Efter min mening er sønnen ikke noget barn længere, og det har han ikke været længe. Han lyder faktisk luddoven, og som jeg ser det, så er det mere ham end faren, der er noget galt med. Når man er 22 år, så har man selv ansvaret for sit liv. Og du kender jo ikke hele hans opvækst, selvom du har talt lidt med faderen. Faderen forsvarer naturligvis sønnen og ingen forældre sparker deres børn ud, hvis de beder om at blive boende hjemme
Leonine..andre kan altså ikke blande sig her.
Vi har indenfor hjemmets 4 vægge, ret til at gøre som vi vil - om vi dovner eller knokler dagen lang, det kommer ingen andre ved, så længe vi ikke lægger andre til byrde.
Hvis den unge mand får bistandshjælp, så er det kommunens opgave at få ham beskæftiget.
Nogen sidder på en bænk i parken hele dagen, med en flok bajere, vi kan ikke redde hele verden.
Nej ikke hele verden men forestil dig at være vokset op hos en lidt dum far der selv aldrig var noget lys i skolen - en svag mand - en mand der aldrig blev gift men fik to børn med en anden svag kvinde - en der drak og så blev træt af ham og sine børn.
Sine små børn - forestil dig at de blev overladet til børneværnet pga vanrøgt (en mor der aldrig var hjemme men ude og drikke og i seng med tilfældige) og forestil dig så at faren vinder dem hjem.
Han arbejder tilfældige steder og gir dem mad og kærlighed - intellektuelt kan han ikke stimulere dem for det er han aldrig selv blevet og han har ikke noget at stimulere med - han er en arbejdsmand.
Det går ikke så godt for sønnerne i skolen - men den ene klarer sig og flytter hjemmefra - rejser rundt osv. Den anden ...da han gik i skole havde han hovedpine - tit - nå sagde hans flinke far - bliv du hjemme - så gik faren på arbejde - sønnen havde hovedpine i flere år ..han brød sig ikke om folkeskolen og faren ja hva sku han gøre ? Sønnen havde jo hovedpine ikk?
Nu er sønnen 22 år faren går stadig på arbejde kører hjem køber ind og laver mad - sønnen har ikke hovedpine mere ..men han skal jo heller ikke noget.
Spør mand faren om sønnen ikke skal i skole siger han med et lille smil " nej det er vist ikke rigtig ham".
Nej dumme fordi du er dum har du gjort din søn dum.
Derfor har jeg meldt ham ...hvor er det skønt at sådan en mand får sine børn hjem? Tænk de har som børn hos ham alrig været uden for danmark på rejse - kun med skolen..og så en gang til Jylland og det var bare "virkelig mærkeligt". Tænk at der lever sådan nogen i år 2008 ?
Det kan være det lyder kynisk det jeg skriver men jeg undrer mig faktisk oprigtigt ..og det er mærkværdigt at møde nogen der har det sådan her.
Det er hele farens univers og han kender ikke andet ? Og han syns det er fint?
Jeg forstår det ikke og jeg meldte dem i det jeg håbede nogen ville tage sig af den søn.Som Leoni skrev.
Maj
Jeg har dog det indtryk i denne sag, at Maj har en fin fingerspidsfornemmelse for den unge mands situation.
Det har intet med overvågning at gøre. Men en almen kærlig interesse og forståelse for sine medmennesker.
Hvis vi nu følger Majs tankegang, skal hun så ikke forsøge at hjælpe den unge mand? Jeg syntes fortsat at det er et prisværdigt træk. Tænk dig hvor mange kræfter og energi Maj allerede har brugt på den unge mand.
Så længe vi alle handler ud fra menneskekærlige intentioner, kan det vel næppe være helt forkert.
Jeg bliver meget overrasket, hvis socialforvaltningen tilbyder noget som helst.
Jeg kender en, der anmeldte et barn der blev slået og holdt indespærret i hele sin sommerferie. Gjorde de noget, nej. Barnet var bange og ulykkelig. Men intet blev gjort. Så jeg tvivler på man prøver at hjælpe en voksen.
Kommentarer
Jo, da. Det er vist en sandhed med modifikationer.
Alle over 18 år har deres grundlovssikrede ret til at gå til grunde.
Så længe de intet kræver af offentlige tilskud eller er kriminelle.
Her har vi så et kærligt, fornuftigt og velmenende medmenneske der forsøger at hjælpe en ung mand på 22 år.
Hvis den unge mand modtager offentlige ydelser er der en LILLE chance for forvaltningens lydhørhed,
ellers ikke.
Måske har du mulighed for selv at komme i dialog med den unge mand,så kan det MÅSKE blive grobund for en positiv ændring.
Din bekymring er helt relevant.
Men det er jo lettere at fralægge sig ansvaret med ordene: Han er altså voksen og 22 år.
