Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Efter 3 år med ulidelige smerter, et utal af smertestillende piller dagligt, intet arbejde, intet liv, nedsat koncentration og tålmodighed, ingen motion, yderst ringe livskvalitet og mistro fra kommunens side, skal jeg nu endelig opereres.
Jeg skal stivgøres fra L4 - S1. Under opr, skal kirurgen så vurdere om han skal sætte titaniumbure ind istedet for mine 2 discuser, eller om det ikke behøves. Derudover skal han selvfølgelig fritlægge nerverne, men han skal oz fjerne det bagerste af min L5 ryghvirvel, som han ikke sætter ind igen.
Er virkelig ked af at det er gået så skidt for jer alle 3 - stengaard, johnny og heidi, men håber søreme at det går godt for mig....
Jeg er 27 og er virkelig bange for operation, har vejet for og imod, og er kommet frem til at jeg er nødt til at tage chancen, da jeg ikke kan leve med det som det er nu.
Heidi - arbejdsprøvning går ud på at afklare din erhvervsevne - hvad og hvor meget du kan holde til. Du bliver langsomt trappet op i tid, og får, hvis du er på et reva værksted, nogle rutineopgaver så man får indblik i hvilke stillinger du kan og ikke kan arbejde i.
For at blive berettiget et flex-job, skal du som minimum kunne arbejde 12 timer om ugen.
Jeg fik at vide af min kirurg, at min operation ikke skulle udføres på baggrund af, at jeg skulle ud at arb, men på baggrund af, at jeg skal have færre smerter. Men det er jo smerterne der hæmmer mig, og er de ikke tilstede regner jeg søreme da med at jeg kan arbejde.
Er uddannet sygeplejerske, men regner med at jeg skal revalideres til lægesekretær, som er mere skånsomt, men dog oz mere stillestående..
Heidi, jeg kan godt forstå det kniber med humøret indimellem.
Jeg fik arb.skaden for 3 år siden, og er blevet trampet, tisset og sparket til siden af systemet.
Jeg fik sygedagpenge fra start og søgte selv om revalidering, hvilket jeg fik afslag på, derefter kom jeg i arb.prøvning på skadestuen, hvilket slet ikke gik. Kom i arb.prøvning på reva - kunne kun holde til 3 timer dgl, fik at vide det ikke var godt nok til flex, så blev smidt på kontanthjælp. Søgte om opkvalificerende forløb, men fik afslag.
Sideløbende har der kørt en arb.skadesag, og jeg er blivet tilkendt 5 procent for over et år siden, pta. de modsiger sig selv og jeg er berettiget til ml 10-15, men fordi min lidelse ikke står klokkeklart i arb.styr. méntabel, får jeg kun 5 %. Den har jeg så anket, og de har trukket det ud i 5 + 2 + 2 måneder for derefter blot at stadfæste arb.skadestyr. afgørelse. Det brev fik jeg lige i dag, så er ski lidt langt nede.
Tænker indimellem hvornår filmen knækker for mig, kan ikke blive ved med at holde al den modstand ud. Det er mig mod systemet, og det er som at slå i en dyne...
Mvh Jakle
Puha en omgang du gennemgår lige nu, jeg ved hvad du føler ang operationen,men jeg havde det sådan,at hvis jeg ikke blev opereret kunne jeg gå og tænke,hvad nu hvis jeg var blevet opereret og det ville jeg ikke kunne holde ud,så jeg blev opereret,og du må tænke på at mange klarer operationen og får det bedre og en del kan arbejde,jeg fik også at vide af sygehuset at man ikke stivgøre for at komme tilbage på arbejdsmarkedet,men for at få det mere tåleligt.
Nu lyder dette måske nemt for mig,med det du har været igennem,men min sagsbehandler og lægen har lige indstillet mig til pension,de mener at det skader mig mere at komme ud i arbejdsprøvning,da jeg er for dårlig.
