Panikangst - "Min skjulte smerte"
Jeg er 76 år og har lidt af angst i 60 år.
Da jeg var ung talte man slet ikke om angst eller dårlige nerver.
Gennem årene er jeg blevet undersøgt for alt, har været til psykiater, psykologer og meget andet, men min angst og anfald er der stadig. Men jeg har lært at leve med min panikangst. Desværre er der de sidste 2 årtier kommet flere lag på, så jeg fysisk har det endnu værre.
24/7 er jeg mere eller mindre dårlig. Stød op i hovedet, svimmel og som om jeg skal besvime. Har som dig også været på akutten, "og fejler intet". Men jeg er positiv og ser frem.
Jeg har haft et langt normalt arbejdsliv indenfor salg og marketing, uden sygemeldinger. Fordelen er, jeg har haft job hvor jeg "kunne forsvinde" og være mig selv når jeg blev dårlig.
Bilen var mit fristed.
Først de seneste år har jeg talt åbent om det. Men desværre må jeg indrømme der ikke er mange, som spørger ind.
Det eneste der hjælper mig er Oxapax, som jeg gennem livet har brugt (efter behov) med max 2 halve i døgnet, svarende til ialt 15 mg i døgnet.
Jeg har i sagens natur prøvet alle mulige andre piller, men uden resultat.
