Indstillinger
råd..
jeg har dummet mig..jeg er alenemor til 2 børn(under 7 år),men er nu blevet gravid igen.
barnefaren og mig er ikke kærester og han vil ikke have barnet.
Jeg vil gerne have barnet. men jeg tror ikke jeg kan holde til at have 3 børn. psykisk eller fysisk.
jeg er bange for økonomien ikke vil holde..at jeg ikke vil kunne passe mit arbjede efter endt barsel,,og at mine 2 andre børn vil blive tilside sat.
jeg prøver virkelig at finde en anden løsning end abort.
jeg er bange for at hvis jeg beholder dette barn,så vil vi have begrænset med penge..at jeg ikke vil kunne passe mit arbejd,fordi jeg vil være trætt efter at have 3 børn..at vi havner på kontanthjælp,mister min leilighed..
jeg har mange tanker.
hele min familie bor i et andet land,så jeg kan ikke få noget hjælp i hverdagen.
mine andre børn er hos sin far hver anden weekend.
men vil ikke kunne få aflastning til den "lille ny".
jeg har bestemt mig for at bestille time til en abort.. men om jeg møder op...det ved jeg ikke om jeg kan....
barnefaren og mig er ikke kærester og han vil ikke have barnet.
Jeg vil gerne have barnet. men jeg tror ikke jeg kan holde til at have 3 børn. psykisk eller fysisk.
jeg er bange for økonomien ikke vil holde..at jeg ikke vil kunne passe mit arbjede efter endt barsel,,og at mine 2 andre børn vil blive tilside sat.
jeg prøver virkelig at finde en anden løsning end abort.
jeg er bange for at hvis jeg beholder dette barn,så vil vi have begrænset med penge..at jeg ikke vil kunne passe mit arbejd,fordi jeg vil være trætt efter at have 3 børn..at vi havner på kontanthjælp,mister min leilighed..
jeg har mange tanker.
hele min familie bor i et andet land,så jeg kan ikke få noget hjælp i hverdagen.
mine andre børn er hos sin far hver anden weekend.
men vil ikke kunne få aflastning til den "lille ny".
jeg har bestemt mig for at bestille time til en abort.. men om jeg møder op...det ved jeg ikke om jeg kan....
Kommentarer
Jeg kan fortælle, hvad jeg selv ville gøre. Selv om jeg ikke bryder mig om abort, ville jeg vælge det. Både af hensyn til mine to børn og mig selv.
Da mine børn var små kunne jeg ikke holde til at gå på arbejde. Jeg blev syg af overanstrengelse og kastede op hver dag, det måtte opgives. Det havde jeg heldigvis også mulighed for.
Jeg ville aldrig kunne holde til at være alene mor med tre små børn og samtidig have et arbejde. Jeg føler, at man har ansvar over for de børn der er kommet til verden. Man skylder dem en god opvækst.
Jeg ved det er svært, men sådan ser jeg på det. Andre kan have en anden opfattelse.
Men - jeg synes du virkelig argumenterer godt for, at det klogeste vil være en abort. Som du ved, så er det fysikske indgreb ikke noget særligt, men det er det psykiske, og det er den reaktion, du - med rette - frygter. Det kan jeg sagtens forstå.
Derfor vil jeg foreslå dig, at du søger en psykolog til et par seancer, så du kan få hjælp til at få det psykiske på plads i forbindelse med den beslutning.
Den slags koster, og det er dyrt, det ved jeg, men måske du eventuelt kunne få den mand, der har gjort dig gravid til at hjælpe med det økonomiske til en sådan behandling. Du kan jo fortælle ham, at alternativet er, at han kommer til at betale de næste 18 år, hvis vi skal være så kyniske.
Det er her er jo ikke kun dit ansvar - hans er lige så stort.
Du skal tænke meget over, hvad du/I byder et barn, hvis far allerede før fødslen fornægter det. Og - du skal tænke på de børn, du allerede har. Det gør du også, og jeg kan sagtens følge dine betænkeligheder. Hvad du end gør, spå er det en voldsom beslutning, der har konsekvenser - derfor vil det være godt for dig at få lidt professionel hjælp i denne situation.
Jeg håber, du får taget den rette beslutning, som du også bagefter vil få det godt med.
jeg har overvejet meget at blive henvist til før og efter samtale hos mødrehjælpen eller psykolog.
men tror ikke det vil hjælpe så meget på min afgørelse.
andet end at jeg vil tænke mer.
det værste er at forberede sig mentalt på det som skal ske.
det som skræmmer mig mest er at blive ydmyget og ikke forstått når jeg ankommer sygehuset.
jeg har bestilt time hos lægen for at sætte i gang det hele.
jeg kommer til at tilgive mig selv en gang i fremtiden for hvad jeg har gjort.
og jeg kommer til at passe mer på mig selv,så jeg ikke havner i dette igen.
