Ældre med depression
Jeg er en kvinde på 74 som har det forfærdeligt med mig selv. Jeg tør ikke være sammen med mine børn og børnebørn, fordi jeg har det sådan. Jeg magter ikke at være der for dem. Glemmer hvad de fortæller mig og har ikke selv noget at bidrage med. Jeg har også trukket mig i forhold til andre familiemedlemmer, venner og bekendte. Jeg skrev ingen julekort, besvarede ikke, når de ringede for at ønske god jul, for jeg tør simpelthen ikke at have andre tæt på, sådan som jeg har det. Jeg synes man kan se lige ind i mig, hvor tom og ligegyldig jeg er, selv når jeg prøver at være nærværende, for det føles kun som om alle kan afsløre og se at jeg jeg ‘spiller komedie’. Det gør så ondt, for jeg elsker dem jo alle sammen og ville så gerne være den mor og bedstemor, de ønsker jeg skal være. Men jeg har intet at give og føler mig bare falsk, når jeg prøver at påtage mig den rolle jeg burde.
Jeg flyttede til byen efter min mand døde for to år siden, for at være tættere på mine børn og børnebørn, men det gør kun endnu mere ondt, at jeg magter så lidt, når jeg jo netop har fået kortere afstand til dem alle og nu kun har mig selv at tage vare på.
Jeg ville bare ønske jeg kunne slukke lige så stille for mit liv og forsvinde uden at nogen opdagede det …
Kommentarer
Så trist læsning og håber du har det bedre og det kun var for en kort tid.
Lyder måske underligt men jeg kan sætte mig i hvordan du har det.
Håber på et livstegn fra dig.
Håber du ser lysere på alt nu og er ved godt mod.
Giv gerne et livstegn.