Vi har indenfor hjemmets 4 vægge, ret til at gøre som vi vil - om vi dovner eller knokler dagen lang, det kommer ingen andre ved, så længe vi ikke lægger andre til byrde.
Hvis den unge mand får bistandshjælp, så er det kommunens opgave at få ham beskæftiget.
Nogen sidder på en bænk i parken hele dagen, med en flok bajere, vi kan ikke redde hele verden.
Sine små børn - forestil dig at de blev overladet til børneværnet pga vanrøgt (en mor der aldrig var hjemme men ude og drikke og i seng med tilfældige) og forestil dig så at faren vinder dem hjem.
Han arbejder tilfældige steder og gir dem mad og kærlighed - intellektuelt kan han ikke stimulere dem for det er han aldrig selv blevet og han har ikke noget at stimulere med - han er en arbejdsmand.
Det går ikke så godt for sønnerne i skolen - men den ene klarer sig og flytter hjemmefra - rejser rundt osv. Den anden ...da han gik i skole havde han hovedpine - tit - nå sagde hans flinke far - bliv du hjemme - så gik faren på arbejde - sønnen havde hovedpine i flere år ..han brød sig ikke om folkeskolen og faren ja hva sku han gøre ? Sønnen havde jo hovedpine ikk?
Nu er sønnen 22 år faren går stadig på arbejde kører hjem køber ind og laver mad - sønnen har ikke hovedpine mere ..men han skal jo heller ikke noget.
Spør mand faren om sønnen ikke skal i skole siger han med et lille smil " nej det er vist ikke rigtig ham".
Nej dumme fordi du er dum har du gjort din søn dum.
Derfor har jeg meldt ham ...hvor er det skønt at sådan en mand får sine børn hjem? Tænk de har som børn hos ham alrig været uden for danmark på rejse - kun med skolen..og så en gang til Jylland og det var bare "virkelig mærkeligt". Tænk at der lever sådan nogen i år 2008 ?
Det kan være det lyder kynisk det jeg skriver men jeg undrer mig faktisk oprigtigt ..og det er mærkværdigt at møde nogen der har det sådan her.
Det er hele farens univers og han kender ikke andet ? Og han syns det er fint?
Jeg forstår det ikke og jeg meldte dem i det jeg håbede nogen ville tage sig af den søn.Som Leoni skrev.
Maj
Din indsats for den unge mand er prisværdig.
Det er dejligt at høre fra et menneske som dig, der tænker på deres medmennesker og tør handle.
Bliv ikke alt for skuffet hvis socialforvaltningen intet foretager sig.
Måske kunne du selv komme i dialog med den unge mand og der igennem påvirke ham?
Held og lykke med det hele.
Leonine
Nej, vi kan DESVÆRRE ikke redde hele verden.
Men vi kan forsøge at hjælpe, hvor vi kan.
Jeg arbejder selv for "manden på bænken", en del af dem er hjemløse og har et ufatteligt hårdt liv.
Hvis "nogen" i sin tid havde tænkt som Maj, var de måske blevet reddet.
Du skrev : "Bliv ikke alt for skuffet hvis socialforvaltningen intet foretager sig."
Svar:
Med mindre den unge mand får bistandshjælp, vil de helt sikkert ikke blande sig.
Hvor mange børn lider ikke nød i dag - hjem med vold - alkohol og svigt, skilsmisser og skænderier hvor børn kommer i klemme - hvem griber ind her ?
Hvis vi skal til at overvåge folk, bare fordi de er dovne, så syntes jeg vi går over stregen.
Hvornår skal vi så til at blande os i, hvad naboen bruger sine penge på - eller hvor tit han/hun går i bad - eller om hjemmet ligner en svinesti ?
Så længe vi ikke modtager nogen hjælp fra det offentlige, så må vi vel have vores personlige frihed ?
I princippet har du sikkert helt ret.
Jeg har dog det indtryk i denne sag, at Maj har en fin fingerspidsfornemmelse for den unge mands situation.
Det har intet med overvågning at gøre. Men en almen kærlig interesse og forståelse for sine medmennesker.
Hvis vi nu følger Majs tankegang, skal hun så ikke forsøge at hjælpe den unge mand? Jeg syntes fortsat at det er et prisværdigt træk. Tænk dig hvor mange kræfter og energi Maj allerede har brugt på den unge mand.
Så længe vi alle handler ud fra menneskekærlige intentioner, kan det vel næppe være helt forkert.
Venligst
Leonine
Jeg kender en, der anmeldte et barn der blev slået og holdt indespærret i hele sin sommerferie. Gjorde de noget, nej. Barnet var bange og ulykkelig. Men intet blev gjort. Så jeg tvivler på man prøver at hjælpe en voksen.