Nyfødt baby.
Et spørgsmål til ny bagte forældre!!
Kan det virkelig være rigtigt at det kun er forældrene der må holde den lille nyfødte, vores første barnebarn er 11dage, og ingen andre end forældrene har måttet holde, den lille, jeg syntes det er noget mærkeligt noget, kan andre genkende dette???
MVH nybagt mormor
Kan det virkelig være rigtigt at det kun er forældrene der må holde den lille nyfødte, vores første barnebarn er 11dage, og ingen andre end forældrene har måttet holde, den lille, jeg syntes det er noget mærkeligt noget, kan andre genkende dette???
MVH nybagt mormor
Kommentarer
Til lykke, selv om det da må være lidt af en bitter pille at sluge. Jeg er selv mormor, og har heldigvis ikke prøvet dette, er heldig at have en datter og svigersøn, der tager det afslappet, men jeg forbavses ofte over alle de problemer som nye forældre absolut mener, de skal påtage sig. Din datter og svigersøn beder jo direkte om, at deres barn skal blive bange for alle andre end mor og far - det skal nok blive nemt når den lille skal i vuggestue/dagpleje.
Et nyfødt spædbarn kan ikke tage skade af at blive holdt af en stolt mormor, men - og det er måske her der er noget misforstået fra de nye forældre - når barnet bliver lidt ældre, så kan det måske blive lidt utrygt, hvis alle og enhver absolut skal hen og dikke-dikke, tage op osv. Nogle børn har det fint med at gå fra arm til arm, andre vil helst se verden fra mors eller fars arm, men her taler jeg om det lidt større spædbarn - og det mener jeg, at man - også bedsteforældre - skal respektere. Man kan tydeligt se, om et barn vil være på den arm eller ej.
Men det nyfødte barn? - ævl, vil jeg påstå. Jeg synes, det er rigtigt synd for dig, at de har den fjollede ide. Du har garanteret glædet dig til at blive mormor. Der kommer så vidt jeg ved en sundhedsplejerske forbi en gang i mellem, det er da et helt fremmed menneske, hvordan klarer de det? Og hvad med besøgene hos lægen?
Jeg bor langt fra mine børnebørn, så jeg ser dem ikke så ofte - de er nu 1½ + 3 år. Når jeg ser dem, siger jeg egentlig bare hej til dem, og så afventer jeg, at de selv kommer hen til mig og vil op. Den store kommer gerne ret hurtigt - inden for de første 5-10 minutter, den lille skal lige se mig an lidt længere tid, men så kommer hun også, og det tror jeg ikke ville ske, hvis jeg absolut skulle hive og flå i dem, så snart jeg kom ind ad døren.
Jeg synes, du skal spørge de stolte forældre, hvad der ligger til grund for, at du ikke må holde barnet, og måske også spørge, hvad de mener, der kan ske ved det.
Jo, jo - jeg ved det kun alt for godt - børnebørn er våbnet til en frygtelig masse splid, der er meget man som bedsteforældre må bide i sig - og det må vi så gøre, hvis vi vil se vores børnebørn.
Pøj med det - håber at få en tilbagemelding fra dig.
Venligst Mormor Lotte
Som du selv skriver kan bønebørn give en masse splid, så jeg vælger at holde lavprofil!!
Men jeg tænker som du skriver at det er noget ævel, at vi andre ikke må holde den lille ny.-(
Knus fra nybagt mormor
Jeg synes det er så synd at forældrene ikke giver andre lov til at holde deres baby. Dit barnebarn er så lille så det er ligeglad, og det skal nok fortælle hvornår det vil tilbage til moderen.
Jeg har selv et familie medlem som ikke kunne give slip på sine børn, ´hun har aldrig været særlig glad når vi sad med hendes børn, hun har aldrig afleveret dem til mig, kun når hun skulle hente noget. Jeg har så selv taget dem op hvis de sad selv, selvfølgelig kun hvis de selv ville.
Men idag er de nogle pylrehoveder, og er meget fokuseret på hvor deres mor er, det er ret belastende. Hvad skal moderen gøre den dag børnene ikke mere er så afhængige af hende. Det bliver hårdt.
