Frivilligt børnefri !

lotte123

Kæe Heidi,

Fik lige lyst til at sende dig en hilsen. Skønt at læse dit indlæg, for det er jo netop pointen, at hvis man bare kunne overbevise sig selv om, at "lille ny" kommer, når "lille ny" er parat, så ville den psykologiske vinkel forsvinde.

Jeg undrer mig dog såre over, at man kan finde på at gå ind på en side, der som overordnet emne hedder "Selvvalgt barnløshed" og siden, der hedder "Frivilligt børnefri", når man brændende ønsker at få et barn.

Jeg kan da sagtens forstå, at man bliver ked af, at andre er lykkelige barnløse, når man selv har svært ved det, men hvorfor så opsøge en side, der netop har dette som hovedemne?

Heidi76

Hej Lotte123

Det kan du have ret i, at man kan lade være med at læse/skrive i debatten. Jeg tror bare det ligger i nogle menneskers natur, at blive fanget af "spisesedler" og så af rent nysgerrighed, at undersøge hvad der står. Jeg gør det indrømmer jeg blankt.
Min mening med det jeg skrev var bare, at gøre opmærksom på, at ikke alle er ligeglade med ufrivillig barnløse pars frustrationer over, at der ikke sker noget. Nu var der jo en i debatten, som var træt af folks manglende indlevelse.

Heidi

slettet10123

Super fedt at man som regel selv kan vælge om man vil have børn eller ej og så er det for os uden børn træls hele tiden at høre om børnesnak om hvad de nu har sagt og gjort, mange kan ikke tale om andet. Det er sikkert dejligt at have børn for dem der har valgt dette, men der må også godt være andet indhold i livet.
Jeg vil gerne have børn men kan desværre ikke få det. Hvad med at jer der ikke vil have børn hjalp os andre, der ikke kan få børn, det ville være fedt hvis det kunne lade sig gøre, jeg vil give meget for det.

slettet15091

Jeg er en ung kvinde på 22 år. Hvornår er man få ung til at blive insimineret med donersæd?

kaalorm2

Hej, - jeg er også mere eller mindre frivilligt børnefri, og jeg forstår godt, du er træt af at høre på alt det ble-snak og lignende, man mange steder render ind i.
Man behøver ikke være børnehader under nogen form for at blive træt af, at "børnekulturen" er så dominerende!
Omvendt forstår jeg også de forældre, der går vældigt op i deres børn og selvfølgelig udbreder sig om det, som de har lyst til - det ville jeg uden tvivl også glad og stolt gøre, hvis jeg havde nogle. Det er naturligt, - men det kan sandelig også tage overhånd.
Forhåbentligt ville jeg gøre det lige så nuanceret som den mor, der skriver, at hun godt kan finde ud af at færdes og være social både med og uden børn. Så fornuftige er der nu heldigvis også mange forældre, der er, men da de netop ikke gør så meget væsen af sig, er det sjældent dem, man lægger mærke til.
Jeg har dog oplevet enkelte nærmest mobbe mig som barnløs, men det hører heldigvis til sjældenhederne, og det er som regel ekstremt usikre mennesker, der klamrer sig til bare ét eller andet punkt, hvor de er "bedre end" nogen. Dem kan man kun have ondt af - og deres arme børn især!

Jeg har nået de 45, og som yngre har jeg altid tænkt, at børn eller ikke børn, så skulle jeg nok skabe mig et godt liv, - det har aldrig før interesseret mig så meget, om jeg lige fik stiftet familie eller ej. Det måtte falde sig, som det ville - man kan jo ikke styre alt i livet.
Men i de senere år, hvor min familie er skrumpet ind, er jeg blevet ked af, at jeg aldrig har haft muligheden for at vælge til eller fra, fordi jeg aldrig har boet sammen med en kæreste. Det ville have været den første betingelse for, at jeg overhovedet kunne beslutte mig.
Nu er tiden bare gået og har besluttet for mig. Det gør mig trist, men jeg er som sagt besluttet på at komme over den fase og få et godt liv.