Jeg forstår ikke helt hvorfor du er bange for ydmygelse og for at de skal se ned på dig. Det skal du på ingen måde være.
Det er nogle modne overvejelser du har gjort dig.
Jeg har en veninde som fik en abort for nogen tid siden.
Jeg håber, at det kan give dig lidt ro og overblik over hvordan det fungerer hvis jeg fortæller om det:
Egen læge henviste til sygehuset.
Her kom hun til en samtale og fysisk undersøgelse.
Jeg husker ikke om hun den dag fik første pille, eller om hun fik en tid et par dage efter til at komme derop og få den. Men ihvertfald fik hun først én pille.
X antal timer senere (dagen efter) skulle hun tage pille 2 som er den der sætte gang i selve udstødelsen.
Hun kunne vælge at være indlagt på hospitalet eller gennemgå det hjemme. Hun valgte det sidste, og bad mig om at være hos hende mens det stod på.
Smerterne beskrev hun som kraftige menstruationssmerter der kom i "anfald", og blødningen kom også i bølger, så når hun kunne mærke der ville komme en gik hun fra sofaen og ud på toilettet og satte sig.
På 3. dagen skulle hun ringe til eller også ville hun blive ringet op af en sygeplejerske for en snak.
(Hun fik tydeligt at vide, at hun meget gerne måtte ringe før da hvis der var noget).
Efter vist nok 10 dage skulle hun så til både samtale og fysisk undersøgelse igen.
jeg skal nok have lavet en kirurgisk abort.
men håber de på hospitalet er forstående.
Det skal du ikke være nervøs for.
Brugte I ikke beskyttelse.
Sex er dejligt i faste forhold men kan bibringe nogle store bekymringer og forfærdelige valg i løse forhold.
Hvis han ikke vil have et barn så forstår jeg overhovedet ikke at han ikke har gjort mere for at beskytte sig. Det er sgu uansvarligt og det kommer måske til at gå ud over et lille uskyldigt barn.
Du skriver at du gerne vil have det, så tag den beslutning du inderst inde ønsker. De andre ting du bekymrer dig om skal du nok klare. Andre har gjort det før dig.
Kan godt forstå at du er ked af dit barns fars reaktion. Måske havde du ikke forventet det. Men det kan være at han ændrer holdning hvis du beslutter sig for at få barnet.
Og det er ikke uansvarligt at få barnet, tværtimod. Det bliver hård en periode, men også det vil du komme igennem. Måske er der alligevel hjælp til dig selvom du ikke umiddelbart kan se det nu.
Du kan også overveje bortadoption, og jeg håber at det for fremtiden kunne være en mulighed som flere ville benytte.
Ved godt at så kan alle lægge mærke til at man har givet et barn væk,men ved en abort er det kun en selv der bærer på denne smerte og på denne hemmelighed.
Mange kvinder fortryder en abort, du ved selv om du vil blive en af disse kvinder.
Mærk efter dybt dybt inde og tag ikke den forkerte beslutning for DIG.
Og husk at passe bedre på dig selv for fremtiden.
Lisbeth
for man skal bære barnet fram og have det hos sig i 3 mnd inden man kan adoptere det væk. eller plassere det på en spædbarnshjem til det er 3 mnd.
å ville du kunne adoptere et barn væk,et barn du gar båret fram?
uvissheden om hvem som får barnet.
og man får heller ikke vide hvordan det går med barnet .det er op til adoptiv forældrene om de vil informere.
å alle små babyer man kigger på framover,vil man tænke om det er "mit" barn.
selvfølgelig ville det være det ultimative gave at give til nogen som ikke kan få barn.
men så vil jeg nok heller vælge abort framfor hele tiden at tænke over hvor er mit barn og hvordan har h*n det?
og det er mange kvinder om er alen med mange barn, men de kvinder er også trætte og udslitt,selv om de er glade for børnene.
men jeg tænker framover,og jeg kan ikke klare dette på længere sigt.
jeg vil være udslitt.
Du bliver IKKE set ned på på hospitalet. Her er man meget omhyggelig med ikke at ansætte mennesker med en ikke-anerkendende tilgang til det arbejde og de mennesker, de arbejder med. Mange af dem, har sikkert selv fået en abort eller en i deres nærmeste familie har, og de kender derfor til alle følelserne, overvejelserne m.v. og vil derfor støtte dig frem for at nedgøre dig.
Adoption er klart en mulighed, men som du selv skriver, er det svært først at bære et barn og så afgive det. Derudover ved man, at mange adoptivbørn får psykiske problemer senere i livet p.g.a. den tidlige adskillelse, så den der med, at man da "bare" kan bortadopterer som en eller anden form for mirakelløsning - ja, den holder slet ikke vand.
Håber alt det bedste for dig og dine børn i en svær tid.