Indstillinger
Åndenød - hænger det sammen med lav kalium?
cedeho63
✭
Mit kaliumtal er for lavt (er målt til 2.8) og jeg er sammen med lægen i gang med at få det tilbage til normal. Dvs. blodprøver og flere og flere kaleorid tabletter.
Jeg får også vanddrivende som er kaliumbesparende. Indtil videre ved jeg ikke hvorfor min krop danner så meget væske, kun at jeg er nød til at tage de vanddrivende ellers hober det sig op i kroppen.
Symptomerne på lav kalium har jeg med træthed, tørst og ømme muskler/ben. Men jeg har også åndenød og bliver let forpustet, f.eks. bare ved at støvsuge eller gå op af et par trapper.
Er der nogen der med lavt kalium også har haft åndenød?
Tankerne ledes måske hen på mit hjerte, men jeg har ikke smerter i brystet, eller høj puls.
Jeg får også vanddrivende som er kaliumbesparende. Indtil videre ved jeg ikke hvorfor min krop danner så meget væske, kun at jeg er nød til at tage de vanddrivende ellers hober det sig op i kroppen.
Symptomerne på lav kalium har jeg med træthed, tørst og ømme muskler/ben. Men jeg har også åndenød og bliver let forpustet, f.eks. bare ved at støvsuge eller gå op af et par trapper.
Er der nogen der med lavt kalium også har haft åndenød?
Tankerne ledes måske hen på mit hjerte, men jeg har ikke smerter i brystet, eller høj puls.
Kommentarer
Mit kalium tal var på 2,5, da jeg blev indlagt. Jeg var også dehydreret, fordi jeg kastede alting op. Det var temmelig alvorligt til sidst.
Jeg er så bange for at være en hypokonder.
Du skriver at dit hjerte hamrede og du hev efter vejret. Så slemt er det ikke ved mig, jeg føler i hver tilfælde ikke at hjertet hamrer, men jeg har behov for at trække vejret dybt en gang imellem for at få fornemmelse af nok luft i lungerne.
Når jeg skriver jeg ikke vil være hypokonder er det fordi jeg i årevis har beklaget mig om træthed og andre symptomer. Nu er jeg heldigvis udredt for min tarmsygdom(tog flere år og en kamp at komme videre) og nu kommer så dette med kalium og jeg kan begynde forfra med kampen. Skal dog siges at min læge trods alt tager blodprøver og ordinere flere piller - men jeg vil gerne have årsagen til hvorfor.......
Mit begyndte jo også ganske langsomt med jeg blev lidt forpustet. Og sådan gik det i lang tid. Jeg havde også denne fornemmelse af jeg skulle trække vejret dybt for at få luft nok.. Jeg tænkte ikke så meget over det i begyndelsen. Andre sagde: Har du løbet. Senere blev det meget værre.
Jeg fortæller det, fordi du bør være opmærksom. Man føler sig syg, træt, forpustet o.s.v. når man mangler kalium. Du er IKKE hypokonder.
Det værste var at min daværende læge på et tidspunkt gav mig antibiotica i så store mængder at de blev betænkelige på apoteket. Det gjorde det hele meget værre og var en kæmpefejl.
Jeg skulle aldrig have haft antibiotica, der skulle have været taget blodprøve. Det blev ikke gjort, for så var det blevet opdaget, at jeg manglede kalium.
Skønt der var tilsat kalium til centyl gik det galt. Og især fordi jeg kastede alt op til sidst. Af den grund blev jeg også dehydreret.
De vagtlæger jeg forsøgte at få hjælp hos, hjalp mig ikke. De sagde blot, jeg skulle gøre som min læge sagde.
På apoteket sagde de en ting, hos lægen noget andet. Det var dem på apoteket, der havde ret.
Endelig var der en læge, som tog affære og indlagde mig akut, men da var jeg også forfærdelig syg.
Så galt går det ikke med dig, for din læge er jo opmærksom. Men i mit tilfælde var det altså den vanddrivende medicin, centyl, jeg ikke tålte. Der findes andre slags, men jeg har ikke behov for at få det. Mit blodtryk kommer ned med noget andet medicin.
Overlægen på sygehuset sagde, jeg aldrig måtte få centyl mere.
Jeg synes, at du skal droppe alle tanker om, at andre måske betragter dig som hypokonder.
Du ved jo selv, at du IKKE er hypokonder!
Du betaler din skat, og du har ret til at få lægehjælp på lige fod med alle andre! Derfor synes jeg, at du skal forvente, at din læge gør sit bedste for at hjælpe dig.
Hvis man er bange for, at andre skal tro, at man er hypokonder, kan det muligvis ses på ens væremåde. Man optræder undskyldende og er bange for at være til ulejlighed. Og der er faktisk mennesker, der i den situation tænker: ”Der går ikke røg af en brand, uden at der er ild. Måske er der noget uldent ved den sygehistorie.”
