Til Johnny
Håber at du har fundet vej til nye forum Johnny 
Håber endnu mere at det går dig bedre ovenpå dit luftmadras "eventyr".
/Stengaard
Håber endnu mere at det går dig bedre ovenpå dit luftmadras "eventyr".
/Stengaard
Kommentarer
Jo det går da fremad omend meget langsomt, da jeg må passe Mathias hele dagen alene. Ryggen synes ikke det er sjovt, at løfte på 13-14 kg. og det er jo nødvendigt når han skal skiftes eller op i sin stol og spise (avs).
Det har dog et lyspunkt, for jeg får jo en masse tid sammen med ham, som jeg ellers ikke havde fået. Du ved det med at finde lyspunkterne ;-)
Går det forøvrigt bedre med hånden efter dens møde med nålen ?
Nå må slutte igen da Mathias kræver min opmærksomhed igen.
Hygge herfra :-)
Nej - hånden har det endnu ikke bedre - og tommeltotten som han jo med nålen fik 'punkteret' ret grundigt, den er øm og jeg har svært ved at holde om tunge ting (tallerken med mad på). Håber at det er forbipasserende, og ikke permanent.
Ja - det er med at finde lyspunkterne. I dag var jeg i skoven med mine to små drenge og vores Collie (Bono) - og det var bare dejligt (omend det da gør lidt ondt). Men man skal jo gøre sådanne ting ind imellem, og så klare det med hvile, piller eller blot ekstra smerter den tid det tager at komme sig igen. Men jeg er faktisk okay efter turen, så ingen brok herfra
/Stengaard
Ja han er en lille (stor) kraftkarl :-)
Det er da noget møg det ikke virkede med de blokader, men så er det mulighed da udelukket.
Ja det er vigtigt at få gjort ting med familien, eller få lavet lidt i hjemmet, så man ikke føler man bare er en klods om benet, også selv om det ikke hjælper en fysisk så gør det psykisk :-)
Videre god bedring med det forfejlede forsøg. Har du egentlig fået hørt om det kunne være det med Titaniumet ?
Efter 2 faktisk ret gode uger - alt er relativt, men de bedste længe - fik jeg en nedtur snigende ind i onsdags. En af dem der bare låser lænden, og gør at jeg næsten ikke kan komme ud af sengen, og går så stiv som en pind. Dejligt at føle at man lever, tænker jeg så bare
Vi snakkes Johnnyboy.
jeg tillader mig lige at skrive en lille hilsen til jer her,jeg har i dag meldt mig ind her,jeg savner jeres gode svar på en anden side(i ved hvad jeg mener)
Jeg har lige netop fået at vide at min stivgørende operation ikke har hjulpet mig og at jeg har varige men øv øv træls pisse hårdt,venter nu på kommunens dom om jeg skal ud i arbejdsprøvning eller direkte på førtidspension.
Mange hilsner til jer begge fra heidi
Øv at operationen ikke hjalp. Jeg var for 3 uger siden til et års tjek der hvor jeg fik lavet min stivgørende operation. Det har jo ikke hjulpet og kan konstatere at jeg er blandt de få procent der måske får det værre. Men pyt - sådan er det. Men han vil alligevel sikre sig at der intet er galt, som kan gøres noget ved, hvorfor jeg i morgen skal have lavet en CT scanning. Viser den intet laves en MR scanning. Det er dog betryggende at de vil sikre sig at alt er okay - altså at der ikke er en op fejl eller forkert heling.
Jeg blev i slut august tildelt førtidspension, og er glad for at jeg gik lige igennem systemet uden arbejdsprøvning eller mistillid. Håber at det går dig lige så nemt.
/Stengaard
p.s. Tak for de søde ord
Ja jeg har desværre også fået det værre.
Må jeg spørge lidt ind til det med arbejdsprøvning osv ?
Hvor mange timer om dagen skal man mindst ha for at bliver betragtet som en arbejdsprøvning ?
Jeg fik at vide på sygehuset at det måske hed 1 time om dagen,jeg må IKKE løfte,sidde,gå,stå,vride,dreje, jeg tænker så,hvor finder man lige sådan et arbejde, jeg vil gerne ud og arbejde,men man skal jo også være realistisk, kan du køre bil ? jeg kan ikke pga lammelser i benet.
jeg syntes at jeg har haft klaret det godt,alt det LO.. jeg har været igennem,men kan mærke at tråden snart knækker, er der nogle gode råd til mig ?
