Hjælp mig (2)

rocket2

Hej Helene og Granada

Nu prøver jeg igen at skrive min pc driller og låser sig sådan at den hopper væk fra det jeg skriver eller bare kun kan skrive et bogstav og sletter alt andet - jeg må have ramt den forkerte tast. Nu har jeg kopieret dit indlæg på word og nu kan jeg skrive og bop nu ved jeg hvad fejlen var ---der var ikke plads.Suk. Ja ja man lærer hele tiden.

Ja Granada det er "sjovt" at når alt går godt så er folk der og når alt går dårligt så er de væk ...det er så sørgeligt. Men det er jo også derfor psykologer spinder guld. Så hvordan får man det bedst mulig ud af noget l..det må være der alkymisten kommer ind ? Jeg kender ikke de bøger du skriver om men jeg vil læse dem! Du skriver så klogt og du skriver så hjertevarmt og godt.Jeg er ikke i tvivl om du skriver på egen baggrund de mest indsigtfulde mennesker er desværre dem der selv har oplevet stor smert. Det her er ikke noget man kan læse sig til på univesitetet - bevares det kan sætte ting i relief og udvide ens forståelsesramme.Men den der selv har oplevet .."ting" forstår måske bedre andre ..! Ikke sådan forstået at ingen andre kan hjælpe ..men den dybere forståels osv..nå! Videre!
Hmm der er mange ting jeg godt vil kommentere bla det med det forældrene lærte en man ikke sku gøre - via deres adfærd. Den sidder der! Nu slettede det her system det jeg tidliger skrev og det er ærligt for jeg havde skrevet temmelig meget.
Du skriver " Skyld giver meget angst/ frygt og så trækker man sig meget let tilbage fra andre mennesker og man mister selvtillid og bliver bange for at være forkert o.s.v. Der kan ikke skabes en ægte, positiv tilknytning til et menneske, der giver én frygt" Så sandt min psykolog fik bla det her til at jeg altid tænkte negativt om andre mennesker -men skyndte sig at tilføje at med det jeg havde oplevet ja så lå det nok der. Men jeg blev ked af at få at vide at jeg altid er på vagt og jeg altid tænker negativt. Jeg kan godt li andre mennesker jeg har brug for andre mennesker ...men ja jeg er altid på vagt. Som sagt roden skal findes i mine familieforhold hvor hån og nedgørenhed og venden ryggen til og ingen snak kommunkation var dagens ret. Så der blev usikkerhed og angst da nok grundlagt - det arbejder vi meget med hos min psykolog. Men jeg blev da flov over at få at vide at jeg tænker sådan - men da jeg før fandt mig alt og selv havde en underdog og en dum opførsel og folk udnyttede det og ikke regnede mig for noget ja så sidder den der. Idag finder jeg mig ikke i noget hvis jeg kan blive fri - til gengæld blir jeg vred - rigtig vred -jeg har været helt over i enormt raseri men det har jeg via psykolog hjælp fået gjort til noget der kan tackles ..hvor jeg prøver at tænke mig om eller vende om. Det er jeg glad for - men tro mig jeg lærer stadig her..på det her område. For jeg reagerer stadig med tsunami effekten - jeg trækker mig tilbage og så blir jeg vred. Voldsomt og slidsomt og tåbeligt..det vil jeg væk fra. Nej det her gælder ikke mine børn - dem elsker jeg - men det gjaldt næsten alle andre. Det var som at gå med en vulkan inden i sig. Sådan kan nedgørelse også virke -man blir vred - den jeg var og er mest vred på det er bla mig selv. Så en god bunke selvhad fulgte i kølvandet.
"En udviklingsproces er ikke en hurtig løsning men til gengæld er den langtidsholdbar. Ja det har du ret i og på den baggrund udholder jeg også ting der gør ondt..Jeg er tilsyneladene (iflg psykolog) meget hård ved andre ..og jeg har svært ved at se det..men jeg prøver. Følger jeg måske taktikken jeg fik en ordelig en og nu får du en ? Jeg ved det ikke men jeg har meget at lære om min grænser og andres grænser og om at gøre det på en god måde så man får en win -win situation (mig selv der siger det). Jeg ville have skrevet mere ..meget mere men jeg skal gøre rent får gæster kl 12 ...

Igen tak for ordenen jeg syns du skriver smukt Helene!

kh mig

rocket2

Kære Granada

Tak for dit brev - jeg ville da nok også foretrække gode veninder, venner og familie fremfor en psykolog.
Men som du selv skriver ..det er utroligt når man virkelig har brug for folk ! Det var den situation jeg oplevede/kom i ..og måden jeg reagerede på var "så kan i alle sammen bare skride" ..Kort sagt den ene veninde jeg havde mente at "så nu var jeg separaret så nu ku jeg bare være glad og komme videre"...men det var først der det hele begyndte.
Da jeg ikke er pædagog eller psykolog og da hun bestemt heller ikke var det - så skiltes vore veje.
Det er en stærk cocktail du blir ikke kun skilt fra din mand og skal starte et nyt liv - næ hus hjem veninde osv ryger med i købet.Og når du så lægger en baggrund bygget op omkring at "lægge under for andre" og et stærkt krav (indefra en selv) om nu er det nok. Så får man pludselig brug for en psykolog nogen der gider høre på en nogen der kan hjælpe en da den smerte man går med tvinger en i knæ.

