nyrelidelse

jydepige1

Hej Rasmus, det er længe siden du har skrevet dit indlæg, men jeg har først set det nu. Som du kan se fra de tidligere indlæg er der forskel på hvordan helbredet er for dem som har fået konstateret IgA-neufritis. Jeg havde gået mange år med få symptomer inden jeg kom i behandling. Går du til kontrol på et nyreambulatoriet og har du nogle symptomer. Jeg kender ikke meget til Henoch-Schönleins purpura, er det årsagen til din IgA-neufritis?

Jeg mener, lægerne på nyreambulatoriet, kan give dig en prognose på din IgA-nefritis.
Godt du fungerer i hverdagen. Jeg kan kun anbefale at du holder dig fysisk aktiv. Hvis du har konkrete spørgsmål kan du skrive igen, jeg skal nok holde mig opdateret;0)

Jedd1234

Hej derude

Jeg er næsten 45 og blev diagnosticeret med iga nefrit i april 1990. Jeg ved jeg har haft sygdommen et par år før den blev diagnosticeret. Mine nyretal lå i 1990 på ca 140 og de var på dette niveau helt frem til 2007. I 2007 steg de til 180 og var der indtil 2012. I 2012 steg de til ca. 250 og pt. er de på 400.
Det kom som et chok for mig her i oktober hvor jeg var til den halvårlige kontrol at mine tal var så høje, da jeg synes jeg havde det godt. Min nyrefunktion er nede på 24% og de har foreslået en nyretransplantation allerede i marts!!!!!!
forestil jer at man regner
med at man skal ind og høre at alt kører på skinner og alt er som det plejer at være.....og så nævner lægen lige.....at de tal er steget til 400, nyrefunktion på kun 24%, foreslå nyretransplantation i marts 40".....angstprovokerende oplevelse.
Så mit liv har lige taget en drejning. Rent fysisk synes jeg egentlig ikke der er det store at mærke, løber stadig og dyrker også andre sportsgrene, men energiniveauet
kunne godt være bedre.
Alfa omega er, at jeg har næsten haft
min sygdom i 30 år og har intet mærket til den før nu.
Men der er selvfølgelig en del når blodprøverne bliver taget og man skal høre resultatet herpå, så bliver man nervøs. Så der er også rigtig meget psykisk i denne sygdom.

Jeg ved ikke om i kan bruge ovenstående til noget, men jeg håber da lidt på at jeg kan berolige de unge mennesker herinde som har fået diagnosticeret sygdommen.
Det skal lige nævnes at jeg har løbet rigtig meget og presset min krop rigtig meget, så vær fysisk aktiv. Det tror jeg vil være en fordel.

Venligst

Jedd1234

Crissven98

Hej mit navn er Cris, Jeg har haft Iga lige siden jeg var 11 år (17 nu). Jeg tænkte på noget da jeg faldt over jeres samtale.

Jeg har jo haft Iga i 6 år ca, og det første man får at vide er at man kan blive rast. Hvad jeg kan se i denne "debat" er at der ikke nogle som er blevet raske, ville høre om nogle af jer har hørt noget lindene? Og Min læge siger også at det er mest mænd der får sygdommen, er dette også rigtigt?

Ud over det vil jeg bare sig, at jeg er glad får at jeg er ikke den eneste. Jeg er mest bare nysgerrig, vil også lige hurtigt sige at jeg bliver også meget nemt træt

P.S Jeg er ordblind så i må undskylde får stavefejl