Derfor er det bedste, du kan gøre, at optræde frejdigt og ligefremt og forvente en kvalificeret lægehjælp.
Jeg ville egentlig skrive et meget detaljeret og systematisk indlæg, men nu er jeg allerede træt, så det bliver bare til nogle brudstykkeagtige tanker.
Du skriver, at du har haft tarmproblemer i mange år, og at du nu har fået en diagnose.
Jeg tror, at det forholder sig sådan, at forskellige helbredsproblemer hænger sammen. I den forbindelse tænker jeg på to ting:
1. Hvis man har haft problemer med tarmene i mange år, så tror jeg, at man nemt kommer til at mangle vigtige næringsstoffer, for det er jo tarmene, der skal optage næringsstoffer fra maden. Jeg ved, at der desuden i visse dele af tarmen produceres vigtige B-vitaminer.
Jeg forestiller mig, at vigtige balancer kan blive forrykket, hvis man mangler bestemte vitaminer og mineraler.
Desuden ved jeg, at vanddrivende medicin − foruden væske − også uddriver vigtige mineraler, først og fremmest kalium selvfølgelig, men også natrium, magnesium og zink, samt det livsvigtige stof Q10.
Har din læge tjekket dig for vitamin- og mineralmangel?
Selv om lægen faktisk har gjort det, og der ikke er fundet mangler, vil jeg mene, at det alligevel i din situation er vigtigt at tage tilskud, i form af en kvalitets-vitamin- og mineralpille, og derudover tilskud af i hvert fald magnesium og Q10 og B-vitaminer.
2. Nu skriver du ikke, hvad det er for en tarmsygdom. Men er det en sygdom, som du er i medicinsk behandling for? Jeg så nemlig lige, at et bestemt slags lægeordineret medicin (såkaldte glycokortikoider) er kendt for at kunne give væske i kroppen, og så vidt jeg kunne se, bruges den slags medicin faktisk ved en bestemt tarmsygdom (Crohns sygdom).
Det bedste ville jo være, hvis man kunne finde ud af, hvorfor du får så meget væske i kroppen, og hvis problemet kunne blive løst, så du ikke behøver at tage al den vanddrivende medicin, der giver dig kalium-mangel.
Nå, nu er jeg ved at blive helt dårlig af træthed, så nu må jeg hellere stoppe ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har en lang historie bag mig hvad angår min tarmsygdom. For nok 20 år siden begyndte jeg af og til at have forstoppelse, men da det kun var i perioder kunne jeg leve med det, men som årene gik, blev det oftere og oftere.
Nu skal også nævnes at jeg altid har haft svære gynækologiske smerter og er blevet undersøgt utallige gange men aldrig fundet frem til en grund. Jeg har også været indlagt med så stærke smerter og feber at de troede det var min blindtarm men det fortog sig og blindtarmen beholdt jeg.
I de seneste år blev mit tarmproblem større og større. Startede dagen OK men lignede en gravid om aftenen - svært ved at komme på toilet men kom dog af med noget hver dag, så jeg så det ikke som forstoppelse. Til sidst var min livskvalitet helt i bund, da jeg samtidig havde mange biting (som jeg nu har fundet ud af hang sammen med tarm problemet). Har været til et par kikkert undersøgelse - igen svar - du fejler ingenting.
Til sidst fik jeg diagnosen irritabel tyktarm - og svaret det måtte jeg lære at leve med.
Men det ville jeg ikke - søgte på nettet og fandt noget om Histamin intolerance. Jeg levede efter disse regler med, hvad man kan og ikke kan spise hvis man har histamin intolerance. Det gav mig en fantastisk sommer i 2011 - dog var der stadig dage med "de gamle" symptomer. Men det mest fantastiske er at jeg ingen gynækologiske problemer har mere - selv mine stærke smertestillende piller som jeg fik på recept, har jeg ikke brug for mere ved menses.
I januar 2012 tog jeg kontakt til Hamlet privathospital og kom ind til en læge som anerkendte mit problem og sagde der var hjælp at hente. Ikke medicinsk men ved at følge en diæt.
Diæten går ud på at man skal undgå alle typer af kulhydrat, såsom Fruktose, laktose, fructaner, polyoler, galactooligosaccharider og andre tilsætningsstoffer der ender på -tol (f.eks. sorbitol)
Alle disse kulhydrater som danner gasser hos personer som mig og derved al balladen i tarmene.
Jeg lever nu efter dette og har det fint.
Jeg har ikke histamin intolerance men mange af de "forbudte" madvarer går igen i begge diæter, derfor min bedring i første omgang. Diæten jeg lever efter nu kaldes FODMAP, den er ikke anerkendt herhjemme men i visse andre lande.
