En kone med stort temperament - gensidigt for mig.
Hejsa alle
Nu skriver jeg et opslag som på mange måder sikkert er kontroversielt.
Jeg skriver fordi jeg har brug for guidance.
Jeg har nu været sammen i 3.5 år med min kone, vi blev gift for ikke ret langt tid siden.
Vi elsker hinanden rigtig højt og har faktisk en ret god forståelse for over for hinanden.
Der ingen jalouxi eller nedgørelse af hinanden.
Dog så har vi et fælles problem, temperament.
Vi begge kommer fra en opvækst som ikke er den mest optimale, selv har jeg tidligere alkoholisk far / med vold.
Problemet er at vi kan diskutere over de mest ligegyldige ting, som ender i et kæmpe skænderi, vi sviner hinanden til og er modbydelige når det står på. (verbalt)
Jeg tror for 2 år siden begyndte hun ofte at slå mig, faktisk ret meget og rigtig hårdt.
Nogen gange gør det ondt andre gange ikke (det kommer an på hvor hun rammer). Det der påvirker mig mest er at hun har lyst til at slå mig, hun er min kone og det synes jeg ikke man gør over for en man elsker.
Grunden til jeg skriver er at jeg er nået et punkt hvor jeg har fået nok, de sidste 2 gange har jeg simpelthen ikke kunne styre at hun stadig gør dette. Derfor har jeg slået tilbage, ikke utrolig hårdt, heller ikke i hovedet eller andet, men på armen.
I raseriet truer hun så med at melde mig til politiet, hvilket gør mig sur og giver mig lyst til at forlade hende. Jeg er ikke stolt af at jeg nu 2 gange har slået igen, men jeg har ofte haft blå mærker efter at have skændes med hende. jeg kan ikke forstå at jeg skal acceptere at hun kan slå mig uden nogen konsekvenser, jeg har vitterligt prøvet alt for at stoppet det. Holder jeg hendes arme, så sparker hun mig blot og spytter på mig
Vi har selv indbyrdes snakket om vores problem og om hvordan vi håndtere det, men efter sidste snak er det sket igen.
Er der nogen der har et par råd her?
Er det par terapi vi skal ud i eller hvordan?
Selvom det er anonymt, så er det hårdt at skrive.
Jeg vil takke på forhånd for input.
Kommentarer
Ja, I skal søge noget hjælp - og gerne hurtigst muligt.
Parterapi vil da være et udmærket sted at starte.
Jeg er lidt i samme båd som dig. Min kone finder det også helt i orden at bruge hvad der nu er inden for rækkevidde som slagvåben, og de ganske få gange jeg har slået igen har jeg fået at vide at kun små, pinlige mænd slår på kvinder.
Hendes anslag mod min person afviser hun, fordi jeg bare kunne have gjort/sagt noget andet/opført mig ordentligt (hvilket egentlig ender i 'undskyld'-gruppen, selv om jeg ikke har noget at undskylde.).
Jeg er kommet til den konklusion, at min kone oplever et komplet kontroltab når hun er ophidset, og desværre bliver hun let ophidset.
Heldigvis er det ikke gået ud over børnene (endnu), og det er efterhånden den eneste grund til at jeg holder fast i det her ægteskab. At jeg kan agere stødpude mellem hende og børnene hvis det kommer dertil.
Må jeg spørge, efter at din kone har slået og/eller sparket efter dig, hvad sker der så bagefter?
Taler I om hvad der skete, eller er det noget som I ikke nævner igen, og helst vil glemme alt om?