Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mange diagnoser - meget medicin - Hvad med kosten

Kære Netdoktor

Jeg er en ung mand på 61, jeg har følgende diagnoser:

  • For få blodåre grundet for grundig åreknudeoperation
  • For højt blodtryk
  • Overvægtig
  • Astma
  • For stort hjerte
  • Kalk i hovedkranspulsåren
  • Sukkersyge type 2
  • Muskelgigt
  • Bi-allergi

Jeg bliver medicineret for det hele og har en ok hverdag, betragter ikke mig selv som syg, men div. diagnoser ser jeg som livsvilkår.

Mit spørgsmål er nu følgende: er det en ide at opsøge en diætist, så jeg kan tilpasse min kost til de forskellige diagnoser/mediciner ? - skal jeg bruge en alm. diætist eller er der nogen som er specialiseret i mit problem??

Mvh. Thomas

Kommentarer

  • Bare lige:

    Det her er et debatforum for helt almindelige brugere og ikke en lægebrevkasse, så der er ingen læger her.

    Men til dit spørgsmål: Ja, det lyder som en virkelig god ide at opsøge en diætist, så du kan få hjælp til den rette kost.
    Om du kan være heldig at få en henvisning til en sådan gennem din læge, må du jo spørge om; ellers må du jo opsøge en privat og for egenbetaling - dog vil jeg mene, at det er penge, der er givet godt ud.

    Kontakter du en privatpraktiserende, kan du jo netop spørge ind til, om vedkommende kan hjælpe dig med lige netop din problemstilling inden du bestiller en tid.

  • Jeg tænker det er en god idé.

    Eller måske blot søge det på nettet, der er jo 1000-vis af madsider, så mon ikke også der er nogle målrettede bestemte diagnoser?

    Men ingen tvivl om at ens kost spiller en stor rolle - nogle mener sågar at man kan "spise sig rask" alene med den rette kost. Og kunne du slippe for bare noget af medicinen kunne det jo være dejligt, ikke sandt?

  • Tak for svarene, jeg vil kontakte min læge på mandag. - Grunden til, at jeg har opgivet selv at finde ud af det via nettet er en lille oplevelse.. Jeg læste et sted, at grapefrugt er godt hvis man vil sænke sit blodtryk. Min læge kunne så fortælle, at grapefrugt modvirker noget af det blodtryksmedicin som jeg skal tage... I samme åndedrag nævnte han også, at broccoli også er no go.... og så var det jeg tænkte, at med mine 14-15 præparater, og 6-7- diagnoser, så bliver det sgu lidt uoverskueligt!

  • En fin ide, at du prøver med en diætist.
    Læger ved generelt ikke ret meget om kostens betydning.

    Du skal godt nok indtage meget grapefrugt og broccoli, før det påvirker din medicin i væsentlig grad.

    Al kost påvirker på den ene eller anden måde, så derfor kan det have betydning at få sammensat en kost, der er god for dig - så kan medicinen reguleres efter det.

    Og - alle de forskellige medicintyper, du indtager, påvirker jo også hinanden.

Log in eller Registrér for at kommentere.