Måske er det min egen tristhed i øjeblikket, der farver billedet, men det forekommer mig, at der i vores samfund stadig ses ned på enlige kvinder
- især, hvis man er uden børn. I gamle dage var man jo udstødt som enlig
m e d børn, og jeg er godt klar over, det stadig er et slid at være enlig mor.
Men rent statusmæssigt føler jeg faktisk, det "trykker" mig endnu mere ikke at have børn. Selv hvis jeg var ung nok, ville jeg dog selvfølgelig aldrig havde valgt at få børn på grund af status! Men som det er nu, er jeg i hvert fald nødt til at spekulere på, hvordan jeg s å i stedet får øget selvtilliden og sat gang i den i mit liv på egen hånd som halvgammel enlig. Muligvis ville jeg have haft det problem alligevel, men nu kan jeg jo lejlighedsvis pine mig selv med, at "det også er, fordi jeg ingen børn har". Og hvem ved - det er det måske.
Det er, som om man mangler gode forbilleder for sådan en livsform , - éns egen udmærkede forældre havde jo netop børn, så skønt deres erfaringer kan bruges til meget, kan de ikke bruges m.h.t. at leve som barnløs.
Og de få barnløse medlemmer af familien, jeg selv kandte som barn, var ikke just glade , - men netop en slags pariaer.
Så hvis nogen har gode eksmpler på gode "barnløsheds-forbilleder" - både selvoplevede eller fra litteratur eller film - vil jeg gerne høre om det! ;-)

Ellers synes jeg bare, vi skal glæde os over de mange forskellige måder, man kan leve på og have familie eller ej i dagens Danmark.

kikimin84

hej jeg er en ung pige på 27 som har fortrudt at jeg er blevet stilerseret jeg har fundet en sød kæreste som også gerne ville ha et barn med mig er der nogle der ved om man kan få en kunstig befrugtning jeg ville ikk selv stilerseret det var min mor der manipuleret mig og til for undersøgelsen måtte jeg ikk snakke med lægen alene for min mor så hun gik bare med ind og lægen kunne ikk se på mig at jeg ville snakke med ham alene og da jeg sagde at jeg var usikker på at det var det jeg ville men så sparkede min mor mig under bordet og fik mig til at skrive under på det skidt og nu er jeg meget ked af det over det er der nogen der ved om jeg kan gøre noget

kdlarsen1

Kære alle

Min opgavemakker og jeg er som et led i den sidste del af vores journalistuddannelse i gang med et par artikler om par og/eller enlige, der bevidst har fravalgt at få børn.

I den forbindelse leder vi efter dels en kvinde, der har fravalgt børn, og dels tre par (i cirka 30'erne, 50'erne og 70'erne), der har fravalgt børn og gerne vil dele deres historier med os - og forhåbentlig en stor del af Danmarks befolkning, da vi påtænker at få afsat artiklerne til et af de store danske dagblade (evt. Kristeligt Dagblad, hvor vi begge har arbejdet).

Den ene kvinde skal vi formentlig interviewe af et par omgange inden for de næste to uger (meget gerne første gang allerede i denne uge), og vi vil meget gerne også tale med hendes forældre, søskende eller andre nærmeste om valget - og ud fra dette genskabe scener, hvor valget er blevet udfordret, diskuteret, synligt eller sat på spidsen.

De tre par skal vi ikke følge helt så nærgående, men stadig lave interview som del af en større artikel.

Vi vil gerne skabe et nuanceret billede af dette livsvalg, som vi ikke mener, endnu har været beskrevet dybdegående nok.

Hvis du/I er interesserede i at høre mere om projektet og evt. medvirke som interviewperson/er, kan du/I kontakte mig på tlf. 41408985 eller mailadressen kdlarsen@mail.dmjx.dk.

De bedste hilsner

Kirstine Dalsgaard Larsen, studerende og freelancejournalist

Indlægget er godkendt af Netdoktor

Molly72

Hej kikimin84,

Nu er det godt nok et år siden du skrev. Jeg håber du fundet en løsning og blevet gravid. Jeg ved ikke helt hvad man kan gøre. Men det gør mig ondt at høre din historie og jeg føler meget med dig.

Men søg alt hvad du kan for at finde svar. Håber det går dig godt.

Mange hilsner I.