Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Lægemangel

2»

Kommentarer

  • Hej Mette

    Jeg synes også, at hele sundhedssystemet og især systemet med de praktiserende læger burde laves om. Men jeg tror – i modsætning til dig – at det vil være en dårlig idé at indføre brugerbetaling.

    Du bruger som argument for brugerbetaling, at denne ordning virker i Sverige. Gør den nu også det? Det har jeg ikke hørt om – tværtimod!

    Hvis du læser nedenstående indlæg fra Dagbladet Information fra den 12. juli, vil du se, at brugerbetaling ikke har medført færre lægebesøg, men tværtimod har givet en masse bureaukrati, fordi der skal ansættes folk til at administrere ordningen. Og ifølge indlægget er det ikke 50 kr., men 150 kr., man skal betale for et lægebesøg (for 3 år siden, og det kan muligvis være steget siden da).

    http://www.information.dk/162081 Rul ned til det 8. indlæg med overskriften ”Brugerbetaling virker ikke”

    Du skriver, at du har læst, at danskere gennemsnitligt går til læge 12 gange om året. Ja, det lyder af meget. Men jeg kan godt anføre et par grunde til, at det er sådan:

    De praktiserende læger bliver aflønnet efter antallet af konsultationer. Derfor gælder det om at have så mange konsultationer som muligt. De afsætter et kvarter til hver patient, men min erfaring er, at en konsultation som regel varer ca. 7 minutter. For der skal jo også være tid til at hente patienten i venteværelset og skrive lidt i journalen bagefter eller skrive en henvisning. Desuden er der ofte afbrydelser, fordi der sker uforudsete ting (sekretæren kommer og spørger om noget, eller der kommer en vigtig telefonsamtale, osv.). Alt sammen ting, som gør, at lægen normalt kun har 7 minutter til rådighed til selv alvorlige problemer. Dette tidspres gør, at lægen ofte lader patienten gå igen med uforrettet sag. Og så er det jo klart, at patienten er nødt til at komme igen, og igen og igen … indtil problemet bliver taget alvorligt!

    Desuden lader det jo til, at denne TERM-model bliver mere og mere udbredt. Og folk, der er i behandling med TERM-modellen går til regelmæssige kontroller, hvor der bare snakkes. Det er ikke noget, de selv vælger, men noget, lægen foreslår. De kan selvfølgelig sige nej, men de har vel et håb om, at lægen på et tidspunkt vil hjælpe dem af med deres helbredsproblem – og ikke bare nøjes med at snakke.

    Jeg tror altså virkelig, at det er en myte, at nogle mennesker går til læge på grund af ensomhed. Jeg tror, at folk går til læge for at få løst et helbredsproblem. Hvis der fra starten af blev sat ind med rigtig og kvalificeret hjælp – og altså mere end 7 minutter, ville man undgå, at folk er nødt til at gå til læge så mange gange. Men det ville indebære, at lægernes løn- og arbejdsforhold skulle ændres totalt, sådan at lægen har tid til at tage patienterne alvorligt, i stedet for bare at sige: ”Du skal se, det går nok over!”

    Læger vil gerne tjene penge! Det er der jo ikke noget at sige til, det vil vi alle. Men der burde laves et system, som i højere grad ansporede lægerne til at gøre deres bedste for patienterne.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej igen

    Nu er det jo ikke sådan, at jeg mener, at man som patient skal betale den reelle pris for et besøg. Nu har jeg også dyr og ved udemærket at bare et s´besøg hos dylægen koster ca. 250 kr - hvis man så fx skal have 20(!!) piller med antibiotika, koster det ca 240 kr. på apoteket. Hvor imod at hvis de selvsamme piller er til mig, koster de omkring 40 kr. Så det er såmænd blot dig og mig, der betaler tilskuddet over skattebiletten.

    Nej, jeg tror at nogle ville tænke over at ting/besøg faktisk koster noget (ikke så meget på deres pengepung), men at man begynder at tænker over at ting ikke er gratis - og dermed måske tænker sig om.

