Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Måske højt stofskifte, kan I hjælpe?

Redigeret 3 september, 2014, 05:09 i Forstyrrelser i stofskiftet
Hej gode mennesker. Jeg kan se at I er flinke til at svare og hjælpe hinanden herinde, så det vil jeg også lige prøve.
Jeg er på jagt efter den sygdom, som jeg tror jeg har og nu er jeg kommet til "for højt stofskifte", men jeg forestiller mig at I også har kigget på alt muligt andet inden I fandt ud af hvad I fejlede, så måske er I kommet forbi en sygdom der ligner den jeg har..

Jeg er studerende (29) og alt går fint i mit liv, men jeg er så træt, så træt i mit hovede.

Her er mine symptomer:

Jeg har svært ved at komme i seng om aftenen og når jeg endelig ligger der, går der gerne 1-2 timer før jeg falder i søvn. Jeg sover meget let og har mareridts-lignende drømme hver nat. Jeg vågner næste morgen med let hovedpine, lidt som om man havde fået et par øl aftenen inden. Jeg føler mig dehydreret og skal have vand med det samme.
Hovedpinen er der de næste 1-3 timer og så går den lidt i sig selv igen, men er der stadig som en meget let trykken.
Jeg føler at jeg tankemæssigt har "været igang" hele natten og at min krop måske har fået nok søvn, men ikke min hjerne.

Jeg har meget stærke tømmermænd når jeg drikker og kan få tømmermænd af 1-2 øl - derfor drikker jeg sjældent.

Jeg føler mig meget træt i hovedet i løbet af dagen, lidt som om jeg har lyst til at sove, men også en fornemmelse af at det ikke hjælper og at min hjerne har brug for en anden måde at slappe af på. Dog falder jeg nemt i søvn hvis jeg sidder til et foredrag og skal lytte uden selv at kunne deltage aktivt.

Omkring aftentid liver jeg op og bliver mere frisk, hvilket gør at jeg har svært ved at komme i seng/falde i søvn.

Jeg har svært ved at koncentrere mig og prøver at samle tankerne ved at "tale" til mig selv inde i hovedet. Jeg kan godt læse tungt stof, men bliver ofte distraheret. Det er værre når jeg skal lave en opgave eller lignende, så laver jeg overspringshandlinger hele tiden. Jeg er meget nysgerrig, så kommer til at tjekke nyheder hele tiden der gør mig opmærksom på en ny ting jeg ikke vidste og som jeg føler jeg burde vide/tjekke og videre til noget andet og noget tredje. Jeg har svært ved at tage mig sammen om de opgaver jeg skal lave og vil hellere have alle mulige andre "nemme" opgaver af vejen først.
Til gengæld kan jeg blive en opmærksom på en ting/opgave og så pludselig føle en indre ild i mig der gør at jeg bare må kaste mig over dette eller hint projekt.

Min hukommelse er frygtelig og jeg glemmer hele tiden hvad folk har fortalt mig, men især navne på steder, mennesker og butikker/organisationer.
Jeg kan også glemme begivenheder, fester eller events jeg har været til.

Jeg er elendig til at finde vej og har endda oplevet at gå i ring et par gange.

Jeg har løs afføring og mindst diarré en gang om ugen.

Jeg spiser mere end alle andre jeg kender, men er alligevel den slankeste. Jeg kan sagtens spise 8-10 stk. rugbrød mellem frokost og aftensmad.

Jeg får sådan nogle "knirk" i hovedskallen ligesom i bølger, det gør ikke ondt, det er bare lidt mærkeligt.

Jeg kan sagtens træne og kan også komme afsted jævnligt, det er som om min krop virker fint, men ikke min hjerne. Men de to ting hænger jo sammen, så tænker det kan være noget fysisk. Jeg kan dog godt blive forpustet hvis jeg skal lave nogle "pligter", som rengøring eller sådan noget, selvom jeg nemt kan spille en fodboldkamp.

Jeg har meget tørre øjne og kan ikke gå med kontaktlinser en hel dag.

Jeg er ikke-ryger og spiser almindeligt og forholdvis varieret.

Håber nogen er stødt på noget lignende.. Udover det med hukommelsen og at jeg måske virker lidt distræt på nogen, kan jeg sagtens skjule det for andre ved at virke glad og aktiv i selskab med andre, men jeg vil gerne have et mere normalt liv. Føler at jeg går rundt i en klokke og at jeg aldrig er rigtig frisk, nogle dage er jeg mere frisk end andre, men jeg er aldrig! helt frisk. Har nok haft det sådan i 6-8 år, men har bare tænkt at jeg var i søvnunderskud eller havde sovet dårligt.. hver dag.
Jeg føler kun jeg yder 60-80 % af hvad jeg kan, for hvem kan yde optimalt hvis man er træt?

Jeg er blevet tjekket for b12 og jernmangel og forskellige andre vitaminer og det ser fint ud, skal dog tage d-vitaminer det meste af året.

Håber I vil kommentere..

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej Anders. Hvis du ikke allerede hart gjort det, så skal du gå til lægen og få taget en blodprøve mhp at få dit stofskifte undersøgt. Det vil vise, om du har for højt stofskifte. Det er vigtigt at få det gjort i tide. Jeg har selv uvidende gået med en stofskiftelidelse i mindst 30 år, da de 2 læger, jeg har gået hos, desværre ikke forstod at læse blodprøve-resultater korrekt. Mine stofskiftetal (T3+T4) var nemlig normale, men det var den vigtige TSH-værdi ikke. Det har gjort, at jeg nu er meget syg. Så skynd dig at få taget de blodprøver. Held og lykke :-) Eva.
Log in eller Registrér for at kommentere.