Den elegante bedrager
Kære Brevkasse - og læsere
Jeg har aldrig prøvet at skrive i et offentligt forum, men har brug for.... hjælp, støtte, gode råd eller - jeg ved det ikke..!
9 års samliv med verdens mest betagende og charmerende mand - og 9 års helvede med verdens mest avancerede elegante bedrager.
Advarselssignalerne ignorerede jeg allerede fra første forelskelse - jeg drak begærligt af al sødmen, nød følelsen af at være verdens NO 1.
Da vi flyttede sammen - jeg med mine 3 børn sammen med ham og hans skønne 2 børn, ændrede verden sig.
Da han henkastet for nogle år siden fortalte, at han med ex'en havde prøvet parterapi, fortalte han samtidigt, at psykologen havde fortalt ham, at han havde psykopatiske træk.... " synes du også det", spurgte han hvortil jeg "selvfølgelig" svarede, at det kunne der overhovedet ikke være tale om.
Men jeg fik endelig svaret på alle mine spørgssmål
... svar på, hvordan han dog på et splitsekund kunne forvandle sig til et truende monster - måske pga en usynlig bagatel.
... svar på, hvordan det er lykkedes ham at få mig til at miste troen på mig selv.
... svar på den stigende farlige adfærd, der startede med, at han sparkede mig ud af sengen, siden skubbede og tilsidst slog mig.
... mine børn frygter ham. Hans egne børn er delvis fredet - såfremt de spiller på hans tangenter, hvilket de er blevet dygtige til.
... svar på, hvordan han dog kan finde på at svigte - være mig utro.
... svar på, hvorfor INGEN har gennemskuet ham ude i verden - han er een af de virkelig dygtige. En verdensmand iklædt habit, strøgne skjorter, knivskarp hjerne - er altid et skridt foran alle - gennemskuer med det samme modpartens sårbare punkter, som han smidigt og elegant bruger i hans manipulerende spind.
Nu efter mange år, hvor jeg i det skjulte troede, at ved at vide, hvad jeg havde at gøre med, så kunne han aldrig helt få mig ned med nakken... men det er ved at være lykkedes...
Dagligt gennem de sidste 12 måneder har jeg konstant maveproblemer, brændende tryk over brystet... jeg er evig angst for at han igen er utro.
Jeg føjer ham for fredens skyld - men det virker sjældent mere.
Jeg svarer hans aggressivitet med samme most - resultatet er, at han straffer mig i dagevis til jeg har indrømmet, at alt selvfølgelig er min fejl - han er fejlfri..!
Min søn, der fyldte år i weekenden - han måtte til nød være i hjemmet til aftensmaden. Jeg svigtede - JEG SVIGTEDE IGEN..... og jeg kan ikke tilgive mig selv mere............. jeg eftergav for fredens skyld.
Jeg har skrevet et afskedsbrev i aftes... venter på, at det skal blive aften. Børnene er alle ude af huset nogle timer..... jeg tager intet med - er parat til at gå uden at se mig tilbage... men
Han har lugtet lunten - har allerede ringet 5 gange i formiddags... siger, jeg ikke lyder glad - om der er sket noget - om han skal gøre noget...
Han fisker - han lokaliserer problematikken så han kan slå ned... men jeg kæmper - holder masken............. men er ved at få kolde fødder...
Tør jeg gå linen ud... Jeg kender ikke mig selv mere - kan jeg regne med mig selv... Kan jeg tro på, at jeg kan modstå alle hans facer - først ynkefacen, dernæst den truende aggressive face - og derefter den kolde truende face...
Jeg har mistet næsten alle veninder - ingen var gode nok for ham... Vi har kun overfladiske bekendtskaber - han tillader ingen at komme tæt på.
Han har ingen fortrolige venner - INGEN VED HVEM HAN VIRKELIG ER..!
... og pga hans erhvervsposition, værner jeg om hans omdømme - afslører intet.
Jeg må og skal genvinde respekten hos mine børn... jeg elsker dem jo overalt.
Grunden til at jeg skriver er vel, at jeg har brug for luft - kan jo ikke tale med nogen om det........... jeg har i alt for mange år gået alene.
Tak for luft... Klokkeblomst1
Jeg har aldrig prøvet at skrive i et offentligt forum, men har brug for.... hjælp, støtte, gode råd eller - jeg ved det ikke..!
9 års samliv med verdens mest betagende og charmerende mand - og 9 års helvede med verdens mest avancerede elegante bedrager.
Advarselssignalerne ignorerede jeg allerede fra første forelskelse - jeg drak begærligt af al sødmen, nød følelsen af at være verdens NO 1.
Da vi flyttede sammen - jeg med mine 3 børn sammen med ham og hans skønne 2 børn, ændrede verden sig.
Da han henkastet for nogle år siden fortalte, at han med ex'en havde prøvet parterapi, fortalte han samtidigt, at psykologen havde fortalt ham, at han havde psykopatiske træk.... " synes du også det", spurgte han hvortil jeg "selvfølgelig" svarede, at det kunne der overhovedet ikke være tale om.