Jeg kan tude meget for tiden og jeg syntes at dette jeg er igennem er det hårdeste(trods 4 mdr på langs totalt uden at kunne noget)
Hilsen fra Heidi K
Ps håber på mange vil komme med gode råd til mig TAK
Øv - at operation heller ikke hjalp dig. Hvor længe er det siden du blev OP siger du??
Arbejdsprøvning kender jeg ikke meget til, men det har at gøre med at finde ud af hvor meget du reelt kan arbejde. Tror ikke det er en grænse for definitionen. Det er et forløb som evalueres på med kontakt person på kommunen. Tror jeg da nok
Jeg kan godt køre bil (nu), men gør det ikke så meget mere, da jeg har en permanent nerveskade der gør at bla. min fod generes af det.
Gode råd? Jamen - jeg synes at jeg under hele forløbet, som virkelig har været en kamp, har bevaret glæden. Selvfølgelig med downdage - men aldrig rigtigt ked eller sur.
Ganske kort så havde jeg per 1. januar 2007 købt mig ind som partner i reklamebureau for så 3 måneder efter at blive hentet af ambulance og aldrig mere komme på arbejde. Tiden fra den dag har været en lang øvelse i at finde frem til hvad der skulle ske med mig. Skulle jeg opereres, kunne jeg arbejde, pensionist, hvad med kone og børn, hverdagen. Jeg var indlagt i lagt tid - også efterfølgende stivgørende OP, da jeg fik nogle følge?skader der gav 2 måneder på sygehuset i dec/jan. Al den tid var hård ved konen. Nu, her 1½ år efter, er vi ved at have fundet rammerne for en hverdag, baseret på min tilstand.
Undervejs tror jeg simpelthen bare at jeg har været optimistisk fordi jeg har kunnet glæders over de små ting. Vi har 2 små drenge, som godt nok er hårde at have hjemme, men som også giver liv og lyst. Jamen så nyder jeg de små ting, så som god TV, en bog, PC'en, tur med hunden (ja okay ikke i mange måneder) osv.
Mit råd er derfor, at man kan vælge IKKE at ville lade sig gå på af tingene - vælge at tage tingene som de kommer og se muligheder i sin tilværelse.
Når jeg ligger ned i længere perioder, ja så glædes jeg ved at læse og se TV, samt hygge med børnene i sengen. Osv. Jeg vælger at være positiv, for jeg har bemærket at det modsatte er en ond spiral. Har du først accepteret at du er ked af det og sur over omstændighederne, er det en svær spiral at bryde.
Ved ikke om jeg gør mig forståelig. Men jeg vælger at vores nye familiesituation gør at jeg kan være hjemme og således når børnene starter i skole være her for dem. Lille ting - men det hjælper.
Måske har jeg slet ikke været god til det mentale, men bare været god til at fylde mig med medicin
Jeg håber for dig at du får dete bedre - på alle plan. Det er så opslidende at være ked af det.
Håber ikke at mit indlæg virker for "karl smart", for bare rolig, jeg kæmper også mine kampe for at bevare humøret oppe.
/Stengaard
Tak for dine svar.
Jeg blev opereret i dec 2007,skulle til kontrol på sygehuset fornylig,men blev afsluttet da de sagde at operationen ikke har hjulpet og at jeg desværre har det værre end før operationen.
Jeg har kæmpet med en meget dårlig sagsbehandler,men hun er efter det brev lægen har skrevet drejet 180 grader i sin opførsel,jeg blev ringet op at hun ville skrive en statusrapport over mig over telefonen,så jeg ikke skulle bruge kræfter på at møde op ude ved hende.Hun siger at hun vil indstille mig til pension uden at skal igennem arbejdsprøvning,da hun mener at jeg er for dårlig til arbejdsprøvning og at jeg har været nok igennem, desuden har jeg været ved egen læge i forgårs der mente det samme,så nu er det op til mødet på kommunen hvad det hele ender med,jeg kan mærke i maven at det bliver dejligt at få en afklaring på ens fremtid.
Jeg har en datter på 4 år,hun er 100 % med til at holde humøret oppe og det er hende jeg bruge mine eneste kræfter på.
Jeg har også valgt at beholde mig gode humør,men det kan jo til tider være svært,men jeg har som dig sagt til mig selv at jeg ikke vil gå ned på grund af dette her,jeg har selvfølgelig haft nogle grædeture,men det er vist naturligt når man som 35 årig ikke kan/må en dyt mere.
Jeg håber at i er nogle derud der vil krydse fingre for mig !
mange hilsner fra Heidi K
Ps Johnny er det dig der lige har været i ekstra bladet ???
Heidi