hun overskue lidt mere.

    Jeg kan fortælle en lille episode, da jeg havde have fået min første: Jeg var lige kommet hjem fra sygehuset, med lige mener jeg ca. 20 minutter. Der havde været uro med samtlige nyfødte på hospitalsstuen hele natten (et argument for at man skal hjem hutigst muligt efter fødslen) – så stod min mor der med en pose basser, for nu skulle vi da rigtigt hygge os. En sød tanke, ja. Jeg skulle amme min søn første gang helt alene, og det havde jeg haft problemer med på hospitalet, da han ikke var så god til at tage fat, så jeg havde allerede der nerverne helt uden på. Min mor satte sig lige ved siden af, og begyndte at rette på drengens tøj; jeg bad hende give os fred og ro, men sparkedragten var jo lidt for stor, så den skulle da lige på plads. Ja, så var det tårerne trillede ud af mig, og jeg bad hende være sød at komme igen en anden gang, for lige nu kunne jeg simpelt hen ikke magte det. Min mor blev dybt fornærmet, men skred dog øjeblikkeligt – hun huskede dog sine basser, dem skulle vi i hvert fald heller ikke have. Det var mig, der tre dage senere måtte ringe og sige undskyld!

    Min søn er i dag 27 år, men den episode har jeg aldrig tilgivet min mor.

    Jeg er sikker på, at din svigerdatter faktisk har det dårligt med alle de krav, hun møder om at familien vil komme, eller de kan komme – for når nu de andre i familien godt kunne magte det, så er det nok også hende, der er noget i vejen med - og det er nok til, at det for hende bliver endnu mere uoverskueligt, og så tuder hun sikkert igen.

    Lad dem nu få den ro – som de nu har brug for – så varer det sikkert kun nogle få dage, så kan de rumme lidt mere.
Log in eller Registrér for at kommentere.