Men jeg fik endelig svaret på alle mine spørgssmål
... svar på, hvordan han dog på et splitsekund kunne forvandle sig til et truende monster - måske pga en usynlig bagatel.
... svar på, hvordan det er lykkedes ham at få mig til at miste troen på mig selv.
... svar på den stigende farlige adfærd, der startede med, at han sparkede mig ud af sengen, siden skubbede og tilsidst slog mig.
... mine børn frygter ham. Hans egne børn er delvis fredet - såfremt de spiller på hans tangenter, hvilket de er blevet dygtige til.
... svar på, hvordan han dog kan finde på at svigte - være mig utro.
... svar på, hvorfor INGEN har gennemskuet ham ude i verden - han er een af de virkelig dygtige. En verdensmand iklædt habit, strøgne skjorter, knivskarp hjerne - er altid et skridt foran alle - gennemskuer med det samme modpartens sårbare punkter, som han smidigt og elegant bruger i hans manipulerende spind.
Nu efter mange år, hvor jeg i det skjulte troede, at ved at vide, hvad jeg havde at gøre med, så kunne han aldrig helt få mig ned med nakken... men det er ved at være lykkedes...
Dagligt gennem de sidste 12 måneder har jeg konstant maveproblemer, brændende tryk over brystet... jeg er evig angst for at han igen er utro.
Jeg føjer ham for fredens skyld - men det virker sjældent mere.
Jeg svarer hans aggressivitet med samme most - resultatet er, at han straffer mig i dagevis til jeg har indrømmet, at alt selvfølgelig er min fejl - han er fejlfri..!
Min søn, der fyldte år i weekenden - han måtte til nød være i hjemmet til aftensmaden. Jeg svigtede - JEG SVIGTEDE IGEN..... og jeg kan ikke tilgive mig selv mere............. jeg eftergav for fredens skyld.
Jeg har skrevet et afskedsbrev i aftes... venter på, at det skal blive aften. Børnene er alle ude af huset nogle timer..... jeg tager intet med - er parat til at gå uden at se mig tilbage... men
Han har lugtet lunten - har allerede ringet 5 gange i formiddags... siger, jeg ikke lyder glad - om der er sket noget - om han skal gøre noget...
Han fisker - han lokaliserer problematikken så han kan slå ned... men jeg kæmper - holder masken............. men er ved at få kolde fødder...
Tør jeg gå linen ud... Jeg kender ikke mig selv mere - kan jeg regne med mig selv... Kan jeg tro på, at jeg kan modstå alle hans facer - først ynkefacen, dernæst den truende aggressive face - og derefter den kolde truende face...
Jeg har mistet næsten alle veninder - ingen var gode nok for ham... Vi har kun overfladiske bekendtskaber - han tillader ingen at komme tæt på.
Han har ingen fortrolige venner - INGEN VED HVEM HAN VIRKELIG ER..!
... og pga hans erhvervsposition, værner jeg om hans omdømme - afslører intet.
Jeg må og skal genvinde respekten hos mine børn... jeg elsker dem jo overalt.
Grunden til at jeg skriver er vel, at jeg har brug for luft - kan jo ikke tale med nogen om det........... jeg har i alt for mange år gået alene.
Tak for luft... Klokkeblomst1
Kommentarer
Hvorfor vil du vente til i aften? Hvorfor går du ikke nu - lige nu? Hvorfor bliver du ved med at besvare hans opkald, som du jo er helt klar over går på at undergrave den beslutning, som han da givet har på fornemmelsen, at du er ved at tage?
Hvis det var mig, så ville jeg flygte lige nu. Du enten aner ikke - eller også har du i den grad på fornemmelsen - hvad der vil ske, hvis du konfronterer ham direkte med din beslutning om at gå.
Tør du virkelig det? Han har banket dig før - hvad tror du, han vil gøre nu?
Få fat i dine børn - kom ud NU. Ryk ind på et krisecenter - lige nu.
Hvis du ikke er i stand til at gå for din egen skyld, så gør det for dine børn!
Fat tasken, hent børnene hvor de end er og kom afsted til et krisecenter.
Når han at få fingrene i dig før da, må du ringe til politiet.
Du skylder ham overhovedet ingenting.
Jeg ved godt at det er en voldsom stor beslutning, men det er den eneste rigtige og det ved du godt.
Der er ingen grund til at blive, han ændre sig ikke til det bedre, og du skal ikke spilde mere tid i det forhold.
Kom af sted, start et nyt liv i frihed og uden angst. Det er det eneste rigtige for dig og dine
Min halvsøsters mor boede sammen med en psykopat, hun gik ned med svær depression. Hun blev syg, hun så død ud. Selv hendes hår blev så dødt at hun blev nødt til at klippe det hele af. Det er først efter at hun har forladt ham at hun er blevet velfungerende.
Forlad ham inden det går for meget ud over dig. For gør det det er næste skridt dine børn.
Vær klog, brug hovedet og sørg for at dine børn ikke tager hjem efter skole den dag. Og tag dit pas med, bare for en sikkerheds skyld. Du er på farligt og ukendt terretorie.
Håber du er kommet eller kommer ud derfra.
-Sara