Hjem Sind og psyke Åndehullet

Stress af lyde

Jeg bor sammen med min mand og vores datter på 10 år.

Vi bor i et rækkehus på 85 m2 i ét plan. Det består af en entre med dør til badeværelse og indgang til stue og køkken, der stort set er ud i ét. Fra stuen er det dør til en lille gang med adgang til soveværelse og børneværelse. Den lille gang fungerer også som min mands hjemmearbejdsplads.

Alle indendørs vægge er gips og træ.

Det er vores hjem!


Vores familie består som sagt af 3 personer: Min mand på 44, vores datter på 10 og mig på 38.


Min mand elsker at se YouTube på TV’et i stuen. Han arbejder med IT, og ser gerne en masse videoer med forskellige emner herom. Oftest på engelsk. Med lyd på. SiFi-serier kører det også en del af.

Derudover kan han godt lide at diskutere aktuelle emner. Han er opvokset med, at den der råber højest, har mest ret! Fair nok. Jeg kan også godt lide vores diskussioner...

Vores datter er et snakkeøre uden lige. Hun synger rigtig meget. Danser rundt. Hører musik i badet. Siger “moar?” ca 50 gange i timen. Snakker højt med sig selv. Siger “hvad” HVER gang man siger noget til hende. Altså bare en almindelig 10-årig pige.

Min mand og datter pjatter temmelig meget. Det er jo ret dejligt, at de kan det. De hygger sig. Desværre er det også noget, det genererer utrolig meget larm og hurlumhej.

Samtidig skal der laves mad. Emhætten kører, opvaskemaskinen kører, kogekanden er i gang.

Måske bliver døren til badeværelset ikke altid lige lukket helt, og måske er vaskemaskine og tørretumbler også i gang.

Hele december har vi også hørt julemusik. Det er hyggeligt. Hvis altså ikke man samtidig skal lave mad og diskutere Verdenssituationen OG høre om hestene på rideskolen...


Sommetider bliver jeg totalt overvældet af alle lydene. Jeg bliver SÅ stresset. Glemmer hvad jeg har gang. Glemmer hvad jeg skal til. Glemmer hvad jeg tænkte på.

Så bliver jeg den der sure kone/mor, der siger “kan du ikke skrue lidt ned?”, “du skal ikke synge lige nu” osv...

Jeg går sommetider ind i soveværelset. Væggene er så tynde, at det næsten er ligegyldigt. Jeg kan alligevel høre alt hvad der sker i stuen.


Under normale omstændigheder, plejer problemet kun at opstå i ferier. Vores datter går i skole og min mand arbejder. Jeg er hjemmegående.

Det betyder, at jeg normalt har dagene for mig selv.

Min mand har arbejdet hjemmefra siden 11. marts og vores datter har haft perioder med fjernundervisning eller karantæne.


Jeg er ALDRIG bare mig selv, og jeg er ved at blive vanvittig!


Jeg har altid været lidt lydfølsom og har også ret nemt ved, at blive frustreret over uro. Ikke altid. Slet ikke altid.

Men lige nu... Meget!


Jeg har lagt mit indlæg ind under Åndehullet. Det passer perfekt. Det var nok egentlig bare det jeg trængte til. Et åndehul!

Log in eller Registrér for at kommentere.