Men : Man skal kravle før man kan gå (suk og åbenbart).

kh mig

Helene2

Hej Rocket

Ja, jeg har også lært, hvad der sker, når man når over de 5000 tegn. Har derfor været nødt til at springe nogle ting over for at få plads til det vigtigste :-(

I skriver om, at mennesker forsvinder, når man har brug for at dele noget svært. Det er rigtigt, det er de færreste, der rummer de svære følelser. Når man deler sine problemer med andre, så giver man dem også sin magtesløshed og det er der mange, der ikke kan tackle. Så meget naturligt flygter de for ikke selv at blive fanget af magtesløsheden. Så ja, behandlere spinder måske nok guld, men det kan sørme også være mere end guld værd at tale med et menneske, der forstår og rummer. Samt der kan være en stor fordel i, at det er en udenforstående, der ikke er personligt involveret. Samt det er én, der har en prof. forståelse og kan give én nogle redskaber til at komme videre, som ingen 'almindelige' mennesker ville kunne give. For en prof. behandler bliver ikke fanget af éns følelser men kan forholde sig neutralt. Taler man med 'almindelige' mennesker om det, så bliver det tit til, at man bare sidder og hælder vand ud af ørene. Det kommer man ingen vegne af, hvis det er tunge problemer. Det spreder kun negative energier.

At få det bedst mulige ud af noget skidt – det handler meget om éns livsanskuelse. Den måde man vælger at se livet på. For at tage et eksempel: Mine evner omkring formidling og sprog og den slags, det var oprindeligt en overlevelsesstrategi. Den kom sig bl.a. af, at jeg skulle prøve verbalt at hamle op med mine søstre, der er 11 og 13 år ældre end mig, da alle diskussioner og skænderier foregik på deres præmisser. Årsagen til, at jeg fik udviklet denne evne var mildt sagt noget l…, men det er jo en evne, jeg er dybt taknemmelig for i dag.
Så ja, man kan sige, at det er Alkymisten i praksis, for det handler om at omdanne sit liv fra at være bly til at blive til guld.
Kender du yin og yang tegnet? Ser man helheden, så er der lige meget sort og hvidt. Men når man står midt i det hele, så har man ikke overblik over helheden. Så kan man vælge, hvad man vil fokusere på: Den hvide plet i alt det sorte eller den sorte plet i alt det hvide. Der er ALTID begge muligheder. Alt positivt bærer kimen til noget negativt men alt negativt bærer også kimen til noget positivt. Det handler om, hvordan man vælger at anskue det. Man kan vælge at lede efter den gave der er gemt i alting. Man kan også vælge at lade være med at tage imod gaven, fordi man ikke bryder sig om dens indpakning. Men enhver gave man ikke tager imod, bliver en forbandelse. Om ikke andet så er der altid en gave i, at man kan lære af alting og så kan intet nogensinde være helt spildt.

Tillid er det mest grundlæggende i livet. Som ganske lille barn er man simpelthen nødt til at have tillid til, at man bliver elsket og beskyttet. Bliver denne tillid svigtet, så kan det være meget svært senere at skabe tillid til andre mennesker og så er det klart, at man konstant er på vagt. Man beskytter sig, så man ikke risikerer at få svigtet sin tillid igen. Men når man beskytter sig mod svigt, så lever man i en glaskuppel og lukker ikke andre mennesker ind. Dermed får man aldrig det, man søger. Derfor er man nødt til at lære at rumme alle de svære følelser, så man kan lære at beskytte sig på andre og bedre måder end hidtil.
Der er ingen grund til at være flov over, at du tænker negativt. Man har altid en grund til at tænke og føle, som man gør. Det kræver meget selvovervindelse at turde begynde at ændre på de ting, for man er jo frygteligt bange for, at man så igen får et slag over snuden. Desværre har profetier det med at være selvopfyldende, hvad enten de er positive eller negative. Uanset om du forventer noget negativt eller positivt fra andre, så vil du få det. For du vil tolke, det du får, udfra din forventning.

Den overdimensionerede vrede kender jeg. Den vrede fører ikke så lidt had og selvhad med sig. Vrede er et tegn på magtesløshed og kontroltab. Mennesker, der er ude af kontrol, skræmmer én og man respekterer dem ikke. Det gælder selvfølgeligt også når det er én selv, det handler om. Derfor er det så vigtigt at finde nye muligheder, så man kan stoppe adfærd, der tager éns selvrespekt fra én.
Som du sikkert også har lært, så er vrede ikke grænsesætning. Grænsesætning betyder, at man siger fra og til og er i stand til at lade tingene få konkrete konsekvenser, hvis ikke éns ord respekteres. Når man lærer sine egne følelser og behov at kende, så lærer man også sine grænser at kende. Det hænger tæt sammen. Når man har stærke grænser, er det sjældent nødvendigt at blive vred, så kan man sætte ord på i stedet.

Du skriver, at du er hård ved andre. Det betyder, at du også er hård ved dig selv. For man behandler dybest set andre, som man behandler sig selv og omvendt. Den måde du opfatter andre på, er også den måde du ubevidst opfatter dig selv på. I ét og alt. Godt og skidt. Vi er alle sammen det hele – og mere til.

Tak for dine roser :-)


KH Helen