Dette skal man også lige sluge,det er tidligt som 35 årig ikke at kan arbejde mere,men det andet dur jo heller ikke,jeg kan dårligt lave noget herhjemme.
Er der nogle af jer der ved om der findes grupper med rygpatienter der mødtes engang imellem ? det kunne jeg godt tænke mig,ikke for at det skal være tudemøder,men så man kan snakke med andre i samme båd,hvis i forstår hvad jeg mener ?
Pøj pøj min sag bliver afgjord d 29 okt.
Heidi K
Jeg ser også operationen som eneste chance for at få en tålelig tilværelse. Ellers ville jeg ikke gøre det, men jeg kan ikke leve som jeg gør nu og har gjort de sidste 3 år.
I hvert fald ikke når jeg ved at der findes en chance for bedring, og selv har forsøgt alt.
Jeg er glad for at din sagsbehandling foregår gnidningsfrit, ønsker ikke for min værste fjende at skulle gennemgå hvad jeg har gjort i fht systemet.
Mht min sagsgang har den været vildt indviklet, for umiddelbart efter arbejdsskaden indtraf, havde jeg vilde smerter i min brystryg, fordi musklerne blev voldsomt forvredet eller forstrakt, og derfor har min brystryg været i fokus fra start.
1/2 år efter arb.skaden, hvor brystryggen begyndte at arte sig lidt, lagde jeg mærke til at der var noget helt galt i min lænd også. Havde også føleforstyrrelser i ve. ben.
Dette fortalte jeg selvfølgelig til læger, sagsbeh. osv, men fik at vide at der er jo mange som har spondylolistese, og insinuerede at jeg kun havde symptomer derfra, fordi jeg vidste at scanningen havde vist det ved et tilfælde da de scannede min brystryg.
Så jeg kunne ikke få dem til at tage min lænd seriøst, på trods af at den blev værre og værre.
Jeg har fra dag 1 fået smidt i hovedet, at jeg jo ikke kunne have så ondt, fordi jeg var så ung....
Jeg måtte lære at leve med det.
Dette på trods af at min hverdag går med at lave intet eller dagligdagsting som andre uden smerter lige ordner i et snuptag.
Jeg kan lave en aktivitet med min hund i ca. en time og derefter ikke mærke mit ben og har smerter i ryggen og er nødt til at ligge på langs i flere dage.
Men kommunen siger at, selvom jeg er for dårlig til flexjob, kan jeg sagtens vende tilbage som sygeplejerske på fuld tid, dog uden rygbelastende opgaver, hmm...
Håber du kan finde lidt hoved og hale i det. Når jeg først kommer i gang, så flyder tankerne bare, og det kan være svært at få sammenhæng når man skal skrive det ned.
Mht grupper aner jeg det ikke, men det kunne jeg også godt bruge. Tudemøde eller ej :-)
Held og lykke d. 29.
Mvh Jakle
Det lyder godt du kan holde humøret oppe Heidi K. og du har helt ret i det gælder om, at holde fokus på de gode ting der trods alt stadig er i ens liv i stedet for, at lade dig trække ned af alle de begrænsninger man må leve med.
Klart jeg vil krydse fingre for dig og samtidig ønske dig alt muligt held og lykke med på vejen ;-)
Yepper det var mig og Mathias på nu snart 15 måneder :-)
De har dog forkortet og fordrejet det en del, men fotoet kan jeg ikke løbe fra *GGG*
M.V.H.
Johnny
PS: Jakle kender det med systemmet alt for godt og det offentlige kan skalte og valte med andre folks skæbener, som de lyster og helt ustraffet, til trods for diverse lovovertrædelser :-(
Men man er nød til, at ligge det bag sig, så man selv kan komme videre. Ved godt det altid vil spøge, men lad det ikke ødelægge resten af dit liv.
