Skånsom genoptræning af ben?
Efter en længere periode med en ikke-relateret sygdom er især min ben blevet svage. En overgang måtte jeg endda gå med rollator - og kan måske blive nødt til det igen ;/
Det ville ikke være så unormalt hvis jeg var 80 år eller mere, men jeg er kun 40.
Problemet op står når jeg overbelaster benene. De fleste kender nok til at man kan være øm i nogle muskler hvis man laver "uvandt arbejde" Fx hugger brænde eller kun svømmer om sommeren....
i Mandags var jeg så modig at jeg ville gå ned til min lokale købmand en tur. Der er ca blot 2x300 meter. Jeg kunne allerede i går mærke det, muskelsmerter på vej, men i dag er det så slemt at jeg kun med store smerter lige magter at gå på toilettet og tilbage igen.
Alle jeg har spurgt er enige om at jeg skal genoptræne, men er meget ukonkrete om hvordan i praksis.
Der foreslås fx svømmehallen gerne 2-3 gange om ugen, til netop at rende endnu mere op og ned af mine trapper (bor på 2. sal uden elevator).
Svømmehallen lyder jo skønt og der ER faktisk en svømmelhal her i byen. Problemet er at mine ben så allerede er overbelastet når jeg er gået derhen ;/ så det går ikke.
Gå på trapper virker ikke som træning, men snarere som blot at forværre problemet.
Så hvordan kan jeg - helst herhjemme - træne især lår og lægmuskler på en ultra skånsom måde?
Hvis det har noget at sige blev jeg født med klumpfødder. Man har så ved operation forlænget mine akilesener for at kunne få fødderne i så "rigtig" en stilling som muligt. Det betyder at mine akilesener til gengæld er tyndere end andres. Det betyder bla at jeg aldrig har kunnet blive prof fodboldspiller, pilot, eller komme i millitæret fx, men det har jeg heldigvis heller aldrig haft nogen ambitioner om .
Min udlejer har desværre fjernet mit badekar (bare hvis nogen ville foreslå noget med træning i vand....)