Til Heinrichsen87

slettet94

Jeg har først set tråden nu

Men jeg er enig i alle de andre svar, du har fået herinde..
Du kan ikke så godt rejse dig/lægge dig de første dage, da det gør rigtig ondt i maven. Det vil også gøre ondt at gå. Jeg havde ikke så mange problemer med luft, men jeg sørgede også for at gå en del rundt til trods for smerter. Den første nat havde jeg mange smerter i min ene arm/skulder, og fik varmetæpper inde på sygehuset.Du får også smertestillende derinde. Ellers mærkede jeg lidt ved ribbene, men synes ikke det var slemt..

Jeg belv indlagt torsdag morgen på Glostrup og kom hjem fredag eftermiddag. Det var værst de første dage, så vil heller ik satse på at holde fødselsdag hvis jeg var dig. Jeg var sygemeldt to uger, og venter stadig på at smerterne skal forsvinde helt.. jeg mærker stadig til det..

Ellers håber jeg at det går godt og tillykke med dagen, når vi når dertil

Knus Mette

slettet1363

Hej Mette (og jer andre:-),
Hyggeligt at høre fra dig:-)

Hmm....nu er der præcis en uge til og jeg er mildest talt ved at gå lidt i panik. Jeg troede egentlig at jeg var mere eller mindre afklaret med det, men det er jeg åbenbart ikke, jeg er virkelig bange. Jeg tror at det hænger sammen med jeg absolut intet har fået af vide om hva der skal ske og sådan...så jeg går jo bare og bygger mine egne ideer op om hvordan det kommer til at foregå. Jeg ville f.eks. gerne vide præcist hva der sker når jeg kommer - får jeg en beroligende pille, som jeg gerne vil, får jeg lov til at snakke med narkoselægen, som jeg har bedt om, hvor længe skal jeg være i narkose etc etc.....

Åh altså, jeg håber bare sådan at det kommer til at gå godt....det er total surrealistisk for mig det hele fordi jeg ikke rigtig kan vænne mig til tanken om at nogen skal ind og rode rundt inden i mig og hvordan det føles bagefter og om man blir 100 % sig selv igen bagefter....

Seriøst har bare lyst til at bakke ud, men før eller senere kommer jeg jo nok til at skulle igennem en operation og når jeg har smerterne, så tænker jeg også bare - "ok jeg er ligeglad med hva de gør ved mig, bare de kan fjerne smerterne..." også tænker jeg også bare, hvis de ik finder noget, så er jeg bare back to square one og skal leve med det her for altid!!

Jeg tror jeg ringer til hospitalet i dag, for at få bare lidt ro i sindet.....for jeg drømmer om det hver nat og tænker virkelig meget på det!!! Åh hvor er jeg åndssvag...... Tak fordi du / i dag læse!!

Mange kærlige hilsner

slettet94

Hej igen

Jamen tror altid der vil være nerver uanset hvad..
Har du ikke snakket med narkoselæge endnu? Ellers kommer du også til det.. du skal ikke være bange, der er absolut intet at frygte..

Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvor længe har du døjet med endo?

slettet5308

Hej alle...

Jeg er helt ny herinde.. Har muligvis selv lige fået konstateret endo, og skal under kikkerten den 25 Septemer på OUH og jeg er også meget nervøs for hvad de finder... Men jeg må sige at læse det i alle skrevet har da hjulpet mig meget men er stadig meget nervøs... Jeg er kun 24 og jeg har haft smerter i godt 5 år men har hele tiden fået af vide der ikke var noget galt med mig til jeg blev indlagt på sygehuset i en fart med meget stærke smerter i underlivet... Jeg er desværre ikke i stand til at arbejde det er bare noget LO..

Jeg håber at kunne følge med i debatten og komme til at føle at det er det rigtige jeg gør... Men hvad hvis de ikke finder noget, så er det tilbage til gynækolog, p-piller og læge om og om igen... Er så træt af det og har bare så meget lyst til at give op og sige jeg lære at leve med det.....

Mange Hilsner Madsen pigen...

slettet1363

Hej igen,

Ja, du har nok ret....men hold da op hvor er jeg bange, Jeg fik desværre ike ringet derud i dag...var bare i sådan et rigtig "ikke-snakke-humør", så orkede ik rigtig...men gør det nok imorgen!

Jamen altså jeg er 24 og har haft smerter siden jeg fik mens som 13-årig, dengang kastede jeg altid op og måtte lægge mig syg fra skole de første 2 dage hver måned...dog havde jeg ikke smerter de første par mdr. da jeg fik mens, men efter det kom har det bare hængt ved. Jeg kom først på p-piller som 18-årig, da jeg åbenbart synes det var for pinligt at bede om hos lægen...så indtil da fik jeg bare ibuprofen hver gang og var sygemeldt de dage....

Efter p-piller blev det bedre, men jeg er stadig nødt til at lægge mig syg og nærmest tage 1 uge ud af kalenderen, hvilket jeg synes er svært med job etc. Og oveni det så døjer jeg med det der frygtelige smerter i forb. med afføring under mens, det er slet ik til at holde ud, den måde det jager på. Så gruer for næste gang jeg skal have det. Har dog taget p-piller i et stræk siden marts...og har ik regnet med pause foreløbig...

Det sidste år har jeg så døjet med de her krampeanfald nærmest dagligt i nogle perioder og her på det sidste har jeg kun haft meget få dage uden smerterne, dog kommer de kun et par gange i løbet af den dag og andre gange kun en gang om dagen, det er meget forskelligt, men det er stadig irriterende, fordi det gør så ondt den måde det kramper på. Oveni det har jeg intet sexliv da jeg også får kramper i forb. med sex. så det er jo heller ik holdbart!

Jeg ved jo stadig ik om jeg har endo, så det er ret frustrerende, for hvis det ikke er det ja så ved jeg ikke hva det er...men det kommer undersøgelsen vel til at vise....

Kærlig Hilsen