Da jeg fik børn har de altid været vant til at være i andre hænder, det var også rart for mig at blive aflastet en gang i mellem. Jeg ønskede nemlig ikke at få "Pylrebørn", som kun ville hænge i mors skørter. I dag er de selvstændige og rigtig gode til at lege med andre. Har aldrig været kede af at sove hos andre, ( de skulle´selvfølgelig have en vis alder)
Håber du snart får lov til at holde dit barnebarn.
Jeg kan godt forstå at I er stolte over at blive mormødre, men jeg savner lidt forståelse fra jeres side.
Når man får et barn, så får man det for sin egen skyld og IKKE for bedsteforældrenes skyld.
Som nybagte forældre har man en masse forventninger til sit nye barn - herunder forventninger om, hvordan ting skal gøres og hvem der skal holde barnet osv.
Det er muligt at I synes, at forældrene opfører sig urimeligt, fx. at man ikke må holde barnet selv om det er 11 dage gammelt, MEN IGEN: Forældrene har ikke fået barnet for jeres skyld.
Hvis man ikke lader andre holde sit barn, når det er 11 dage gammelt, så mener jeg, at det er udtryk for en usikkerhed, som mormor eller andre ikke er opmærksom på.
Det tager tid at forholde sig til at blive forældre, og det er meget forskelligt, hvor hurtigt forældrene får styr på deres nye roller.
Derfor er mit råd: Hav tålmodighed og giv forældrene plads til at finde deres nye roller, så skal det også nok blive jeres tur på et tidspunkt :-)
Mvh. Stine
P.S. Blev selv kørt fuldstændigt over af en svigermor som slet ikke kunne styre sig.
Du har fuldstændig ret; man får ikke børn for andres skyld, heller ikke bedsteforældre, men jeg synes måske du blander tingene lidt sammen.
Der er stor forskel på at få lov til at holde et lille nyfødt barnebarn, at få lov til at hjælpe efter de nye forældres anvisning, og så - som jeg også oplevede - bedsteforældre, der gør en stor indsats for at gøre den usikre situation for nye forældre værre.
Både min mor og min svigermor gjorde sig f.eks. store anstrengelser for at fortælle mig, at min mælk ikke var god nok. Senere blev jeg latterliggjort, fordi jeg insisterede på, at mine børn skulle have børstet tænder, at jeg ikke ville have at de skulle have slik lige før vi skulle spise osv...
Den slags utidig indblanden bør bedsteforældre holde sig langt væk fra, og jeg synes forældrene er i deres gode ret til at sige fra over for den slags.
Men her handlede det om, at få lov til at holde det nye barn, måske få lov til fra starten at være en del af barnets liv. Der er en himmelvid forskel. Hvad enten du synes om det eller ej, så er bedsteforældre en del af et barns liv, og i det fleste tilfælde en meget, meget vigtig del, og det er af temmelig afgørende betydning at barnet får gode relationer til sine bedsteforældre.
Som Lisbeth skriver det, så skal man også som nye forældre passe lidt på, om man ikke bliver for overbeskyttende, for det er aldrig til gavn for barnet.
Det er lidt noget pjat, må indrømme at jeg ikke har hørt til det før.
Min bedste veninde fik en lille dreng 2 dage før jul og lod alle(af os venner og nærmeste) holde ham, hvis vi havde lyst.
Han er nu så fin og dejlig, så det var da noget særligt :-)
Selvfølgelig skal man ikke rører et nyfødt barn med snavede hænder og/eller hvis man er syg og forkølet, men ellers kan jeg ikke se nogle grunde til hvorfor man ikke skulle.
Jeg var en af dem der havde svært ved at lade andre bære min baby. Jeg havde en fødselsdepression og var i tvivl om jeg kunne gøre det hele godt nok. Jeg følte at hvis jeg lod bedsteforældrene bære mit barn, så ville de være bedre til alting end mig og derfor ville barnet bedre kunne lide dem end mig.
Ved godt at det var absurd at tænke sådan. Havde det slet ikke sådan med barn nummer to, men jeg tror at når forældrene ikke vil aflevere deres barn til andre, så kan det skyldes usikkerhed i forhold til forældrerollen. Prøv at støtte i forhold til forældrerollen, så kan det være at det kommer helt af sig selv.
