Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

B12 og folinsyremangel hos unge

Redigeret 6 oktober, 2016, 06:34 i Blod og blodsygdomme
Det er min opfattelse at mange mennesker tror at vitamin B12 og Folinsyremangel er noget som kun ældre eller meget syge mennesker får - dette er ikke tilfældet!

For ca. 1 år siden (i en alder af 39 år) fik jeg pludselig føleforstyrrelser (sovende/kildende fornemmelse) i benene og periodisk i den ene arm. Da jeg er sportslig aktiv bad jeg min læge om en henvisning til en idrætsmedicinsk klinik, som dog hurtigt kunne konstatere at det ikke var knæ/muskelproblemer der forårsagede føleforstyrrelserne. Der blev taget blodprøver, røntgen af mave/tarm, endoskopi samt diverse neurofysiologiske tests, da et nært familiemedlem i samme periode fik konstateret Sclerose (første tegn på Sclerose er føleforstyrrelser i benene).

Blodprøverne viste B12 og Folinsyre mangel, men ingen af undersøgelserne kunne forklare hvorfor. Jeg var/er sportslig aktiv, slank, spiser varieret og har aldrig været på slankekur eller andet.
Desværre gik der over 2 md. fra føleforstyrrelserne startede til jeg kom i behandling med B12 og Folinsyre tabletter, hvorfor føleforstyrrelserne er blevet permanente.

Er der nogen der kender andre "unge" som har fået konstateret B12 og/eller Folinsyre mangel uden nogen forklarlig årsag?
«1

Kommentarer

  • Ja, jeg har også vitamin b12-mangel og jeg er kun 38 år. Jeg fik det konstateret i marts. Jeg har også prikkende følelse på hænder og fødder, som var egentlig grunden til at der blev taget blodprøver på det.

    Jeg har dog også forhøjet stofskifte sygdom for anden gang. Første gang aug. 2004-jan. 2007. Fik det igen okt. sidste år.

    Jeg tager en pille om dagen for forhøjet stofskifte og jeg får indsprøjtning for vitamin b12 mangel hvert anden måned. Indspøjtningerne hjælper på prikkendet, men ikke 100%.

    Så, jeg tror vi er flere..
  • Hej. Jeg er 39 år. Jeg fik konstateret gigt for 4 år siden. Jeg har haft muskelsmerter, ledsmerter siden jeg var barn. Nu har jeg så skiftet læge. Han har lige konstateret B12 mangel ved mig, men ingen gigt.
    Jeg aner ikke hvad det er, men det kan behandles. Så der er måske en chance for et rimeligt normalt liv.
    Det er rart at vide, at der er flere som mig.
    MVH Heidi70
  • hejsa ,jeg er en kvinde på 41 år,jeg fik konstateret b12 vitaminmangel da jeg var 25 år,jeg har 3 børn på 16,21 og 23 år de har alle tre b12 vitaminmangel og jeg får injektion 1 gang om mdr ogmine børn får hver 2 og 3 mdr.

    min søster på 34 år har osse b12 vitaminmangel..og min mor og hendes søster har det osse.
    så det må jo ligge i generne et sted
    men det er altså ikke kun gamle el ældre der får b12 vitaminmangel.

    hilsen heidi,...timona1967
  • Jeg har også B12 mangel og fik det konstateret i en alder af 19 år. Min læge fandt tilfældigt ud af det, i forbindelse med et langt udredelsesforløb, for en anden sygdom. Jeg får indsprøjtning 1 gang om måneden. Det er ikk noget der genere mig som sådan, kun når tiden nærmer sig hvor jeg skal havet et nyt "skud" B12, så begynder jeg at være meget meget træt. Selv efter 8-9 timers søvn, kan jeg føle at jeg ikk har sovet i flere dage. Hvad er i andres symptomer?? Måske kunne jeg kæde flere af mine sygedomme/ symptomer sammen med mit B12 mangel... Da jeg nu på 3. år er igang med at blivet udredet på flere af landets hospitaler, og stadig står uden diagnose!
    På forhånd tak!!