Nå det var en lang smøre om noget helt andet end lav kalium.
Min læge har taget blodprøver for en del vitaminer og mineraler. Det var der jeg fik konstateret lav kalium.
Jeg spiser vitaminpiller med ekstra mineraler mm. men skal ikke sige om det er de rigtige.
Min kost er sikkert ikke optimal mht. kalium pga diæten men jeg prøver at spise kalium holdigt.
I dag fik jeg så svar på mit seneste kaliumtal og det var igen 2,8 trods det øgede kaleorid indtag. Efter en lang snak med lægen er jeg nu indkaldt til sygehuset for at få kalium via drop. Lægen plejer ikke at sende patienter af sted før de har mellem 2,2 og 2,4 men da jeg fastholdt at have det dårligt blev det løsningen.
Jeg ser frem til dette som skal ske i overmorgen - regner med at forlade sygehuset frisk og frejdig og med en plan for opfølgning på hvorfor det sker :O)
Hilsen
cedeho63
I næste uge skal lægen indberette til regionen, hvad vi fejler. Lægen har tavshedspligt, men ikke over for regionen. Og hvem er regionen så, det er mennesker. Så alt hvad vi fejler eller ikke fejler bliver offentligt eje.
De politikere vi har ønsker jeg "ad Pommern" til. Alle. Det er ved at udvikle sig til det rene overvågningssamfund.
Du skriver, at du er meget dårlig, og at du derfor har svært ved at koncentrere dig.
Jeg vil gerne gøre dig opmærksom på, at denne debattråd handler om mangel på det livsvigtige mineral kalium.
Du skriver, at du har problemer med ”calicium”.
Du skal ikke tro, at jeg er kritisk over for dig, fordi du muligvis mangler et andet livsvigtigt stof end det, der debatteres her. Sådan er det ikke.
Mit ærinde er at pege på, at det er vigtigt at skelne mellem kalium og calcium, som er to vidt forskellige mineraler. Hvis man er omtåget og kommer til at sige det forkerte, kan det give problemer.
Kalium er mest kendt som det mineral, man nemt kan komme til at mangle, hvis man tager vanddrivende medicin, eller hvis man glemmer at drikke væske i sommervarmen.
Calcium er det samme som kalk, og det er mere almindeligt kendt.
Du skriver, at du for 14 år siden havde samme problem og nu er den gal igen. Du skriver, at du har en kronisk sygdom og at du er flov over, at du gang på gang er nødt til at blive indlagt. Jeg kan ikke se, at du har grund til at være flov over at fejle det, du fejler. Men jeg ved af erfaring, at man er frygtelig flov, hvis man er såkaldt pseudo-senil på grund af en mangeltilstand. Det er der nu ingen grund til at være. Det kan ramme alle, men det er umådeligt forfærdeligt, når andre mennesker ryster på hovedet af én og mumler noget om ”fis i kasketten”. De skulle lige prøve det!
Nu skriver du ikke noget om, hvad det er for en kronisk sygdom, du har, men du skriver, at du får One-Alpha-tabletter og desuden Unikalk. Det sidste får mig til at tro, at det er kalk (calcium) du har en meget lav værdi af.
One-Alpha-tabletterne har jeg slået og og set, at de gives ved ”Forstyrrelser i calcium-phosphat-omsætningen forårsaget af nedsat produktion af 1,25 di hydroxivitamin D3.”
I øvrigt står der i Produktresuméet for medicinen, at for meget kalk i blodet er en almindelig bivirkning! Men du har for lidt!
Nu kender jeg som sagt ikke til hverken din kroniske sygdom eller den medicin, du får. Men hvis jeg var dig, ville jeg tage et andet kalk-produkt end Unikalk, fordi Unikalk ifølge eksperter er meget svært for organismen at optage.
Desuden siger alle eksperter på området, at man også skal tage magnesium, hvis man tager kalk. Det er meget vigtigt.
Jeg ved godt, at læger almindeligvis anbefaler Unikalk. Jeg aner ikke hvorfor. Det må jo være, fordi almindelige praktiserende læger ikke sætter sig ind i nyere forskning.
Jeg vil nødigt forvirre dig, nu hvor du er så dårlig og har så svært ved at koncentrere dig. Men hvis jeg var dig, ville jeg tage et kosttilskud, hvor kalken findes bundet som f.eks. citrat og hvor der også er tilsat magnesium. Du kan læse her hvorfor:
http://www.madforlivet.com/bloggen/600- ... -kalk.html
Hvis du tager et kalkprodukt, som er lettere for organismen at optage, og hvor der desuden er magnesium, får du forhåbentlig snart en normal værdi i blodet. Jeg vil foreslå produktet Cal-mag, der fås i helsekostbutikker og i Matas.
Mange hilsner
Kameliadamen