    Jeg håber da at vi i denne moderne IT tidsalder formår at lave et system (i lighed med medicintilskudsorndingen), der siger at man selv betaler de første x kroner og derfra ekstra tilskud). Da stort set alle praktiserende læger alligevel anvender samme IT system, er det nok ikke det mest komplicerede at indføre.

    Om læger er griske , mere griske end os andre - tja ... det skal jeg ikke kunne sige, men vi andre forsøger jo også at maximere vores indkomst mest muligt indenfor lovens og reglernes rammer - eller om ikke andet så man ikke sidder med en grim smag i munden. Sidder selv i et pensions-selskab, og jeg har da ingen skrupler ved at stige x % i hyre - eller få fri ADSL :-)

    Men det burde være muligt at kanalisere penge fra fx lægerbesøg til tandlægebesøg, hvor tilskud jo ikke er specielt høje. Personligt ville jeg da foretrække at man fordelte det lidt.

    mvh
    Mette
  • Nu ville jeg så gerne bidrage med noget givende og konstruktivt til debatten, men føler mig så tom indeni.

    Og hvorfor gør jeg så det ...? Jo, som pensionister, UDEN penge, føler jeg / vi - min ægtefælle og jeg os værdiløse.

    Omstændigheder i vores liv, betød - at allerede i begyndelsen og slutningen af 40 års alderen, havnede vi på det, de fleste kender som helbredsmæssig førtidspension.

    Ingen af os har en høj uddannelse. Jeg uddannede mig lidt sent indenfor sygepleje og blev ved med at dygtiggøre mig, lige indtil jeg blev syg.

    Min ægtefælle, har altid slidt og slæbt til mindsteløn og for at få det hele til at løbe rundt, gjorde vi rent sammen om aftenen 15 timer pr. uge.

    Et kæmpe slag, ikke mindst for min ægtefælle, der elsker hårdt fysisk arbejde, men ikke længere kan.
    Boglig er han ikke, men en slider, VAR han.

    I 40'erne, har de fleste deres børn "godt i vej" og har mulighed for at spare lidt op til alderdommen, men ikke os, da de begge vores børn er alvorlig syge.

    Pensionsopsparing, blev det aldrig til, men heldigvis har vi altid disponeret fornuftigt og ALDRIG købt noget som helst, hvis vi ikke først havde pengene til det.

    Det kommer os så tilgode i dag, - forstået på den måde, at vi har betalt enhver sit og på den økonomiske side, ikke skylder nogen noget.

    Med STOR omtanke, kan vi hver dag få mad, som hentes på cykel af min mand på kryds og tværs, hvor tilbudene er.

    Læger fik vi brug for undervejs, men som K.D. - kender vi alt for godt, de bevilgede 7 minutters tid, der kan blive til os.

    Altså har vi også valgt - næsten da, helt at stå til, for hvad skal man gøre for at blive hørt og forstået. En umulighed, når der ikke er den fornødne tid hos lægen.

    Med følelsen af, at komme til ulejlighed, får jeg ALDRIG sagt, hvad jeg egentlig kom for.

    Hvad nytter det, at kunne læse om, at der findes specialister inderfor "vores" sygdomme, hvor der er gode muligheder for hjælp, behandling og operation.

    De koster penge - mange penge!

    Tror det er meget svært at sætte sig ind i vores og mange andres situation, medmindre man selv er havnet der.

    Ikke min mening, at det her skulle være en "jammer-tale", men fornemmer at verden i dag, KUN styres af politik, magt og penge.

    Kærlige fredagshilsener fra Laura.
  • Hej Laura
    Med 2 syge voksne børn boende hjemme, så har I vel 4 pensioner ?
    Om dit barnebarn også bor hos jer ved jeg jo ikke, men ellers bliver der også udbetalt børnetilskud til børn under 18 år.

    Jeg mener derfor ikke, I er værre stillet økonomisk end så mange andre...

    En folkepension giver ikke ret meget, og er man enlig som mange er, så er der ikke meget tilbage at gøre godt med, når huslejen og de faste udgifter er betalt.