    Kristine23
  • Jeg fik allerede som 24 årig konstateret B12 vitamin mangel, samtidig blev det konstateret, at jeg ikke optager B12 og skal derfor have sprøjter hver 3. mdr. Problemet kommer af, at jeg lider af sygdommen Morbus Chron som er en kronisk tarmlidelse.
  • B12 og B9 (Folinsyre, også kaldet folsyre el. folat) er nødvendig for jernoptagelse. Risko for jernmangel og blodmangel.
    Jernmangel (selv ved normal blodprocent) skulle give træthed svimmelhed, prikkende sovende fornemmelser i visse muskler, skøre negle, manglende appetit, flere forkølelser (nedsat immunforsvar) mm.
    Jerndoterne skulle hedde FERRITIN, og måles ved en blodprøve.
    Jeg er næsten helt sikker på, jeg husker rigtigt.
  • Det er for øvrigt også typisk at se mangel på vitamin B-12, B-6 og folsyre ved kronisk ophobet tungmetalforgiftning (heavy metal toxicity).

    Læs mere på min internationalt anerkendte infosite om emnet:
    http://www.tungmetal.dk

    Eller gå direkte til min facebookgruppe "Kviksølv og andre tungmetaller skal ud af kroppen!":
    http://www.facebook.com/group.php?gid=40634746779
  • Hej Platon

    Det er C-vitamin, der letter optagelsen af jern. Jeg har aldrig hørt, at folinsyre og B-12-vitamin skulle være nødvendige for optagelsen af jern. Det må du have misforstået.

    Derimod er det rigtigt, at både jernmangel, folinsyremangel og B-12-vitaminmangel kan give blodmangel. Det kan man læse om her på Netdoktor, hvor man også kan læse om mangel-symptomerne:

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/jern.htm

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/folinsyre.htm

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb12.htm

    Man kan altså sagtens have tilstrækkeligt med jern, men alligevel have blodmangel, fordi blodprocenten også er afhængig af tilstedeværelsen af folinsyre og B12.

    En jernmangel, der giver disse typiske symptomer, som du omtaler, bl.a. træthed og svimmelhed, vil altid kunne aflæses af blodprocenten, modsat hvad du skriver.

    Det er rigtigt, at et mål for kroppens depot af jern (altså hvor meget jern, der er lagt på lager) kan aflæses ved at man får målt plasma-ferritin. Men en sådan blodprøve siger jo intet om, hvorvidt man mangler folinsyre eller B-12.

    Ved mistanke om blodmangel, tager lægen derfor en mængde prøver, først og fremmest måles blodprocenten. Hvis den så er lav, går lægen på jagt efter årsagen, ved at måle både jern, folisyre og B-12.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg er mere interesseret i, hvad man kan gøre selv for, at komme 'udover' den B12-mangel, er der nogen der har god erfaring med det? Det må jo være muligt rent kostmæssigt at gøre noget ved det.
    Min datter fik det konstateret sidste år (hun er 18), da hun ikke kunne gå på sine fødder, sådan 'prikkede' det. Men nu får hun indsprøjtning hver 3 mdr, og hun 'skranter' ærligt talt i et par uger op til den vaccine.
    Træls, er der nogen der har nogle gode råd?

    På forhånd tak.
  • Jeg er mere interesseret i, hvad man kan gøre selv for, at komme 'udover' den B12-mangel, er der nogen der har god erfaring med det? Det må jo være muligt rent kostmæssigt at gøre noget ved det.
    Min datter fik det konstateret sidste år (hun er 18), da hun ikke kunne gå på sine fødder, sådan 'prikkede' det. Men nu får hun indsprøjtning hver 3 mdr, og hun 'skranter' ærligt talt i et par uger op til den vaccine.
    Træls, er der nogen der har nogle gode råd?

    På forhånd tak.
Log in eller Registrér for at kommentere.