Indstillinger
Frivilligt børnefri !
GOSH hvor er jeg træt af at læse, og høre om barnløshed (som om det er en sygdom). For en stor del af os, er det ikke syndommen "barnløshed", men velsignelsen "lykkeligt børnefri".
Jeg elsker mit liv uden børn - også uden andres skrigende unger.
Hvorfor er det man som kvinde menes at skulle have et behov for at yngle?
"arh, vent bare til du fylder 35" Yeps .... det skete der da ikke nogen ved
"du har bare ikke mødt den rigtige endnu" ... ha ! Mr. Right Now er fint nok til mig - og der er alt for mange skrukke mænd i verden på 35!
"dit biologiske ur ....", nope, de glemte at komme batterier i ved fødslen, så det kom heldigvis aldrig igang :-)
Nyd I andre bare jeres børn - men lad da for p... os børnefri sjæle i fred med al jeres blesnak, ungens første ord, første bæ i lokummet osv.
Tro mig: Vi er IKKE interesserede, slet ikke !
Og Nej, I behøver heller ikke at slæbe dem med til voksenfester, hvor de forpester os med at skulle vise os den nyeste breakdance til en eller anden "frø sang".
Arggghhhhh ... så kom jeg af med det
Mette
Jeg elsker mit liv uden børn - også uden andres skrigende unger.
Hvorfor er det man som kvinde menes at skulle have et behov for at yngle?
"arh, vent bare til du fylder 35" Yeps .... det skete der da ikke nogen ved
"du har bare ikke mødt den rigtige endnu" ... ha ! Mr. Right Now er fint nok til mig - og der er alt for mange skrukke mænd i verden på 35!
"dit biologiske ur ....", nope, de glemte at komme batterier i ved fødslen, så det kom heldigvis aldrig igang :-)
Nyd I andre bare jeres børn - men lad da for p... os børnefri sjæle i fred med al jeres blesnak, ungens første ord, første bæ i lokummet osv.
Tro mig: Vi er IKKE interesserede, slet ikke !
Og Nej, I behøver heller ikke at slæbe dem med til voksenfester, hvor de forpester os med at skulle vise os den nyeste breakdance til en eller anden "frø sang".
Arggghhhhh ... så kom jeg af med det
Mette
Kommentarer
Ja, undskyld men du lyder mere som børnehader end bare barnløs. Det er da vist godt, at du ingen børn har og skal ha'!
Men omvendt..... Hvad vi andre vælger at tale om, har du jo ikke den fjerneste indflydelse på. - Og om vi vælger at tage vores børn med til fester...... Ja, det må jo være op til os selv.
Så tal for dig selv.
Mvh Karina
Og ja, selvf. må man da selv vælge hvad man snakker om, men du kan ikke frit vælge at tage ynglen med til fester afholdt af os. Vi skriver altid om det er med eller uden børn - og deciderede fester er altid uden børn. Og jeg har nu ikke oplevet afbud af den grund - der kommer stadig alle dem jeg inviterer, på trods af at de har unger.
Så de kender spillereglerne
Mette
Jeg synes da det er dejligt at du har et rigt og skønt liv uden børn - vi skal da gudskelov ikke være ens allesammen, men respektere at vi er forskellige med forskellige behov og lyster. Jeg er helt enig i at børn ikke hører hjemme alle steder - og at det sjældent er andre mennesker end forældrene selv og bedsteforældrene der gider høre om alle de der ting omkring deres poder. Lige meget hvor meget jeg elsker mine børn, er jeg meget bevidst om, at der også er tidspunkter hvor jeg er afsted som MIG og ikke som mor - og det er da skønt :-)
Lige så lidt er jeg egentlig interesseret i at høre alverdens detaljer om veninders børn - så dem holder vi for os selv og forsøger istedet at være voksne mennesker med job, kærlighedsliv, interesser og holdninger om politik, kultur og alt andet, når vi er sammen.... sådan nogle mødre findes nemlig heldigvis også stadigvæk... :-)
Hilsen Rikke
Selv har jeg ingen børn endnu, men ønker det meget højt. Er rigtigt glad for børn og håber meget på at jeg selv bliver mor en dag, men når det er sagt, så hænger det mig ud af halsen at folk med børn ikke kan tale om andet end deres børn og hvad de kan og ikke kan, og man skal se alt muligt de kan få dem til, og man skal sgu også sige Hej hej i tlf. til dem - uden man selv har valgt det. Jeg kan ikke ta det! Men jeg siger da ikke noget til forældrerne - tænker lidt "Sådan bliver man nok". Men det håber jeg ikke Jeg gør. Selvfølgelig er folk da glade og stolte af deres små - men vi andre syntes altså ikke de er så fantastiske!!
