Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Bulimi?

2»

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej Maja, Rikke og Sophie.

    Tak for jeres svar og mange gode råd - og ikke mindst jeres ærlighed.

    Det er forskellige historier I alle fortæller, men fællesnævneren er, at I har vundet over spiseforstyrrelsen, hvilket er SÅ dejligt at høre! Jeg har faktisk aldrig før hørt nogen fortælle så åbent og indviende om bulimi før, så det er godt at vide der er andre som mig. Og at I fortæller, der er en vej ud, gør mig fortrøstningsfuld.

    Jeg har siden sidst været hos lægen, hvor jeg ærligt fortalte ( gennem mange tårer ), hvordan min situation er. Det var faktisk på en måde lettende at tale om det, og meget meget svært. Min læge lyttede og gav mig en recept på et antidepressiva kaldet Fontex. Hun forklarede, at det kunne hjælpe mig godt på vej, og jeg skal så samtidig komme hos hende én gang om måneden. Egentlig er jeg ikke meget for at medicinere mig ud af noget som muligvis kan hjælpes ad andre veje, så vil høre om nogen af jer har erfaring med "lykkepiller" som behandling?

    Jeg synes det er så flot at I har kunnet betro jer til familie og venner, jeg ville ønske jeg kunne det samme. Og som skrevet, ved jeg godt at ingen vil dømme mig for min sygdom, tværtimod er jeg sikker på der ville være samlet front, men jeg synes det er meget svært at tilstå. Også fordi, jeg dermed fortæller at jeg har været uærlig og skjult det så længe. Jeg ved også, at der med bekymringen ville følge en stor opmærksomhed på mit problem. Og jeg har ikke lyst til at bulimien skal fylde mere i mit liv end den allerede gør, giver det nogen mening?

    Rikke, jeg synes det er så flot du bruger din viden til at hjælpe andre som sidder i saksen. Jeg er sikker på det gør en stor forskel for mange, at vedkommende som skal hjælpe dem videre, selv har kendskab til - og forståelse for deres situation.

    Sophie, tak for du fortæller om dine erfaringer mht. behandlingsmuligheder. Jeg er ligesom du var, studerende, og har hvis det bliver aktuelt, også brug for behandling på "deltid". At du skriver at din spiseforstyrrelse ikke længere har kontrollen, er alt jeg ønsker mig.
  • Indstillinger
    Hej Sandra.. Har du lyst til at skrive (e-mail) lidt med mig?? Jeg har selv bulimi, som startede med en ond kur for 1½ år siden.. fortalte for første gang det til min mor i går.. Hun tog det ikke på en pæn måde og jeg føler mig så svigtet og græd hele aftenen og sov slet ikke i nat... Jeg kan ikke snakke med nogle om det åbenbart. Min mor som var/er den vigtigste person i mit liv har lige skuffet mig så ekstremt at jeg tænker tanker jeg ikke burde.. er så ked af det...

    Mvh. Bulimiker87
  • Indstillinger
    Hej Sandra

    Jeg har erfaring med brug af antidepressiv medicin. Det er rigtigt at Fontex kan bruges til hjælp til behandling af bulimi - i rette mængde kan det være en hjælp til at fjerne en del af trangen til at overspise. Men Fontex bør aldrig stå alene. Det kan være et supplement til terapeutisk behandling, men det er vigtigt at du finder en at tale med. En gang om måneden hos din læge er ikke nok - du skal have fat i en behandler der kan tale med dig regelmæssigt og som har faglig viden og god erfaring på området.

    Jeg brugte fontex i en periode midt i mit behandlingsforløb. Jeg havde det så skidt, at jeg knpa nok kunne komme væk fra dynen om morgenen - jeg befandt mig i min seng hele dagen, var depressiv og ligeglad. Jeg kunne ikke selv kæmpe, og derfor fik jeg medicinen. Jeg vil aldrg sige at medicinen gjorde mig rask - men pillerne gjorde, at jeg fik en anelse mere overskud i hverdagen. Nok til at jeg kunne komme op og ud - og vigtigst til at jeg kunne arbejde med mig selv i terapi. Efter jeg var kommet et stykke i terapien,trappede jeg langsomt ud af pillerne - og opdagede, at jeg ikke behøvede dem mere :-)

    Tal med din læge om at få en henvisning til noget samtale (hvad der nu er i dit område) -men tak ja til medicinen og se, hvad den kan gøre for dig. Du kan altid trappe ud igen hvis du ikke mener det gir dig nok.
    Hilsen Rikke
Log in eller Registrér for at kommentere.