Håber det bedste for din operation og der er heldigvis flere der får det bedre efter en sådan operation, så håber du vender tilbage med godt nyt efter operationen :-)
Jeg kunne ikke se der var noget galt med fotoet.
Jeg vil straks undersøge faks.dk og se om det er noget.
Jeg har også indtil nu valgt at bruge mine få kræfter på min datter og min mand,men idet at jeg er bundet herhjemme og ikke kan køre bil, ville det være rart med et netværk,måske man kunne møde et par stykker man fast kunne maile og ringe sammen med,for det kunne jeg godt bruge.
god dag
heidi K
Nej fotoet er skam godt nok, men det de har skrevet er fordrejet og forkortet, hvad der ikke kommer bag på mig *SS*
Jeg har haft snakket en del med Stengaard og det er bestemt rart, at snakke med en der kender til de problemer der er i hverdag som vores, så forstår udemærket du gerne vil snakke med andre i samme båd.
Jeg vil ikke udlevere mit/mine telefon-numre her, men e-mail gør ikke så meget, da alt uønsket bare kan blive blokeret :-)
Min e-mail er jvb@webspeed.dk og du skal da være velkommen til, at skrive så kan du altid få tlf.-numre den vej.
Hav en videre god dag alle sammen :-)
M.V.H.
Johnny
Det er længe siden jeg har været her, er mest på Diskusprolaps-siden.
Det er nu alligevel rart at læse jeres indlæg, men det er jo nogle forfærdelige historier. Især de forskellige med kommune og læge, som ikke tror på hvad man siger (ikke hører). Det er respektløst!
Selv er jeg i gang med Keltican på 10. dag. Ved endnu ikke om det hjælper, håber det bedste.
Har været til samtale med arbejdsmedicinsk læge i dag, og græd som pisket; troede ellers jeg var færdig med at græde, eftersom jeg jo har ligge på gulvet på min ispose hele vinteren og foråret og grædt.... men nej. Hun fik trigget et eller andet, så jeg sprang læk :-(
Alt i alt går det lidt bedre, helt så forfærdeligt som vinter/forår er det ikke, men smerter er der stadigvæk i korsben, baller, ben, SI led.
Har gået på rygskole over sommeren. Det har været godt for mange ting, især anerkendelsen. Det med, at man bliver mødt som den man er, og umiddelbart accepteret. Når jeg siger det gør ondt på den og den måde, så er der ingen der siger: Det kan jeg da ikke forstå, det er nok bare oppe i dit hovede der er noget galt!. Det har været skønt.
Apropos Ekstra Bladet.. hvornår var det? Det vil jeg gerne se....
Jeg har haft besøg af Jylland Posten, så hvis nogen har lyst, kan I læse om mig på tirsdag i en smerteartikel (tror jeg nok)
Mange hilsner til alle
Anette
Hvor er det dejligt, at høre fra dig også :-)
Det var i Ekstra Bladet fra Lørdag d. 20 Sep. på Side 14.
Ved ikke lige om jeg får tid på tirsdag, da familien skal til Lalandia fra mandag til torsdag, men ellers må jeg da helt sikkert få kigget det ud på biblioteket :-)
Der er desværre en hel del læger der ikke er særligt gode til, at lytte til deres patienter og er alt for hårdhændede i forhold til hvad de roder med, nemlig os.
Håber da du igen er på et smerte-niveau, hvor du ikke har "overløb" ;-)
Kender godt til det med mistænkeliggørelsen, hos mig gik det så langt som til visse dele af familien, fordi der ikke blev gjort noget fra lægelig side, da de skønnede der var for stor risiko.
Det at kommunen nægtede mig pension, selv om jeg faktisk var berettiget til den, bære dog nok den største del af skylden. (har dog pension nu, men ved ny sag)
Der kom dog en god ting ud af det, for nu ved jeg hvem jeg kan regne med, og hvem det er ligemeget, at bruge sin tid på :-)
Nå nat nat herfra *VVV*
M.V.H.
Johnny