    Ældre burde ikke skulle betale for at gå til lægen, mange sygdomme melder sig jo med alderen, og det skal vel ikke være en straf at blive syg..
    Det er jo lidt som at "spille i lotteriet" - er man rask sparer man penge, og er man syg skal man også straffes økonomisk.
  • Hej Laura

    Med risiko for at lyde ufølsom, vil jeg sige som kommentar til "at du ikke fik sagt det du kom for at sige" til din læge.

    Lægen er jo ikke et sted man kommer for at tale sociale bekymringer - man kommer fordi man er syg og det er formentlig noget ret konkret, vil jeg mene. Det er helt OK at man som menneske også har brug for alm. samtaler oa - men dette er ikke hos lægen, men det kan være den lokale præst, venner, bekendte, familie eller lign.

    Læs fx denne årsudgivelse om de sociale ydelser i DK:

    http://www.forsikringogpension.dk/Press ... r_2008.pdf


    En folkepension med pensionstillæg er i dag som gift er i dag 90.000 - dvs. du og din mand har som mininum 180.000 kr. før skat og før ekstra tillæg.

    Hvis I begge er førtidspensionister har I samlet 310.000 kr. før skat og evt. tillæg.

    Mette
  • Redigeret 20 juli, 2008, 05:01
    Hej Mette
    Jeg skriver selv om jeg risikere en skideballe.
    De få minutter man har hos lægen gør man ikke kan få sagt og spurgt omkring det man fejler. Vent du bare til du bliver ældre, så vil du opdage at tiden føles lidt anderledes. Man tænker lidt langsommere,
    eller hvis man ikke er rask, så sker der måske også noget.
    Man bliver hurtigere lidt forvirret.
    Pas på med at dømme andre for hårdt, det kan også blive din tur.
    Venlig hilsen.

    PS. Jeg kiggede på siden med pensioner, men den er blank.


    Videre kom jeg til at tænke på, det er mærkeligt læger ikke er klar over ældre mennesker tænker langsommere og hurtigt bliver forvirret. Mange læger er jo i din alder og tingene skal gå hurtigt, færdig med det.
    Hvad enten du tror det eller ej bliver du altså også ældre. Og det går hurtigere end du tror. Gad vide, hvad du så mener. Men til den tid er jeg død, ærgeligt, for jeg ville gerne vide det.
  • Hej alle

    Dette her er en svær diskussion, fordi vi taler ud fra hver vores helbredssituation og økonomiske situation, og fordi der tilsyneladende eksisterer nogle fordomme om andre menneskers brug af lægen.

    Mette foreslår (delvis) brugerbetaling hos lægen, med det formål at folk skal tænke sig om, før de går til læge.

    Når nu erfaringerne fra Sverige viser, at brugerbetaling ikke har nogen virkning på antallet af lægekonsultationer, og det yderligere virker fordyrende på grund af alt bureaukratiet, så synes jeg altså, at det er en dårlig ide.

    Jeg synes i forvejen, at egenbetalingen til helbredsudgifter, f.eks. medicin, tandlæge og psykolog er høj. Nu er der ganske vist indført tilskud til psykologhjælp til depressioner, men det er kun for folk mellem 18 og 37 år.

    Og hvad angår formålet med brugerbetalingen: At få folk til at tænke sig om og måske lade være med at gå til læge, så synes jeg altså i forvejen, at det er betænkeligt, at det er så svært at få lægehjælp til selv alvorlige helbredsproblemer. Det kender jeg fra mit eget liv.

    I denne her diskussion er det tydeligt, at virkeligheden opleves meget forskelligt.

    Mette har en forestilling om, at folk går til læge uden grund eller måske for at tale om sociale bekymringer, og tilsyneladende endda også, at Laura går til læge for at tale om problemer, som hun i stedet burde gå til en præst eller en ven med. Hvorfra stammer denne forestilling?

    Laura har det problem, at hun føler sig til ulejlighed hos lægen og ikke føler, at der er tid nok til, at hun kan forklare sit helbredsproblem, sådan at hun kan blive taget alvorligt.

    Angående pensionisters økonomi, så tror jeg ikke, at der er nogen mening i at fortælle pensionister, at de har mange penge at leve for. Folks udgifter og øvrige vilkår er meget forskellige, og der er flere gamle førtidspensionsordninger, som måske ikke er så fordelagtige, og der er samspilsproblemer, der gør, at en høj alderspension bliver nedtrappet på grund af, at man har andre små-pensioner, sådan at slut-indtægten alligevel ikke er særlig høj.