Ja, så må jeg jo være lidt af en ener, for jeg gider godt, at høre om andres børn. Jeg synes, at børn er fantastiske! - også dem der ikke er mine egne.
Og jeg føler mig beæret over, at mine veninders og mine søskenes børn gerne vil sige hej til mig i telefonen. - Det er da bare hyggeligt!
Mine børn er det bedste i verden og selve meningen med mit liv. Så derfor er det vel meget naturligt, at det også tit er dem samtalen drejer sig om?! Og sådan tror jeg heldigvis mange forældre har det.
Mvh Karina
Ja det er hårdt at opdrage børn, hente og bringe og generelt få hverdagen til at hænge sammen. Men jeg tror nu stadig at de kan bringe så mange følelser og glæde i en.
Min mor fik kun to børn(min søster og jeg) med kun 1 års mellemrum så det var i hvert fald ikke let. Vi har dagen idag en rigtig god kontakt, og er sådan set som veninder for hinanden, at hun slet ikke kan forstille sig en verden uden vores støtte, omsorg og kærlighed.
Tænk hvor trist det må være at blive gammel, ensom og alene uden nogen til at bekymre sig og tage sig af en.
Men ens mening og holdning til det at få børn handler jo også meget om hvordan man selv er opdraget/opvokset.
Det vil I hvert fald tage meget hårdt på mig, hvis det f.eks viser sig at jeg ikke kan få børn.
Børn er en gave (et mirakel) :-)
Fuld respekt for dem som vælger et liv uden børn og også at alle har en holdning til hvor vidt børn er søde eller ej..
Men hvor gør det bare ondt at læse alt det der, når man loggede ind her fordi man håbede at finde nogen som havde bare lidt forståelse for svor svært det er at høre om folk som er blevet gravide, fok som er så lykkelige over deres små kære, og om folk som bare får aborter fordi det ikke lige passer ind med et barn..
Jeg er klar over at alle har deres grunde til hvad de gør og hvad de siger..
Men tænk lidt over det... vi er altså nogen som ikke selv kan vælge, det gør nok mere ondt end noget andet.
Held og lykke til alle... lige godt hvad jeres ønske er.
Spørgsmålet er: Skal man være urolig fordi ens biologiske ur ikke tikker og er der nogen der har prøvet det jeg gennemgår med måske først at få lyst til børn i en sen alder?
På forhånd tak
Jeg tror at de fleste mennesker sagtens kan forstå hvor svært det er for ufrivillig barnløse par, også selv om der ikke bliver givet udtryk for det her i debatten.
Jeg kan i hvert tilfælde godt sætte mig ind i det. Min mand og jeg forsøgte i 3 år og der skete bare intet. Min mand blev undersøgt og meningen var, at det skulle jeg så også. Af en eller anden mystisk årsag, som ingen læge endnu har kunne give forklaring på, fandt jeg ud af, at jeg var gravid 3 dage før min aftale til en undersøgelse. Jeg tror selv, at det var psykiske årsager frem for fysiske årsager, der var grunden til at det ikke lykkedes før. Da vi så var klar til nr. 2 barn, skete der ingenting igen i ca. 1 år. Til sidst nåede jeg til erkendelsen af, at vores søn så måtte være enebarn og vupti, så var jeg gravid igen. Vi har i dag 2 dejlige børn.
Jeg tror på, at jo mere opsat man er på at få børn, jo sværere er det. Jeg prøvede virkeligt at lade være med at fokusere på det, men et eller andet sted, har det jo nok naget i baghovedet. Selvfølgelig kan der også være fysiske årsager til barnløsheden og heldigvis er der mulighed for hjælp i dag, selvom det heller ikke altid lykkes.
Heidi