Voldsomme smerter fra bihuler - i forbindelse med svingende INR
Her følger en længere beskrivelse, men mere for at beskrive situationen rigtigt - vi er efterhånden ikke i tvivl om, at der er noget rigtigt galt - og at vi efterhånden ikke er i tvivl om, at de forskellige ting, der nævnes her hænger sammen. Jeg er mest interesseret i, om nogen genkender noget, og hvad der er gjort.
'
'Min mand (71) er på livsvarig blodfortyndende medicin og får derfor jævnligt målt sin INR - der viser, hvor "tykt-tyndt" blodet er, for at forebygge blodpropper. Han er korttarmspatien pgr af blodpropper i tyndtarmen - som han kun har et lille stykke tilbage af. Han har noget meget sjældent, der hedder Protein S-mangel, som er årsagen til hans blodpropper og han er i den forbindelse under Rigshospitalets regi.
For ca 1/2 siden begyndte han at får nogle dunkende pulsende smerter omkring bihulerne - mellem øjnene. Han er et kvaj, så han var længe om at søge hjælp. Men endelig var han ved øre-næse-hals læge, der kunne se, at der var noget forsnævring helt oppe i næsen. Han fik næsedråber med binyrebarkhormom, som han skulle puste med en gang dagligt. Smerterne blev faktisk bare værre - så han valgte at stoppe med den medicin - og jo, så gik der igen tid, før han handlede. Tilbage til ØHN læge, der så bare mente, at han skulle forøge medicinen til to pust dagligt. Det gik så også galt – smerterne bredte sig til ned til kæben og ganen, og han stoppede igen med medicinen (ja-igen, han led bare og handlede ikke)
Så kom der mere på – han fik voldsom diarre, der også kom til at vare længere end måske nødvendigt. Endelig gik han på apoteket og købte en omgang af det, man bruger til feriemaver. Det hjalp ikke et suk. Så råbte jeg endnu højere, end jeg havde gjort, og han fik fat i egen læge, hvor han dels fik noget medicin, der langsomt fik stoppet den diarre, men samtidigt fik han så lige målt sin INR – og målingen viste, at han var røget helt uden for skalaen, så der blev lige noget panik ved lægen. Han skulle så holde pause med den blodfortyndende medicin og han fik også lige en k-vitaminsprøjte, så blodet i en fart kunne blive ”tykkere”.
Den INR har nu i en tid svinget fuldstændigt vildt, så han er naturligvis under opsyn ved lægen.
Smerterne omkring bihulerne, ganen osv fortsætter bare og bliver værre og værre – og han fik noget stærkt smertestillende, der hjælper en smule. Lægen tænker overhovedet ikke i en sammenhæng.
Så i fredags kommer min mand ud fra badet og beder mig lige kigge på hans ben – højre underben og fod er hævet ret voldsomt. Det gør slet ikke ondt i benet – det er helt tilfældigt, at han overhovedet opdager det.
Med ovenstående in mente, insisterede jeg på, at han lige kontaktede læge igen. Og – han blev sendt på sygehuset til obs for en blodprop, og jo – der sidder en i knæhasen.
Både han og vi prøvede flere gange at tale om de smerter, han har oppe i hovedet og hans diarre, men det blev totalt ignoreret.
Da han jo netop har protein S-mangel, og derfor er noget speciel mht medicinering, blev Rigshospitalets blødningsvagt kontaktet. Lægen kom tilbage og han skulle lige have en ekstra sprøjte med blodfortyndende medicin, inden vi tog hjem - skulle komme igen lørdag, hvor han skulle ultralydsscannes. Få minutter efter på vejen hjem, ringede sygehuset igen – Rigshospitalet havde ringet tilbage, og han skulle lige have noget mere medicin. Da vi kommer tilbage, kommer lægen og giver ham en sprøjte med k-vitamin – altså det stik modsatte af den blodfortyndende, han lige havde fået ??? Han fik besked om, at han ikke måtte tage sin vanlige blodfortyndende medicin, for det var vigtigt at INR tallet kom godt ned. Øhhh – der sidder en blodprop?
Næste dag, da blodproppen var blevet studeret, kom der så igen ”fuld havre” på blodfortyndende medicin. Han skal både have sine piller + en daglig sprøjte med ekstra blodfortyndende. Hvorfor f..... han skulle have k-vitamin dagen før nævnes ikke. Der er jo på ingen måde tale om at beholde ham et par dage.
Vi skal der ind igen i morgen, hvor man i samråd med Rigshospitalet skal have vurderet den rette medicin. Det kan man nemlig ikke i week-enden (??)
Stadig overhovedet ingen interesse i den voldsomme, pulserende hovedpine, min mand døjer med.
Vi er så ”mærkelige”, at vi faktisk mener, at kroppens funktioner hænger sammen, og at der for os overhovedet ikke er tvivl om, at alle de heftige ting, min mand pt er udsat for har forbindelse.
Hvordan kommer vi igennem med at få lægerne til at forstå, at den hovedpine – og faktisk også den voldsomme diarre, som stadig heller ikke er helt i orden – har forbindelse til den blodprop, der for os egentligt bare er endnu et symptom på, at der er noget helt galt med min mand?
Bevares – de er meget søde og rare på sygehuset, men de hører ikke efter, hvad man siger, og er væk før man har fået talt ud.
Faktisk venter vi lige nu ”bare” på, at det hele ramler.
Ja, undskyld – ville vel bare ”læsse af” - forventer nok ikke de vises sten.
