Indstillinger
I tvivl om depression
Jeg er en ung mand på 23, og har haft en masse modgang de sidste par år.
Sad idag og læste lidt på nettet og jeg faldt over en tråd omkring en ung mand som var gået et semester om på grund af depression, og jeg syntes at kunne se en masse ligheder med hans historie.
Jeg har taget 2 depressions tests og begge har sagt jeg skal søge hjælp. Er dog i tvivl om hvor vidt jeg kan regne med disse tests, da jeg ikke vil gøre en stor ting ud af dette hvis det bare er fordi jeg er et skvat.
De startede helt tilbage fra mit efterskole ophold hvor jeg blev holdt for nar af en pige jeg var rigtig glad for, og det havde jeg rigtig svært ved at komme mig over.
Efter efterskolen startede jeg på en stx, som jeg gennemførte dog kun lige med nød og næppe.
Efter stx tog jeg i militæret for at gøre min far stolt. Dette kunne jeg dog ikke gennemføre, og mine forældre var døbt skuffede. Har aldrig rigtigt fået det samme forhold til mine forældre igen.
Jeg arbejdede i 2 års tid efter militæret hvor jeg valgte at sige op da chefen siden dag et ikke havde lagt skjul på han ikke kunne lide mig, da jeg ikke kunne snakke fodbold og lign med ham, desuden var han ikke i stand til at passe sit stilling som chef, i det han ikke mødte på arbejde og generelt bare var møg sur hver gang han var.
Mine kollegaer var desuden heller ikke noget at råbe hurra for, da jeg tit blev holdt udenfor sociale ting som fester og biografturer.
Jeg var nået til det punkt hvor jeg havde lyst til at cykle ud foran en bus for ikke at skulle komme på arbejde.
Så som sagt valgte jeg at sige op. Jeg prøvede der efter i 3 måneder at finde et arbejde uden held, og blev nød til at forlade min lejlighed og flytte hjem til mine forældre.
Jeg har nu boet hjemme et par måneder og er kommer ind på en uddannelse som jeg troede jeg ville blive super glad for.
Jeg har svært ved at kunne koncentrere mig. Jeg sover stort set ikke. Jeg er ked af det hele tiden. Jeg føler jeg er en kæmpe skuffelse for mine forældre og at de skammer sig over mig. Jeg kan ikke følge med i skolen. Det er en kamp at komme op af sengen selv på fridage. Tanken om at skulle ud og snakke med mennesker og agerer med mennesker skræmmer mig nogle gange.
Er det bare mig som er et skvat og jeg skal bare kæmpe igennem, eller kunne der være noget om det ?
mvh Morten
Sad idag og læste lidt på nettet og jeg faldt over en tråd omkring en ung mand som var gået et semester om på grund af depression, og jeg syntes at kunne se en masse ligheder med hans historie.
Jeg har taget 2 depressions tests og begge har sagt jeg skal søge hjælp. Er dog i tvivl om hvor vidt jeg kan regne med disse tests, da jeg ikke vil gøre en stor ting ud af dette hvis det bare er fordi jeg er et skvat.
De startede helt tilbage fra mit efterskole ophold hvor jeg blev holdt for nar af en pige jeg var rigtig glad for, og det havde jeg rigtig svært ved at komme mig over.
Efter efterskolen startede jeg på en stx, som jeg gennemførte dog kun lige med nød og næppe.
Efter stx tog jeg i militæret for at gøre min far stolt. Dette kunne jeg dog ikke gennemføre, og mine forældre var døbt skuffede. Har aldrig rigtigt fået det samme forhold til mine forældre igen.
Jeg arbejdede i 2 års tid efter militæret hvor jeg valgte at sige op da chefen siden dag et ikke havde lagt skjul på han ikke kunne lide mig, da jeg ikke kunne snakke fodbold og lign med ham, desuden var han ikke i stand til at passe sit stilling som chef, i det han ikke mødte på arbejde og generelt bare var møg sur hver gang han var.
Mine kollegaer var desuden heller ikke noget at råbe hurra for, da jeg tit blev holdt udenfor sociale ting som fester og biografturer.
Jeg var nået til det punkt hvor jeg havde lyst til at cykle ud foran en bus for ikke at skulle komme på arbejde.
Så som sagt valgte jeg at sige op. Jeg prøvede der efter i 3 måneder at finde et arbejde uden held, og blev nød til at forlade min lejlighed og flytte hjem til mine forældre.
Jeg har nu boet hjemme et par måneder og er kommer ind på en uddannelse som jeg troede jeg ville blive super glad for.
Jeg har svært ved at kunne koncentrere mig. Jeg sover stort set ikke. Jeg er ked af det hele tiden. Jeg føler jeg er en kæmpe skuffelse for mine forældre og at de skammer sig over mig. Jeg kan ikke følge med i skolen. Det er en kamp at komme op af sengen selv på fridage. Tanken om at skulle ud og snakke med mennesker og agerer med mennesker skræmmer mig nogle gange.
Er det bare mig som er et skvat og jeg skal bare kæmpe igennem, eller kunne der være noget om det ?
mvh Morten
Kommentarer
Du kan ikke regne med disse test idet hver anden dansker sandsynligvis vil bliver erklæret depressiv efter sådanne tests.
Det lyder mere som om du er en ung mand som magler selvtillid. I stedet for at sige til dig selv at du er et skvat kan du anvende positive bekærftelser dagen lang som f.eks. "For hver dag og på alle måder bliver jeg bedre og bedre" o.lign.
Hver gang du går tur så sig indvendigt "jeg går mod mere selvtilllig".
Se dig i spejlet og og råb 10 gange om dagen "Min selvtillid er ubegrænset og jeg kan alt det jeg vil"
Du skal finde ud af hvad du ønsker og så gå efter det uden at tænke på hvad andre måtte tænke om dig.
Det vigtige er hvordan du selv opfatter dig selv. Hvis du ser dig selv som fuld af selvtillid så vil omgivelserne afspejle dig nye tilstand og pigerne vil flokkes om dig.
Hvis du har brug for et redskap til at rydde op i tidligere tiders skuffelser og traumaer som påvirker dig den dag i dag så vil jeg anbefale EFT. Du kan downloade gratis manualer på følgende link. Her elller andre steder kan du også finde terepeauter hvis du har brug for det.
http://www.eftcentret.dk/hvad-er-eft
Jeg tror heldigvis ikke du er nået depressionen endnu.
Du skal huske på, at vi ikke alle sammen er lige dygtige og har forskellige ting vi er gode til.
Men som sagt kan man ofte det man vil, hvis man sætter sig noget for og ikke giver op.
Jeg vil klart anbefale dig at løbe nogle ture eller lave noget gymnastik og lytte lidt til noget musik (måske lidt naturlyde), tage dybe indåndinger, meditere og dyrke lidt mindfulness for at klare hjernen.
Det vil få dig til hurtigere at finde nogle løsninger, gøre dig glad, give dig selvtillid og hurtigere komme igennem uddannelsens opgaver.
Glæde det smitter og derfor vil i hurtigt kunne få en god samtale.
Men manglende selvtillid og negativitet smitter desværre også og så er det stort set umuligt at få en god samtale op at køre.
Husk på det.