    Jeg er selv førtidspensionist efter den nye ordning, og jeg klarer mig udmærket. Men jeg har heller ikke udgifter til transport, fordi jeg altid cykler, jeg bruger kun billige læsebriller fra supermarkedet, og jeg har stadig kræfter til at bage brød selv og plukke bær, frugt og svampe i naturen, hvorved der spares mange penge.

    Jeg har ikke skrevet – eller ment – at læger er griske, sådan som det kunne se ud til i Mettes indlæg. Det, jeg mener, er, at lægers løn- og arbejdsforhold, på grund af tidspresset, virker som en hindring for, at patienterne kan få god lægehjælp. Det ville da være bedre, hvis lægen gav sig tid, f.eks. 20 minutter, så man kunne blive hjulpet første gang, man går til læge med et helbredsproblem, frem for at man måske skal gå til læge 4 gange forgæves, hvor lægen kun har 7 minutter, og så først få hjælp den 5. gang. Det ville give en tidsbesparelse på 15 minutter! Og desuden sker der ofte det, at et helbredsproblem forværres, hvis det ikke afhjælpes med det samme.

    Som systemet er nu, tilskynder det lægen til at sende patienten af sted med uforrettet sag efter kun 7 minutter. Det virker fordyrende, fordi patienten så er nødt til at komme igen. Og desuden giver systemet folk den følelse, at de kommer til ulejlighed (jeg kender det godt, Laura).

    Mange søndagshilsner

    Kameliadamen
  • Kære MetteS, Billedgalleri og Kameliadamen.

    Først vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg aldrig kunne drømme om at henvende mig til lægen med økonomiske, sociale eller personlige følelsesmæssige problemer.

    Trods diverse helbredsmæssige problemer i vores familie, føler jeg vi har et rigt liv, på mange områder.

    Selvom det er et lille sidespring, kan jeg f.eks fortælle, at vi alle i huset er i fuld sving med at forberede grill aften for 22 naboer på vores vej. Heldigvis er det først på fredag, hvor vi, hvis alle drømmer om sommer-vejr.

    Hos os, kommer der mange mennesker - rigtig mange, da det er mest praktisk, hvis en' af de mest syge, pludselig får brug for at opholde sig i sin seng en times tid.

    Nå, men det var ikke emnet, så videre ...

    M.h.t. lægebesøg, har jeg gjort mig det til en vane at medbringe en lille seddel, hvorpå jeg har skrevet hvad problemet er.

    Dette, netop for ikke at komme til at sidde og væve i noget, så jeg selv er skyld i, at lægen har brugt sin sparsomme tid på ingenting.

    Til jer, kære Billedgalleri og Kameliadamen vil jeg sige at jeg helt bogstavelig talt er rørt til tårer.
    Ja - det plasker ligefrem ned af mine kinder og det MÅ jeg ha' hold på nu, med det program vi som familie har i dag.

    I skriver lige alt det jeg ikke selv kunne have formuleret, uanset om jeg havde siddet her i timer.

    I forsvarer mig så smukt og lige netop at forsvare mig selv, er jeg ikke aller bedst til.

    Ord bliver så fattige, når jeg nu vil udtrykke min taknemmelighed og derfor må jeg "nøjes" med at skrive tusind tak til jer begge.

    Arbejdet kalder.

    Mange varme tanker til jer alle fra Laura.
  • Der kunne også have været sparet penge på mig, hvis lægen bare havde lyttet. Heller ikke de tre vagtlæger gjorde noget som helst. De sagde bare, jeg skulle høre hvad min læge sagde. Det sygehusophold, der blev følgen kunne nemt have været undgået.


    Jeg kender en ung kvinde, hun rendte flere gange forgæves til sin læge, før lige pludselig det gik op for ham, at hendes nyrer var ved at tage skade. Men så gik det også stærkt. Men der kunne have været sparet ved at undersøge ordentligt først.
    Der er helt sikkert noget galt ved det system.
Log in eller Registrér for at kommentere.