Jeg husker så tydeligt, da jeg skulle se mit barnebarn for første gang. Da var hun kun én dag gammel. Jeg husker, at der var sådan en intim stemning. Alle talte med sagte stemmer. Ingen gjorde pludselige bevægelser, og der var et dæmpet lys. Jeg husker, at jeg egentlig ikke havde lyst til at holde den lille – kun se hende, for jeg syntes, at hun var så fin og skrøbelig, og at hun burde have meget mere tid til at vænne sig til andre mennesker end hendes forældre.
Det må være en barsk oplevelse for et lille barn at komme inde fra den trygge, lune livmoder, at gennemgå en fødsels prøvelser og bagefter komme ud i lys og støj, hvor barnet mærker alle mulige sanseindtryk.
Jeg synes, at det er fint, hvis de nybagte forældre gerne vil vænne barnet gradvist til den store verden og til andre menneskers selskab. Men efter 11 dages forløb skulle man da tro, at barnet er så robust, at det er o.k., at mormor holdet det.
Hvis det var mig, ville jeg sige: ”Jeg glæder mig sådan, til jeg får lov til at holde den lille.”
Jeg kan ikke forestille mig, at de unge forældre kan blive fornærmede over det.
Mange hilsner
Kameliadamen
Min datter gjorde lige sådan. Det var hun jo i sin gode ret til, men jeg blev såret. Det bånd der skulle knyttes til hendes børn, blev aldrig knyttet. I dag er de to børnebørn voksne, vi ved ikke en gang hvor de bor.
Det har været en stor sorg. Vi ser hinanden til fødselsdage og jul, men der er aldrig etableret et tilknytningsforhold. Vi fik lov til at se børnene på afstand, hvis man kan sige det sådan.
Til gengæld har vi nu tre små dejlige børnebørn, som er tæt knyttet til os, specielt er den mindste, en lille pige, meget glad for sin farmor. Det er så dejligt for os begge, at min svigerdatter tillader dette. Det er jo i virkeligheden det, det handler om. At mor giver barnet lov, at mor lægger sin baby i bedstemors favn, og lader bedstemor nyde følelsen og duften af baby.
Senere kommer også moderens glæde ved, at se sine børns glæde ved bedsteforældrene. Det skaber familiebåndene.
Vi fik lov til at se barnet en halv time 7 timer efter fødslen. Mor tillod også at vi fik lov til at sidde med babyen. Så alt var godt.
Næste dag spurgte vi, om vi fik lov til at komme igen og blive der en halv time. Det fik vi ikke lov til, da hun følte sig så udmattet. Heller ikke andre fik lov til at komme på besøg. Så foreslog jeg, at de kom forbi med barnet og viste babyen til teenagernevøerne og niecen og deres forældre søndagaften, da de var her til middag. Så kunne de selv bestemme, om de spiste her eller ej. Det orkede den nybagte mor ikke. Det kunne heller ikke blive tale om, at vores datter kom selv til dem og hilste på en halv times tid. Så ingen andre end os bedsteforældre har set barnet siden, det blev født.
Jeg har foreslået, at vi en af dagene kom forbi med maden, som de kunne spise, når vi var der eller senere. Vi skal ikke opvartes, men kunne måske hjælpe med noget. Vi ville bare så gerne se barnet igen. Så havde sønnen lovet, at de ville komme i aften og spise her. Jeg sagde, at de så kunne komme som det passede dem, om det så var kl. 5 eller 7.
I går aftes fik vi så at vide, at det kunne hun ikke magte. Svigerdatteren sagde, at vi ikke skulle tage det personligt, for ingen havde haft lov til at besøge dem.
Vi er meget kede af, at hun er så træt, og jeg synes heller ikke, at det er normalt, at man nægter den nærmeste familie til at hilse på en nybagt familie.
Vores søn arbejder på en skole i nærheden. Vi har også foreslået, at vi kom, når han er hjemme. Så kunne vores svigerdatter sove, hvis barnet sov, amme barnet, hvis det var tidspunkt for det. Bagefter kunne vi så få lov til at være sammen med sønnen og babyen.
Nu er vi meget spændt på, om de kommer med barnet søndag aften. Tilbuddet er, at de kan komme og spise med resten af familien eller bare komme og vise barnet.
Vi savner virkeligt at se den lille igen.
Bedstemor for fjerde gang