Tiden "gået i stå" pga Corona !?
Hej alle.
Pga af Corona, og lungekræft er jeg en af de såkaldte "særligt" udsatte. Så jeg har ganske enkelt slet ikke været uden for min lejlighed lige siden marts. Ikke engang for at tømme min postkasse. Dagligvarer får jeg stillet ved døren, og så tager jeg dem ind når de er gået igen.
Men tror min hjerne er begyndt at lave "sjov med mig". Heldigvis er jeg ikke typen der bliver deprimeret af at være alene, jeg er god til at underholde mig selv, og finde venskaber, både mandlige og kvindelige på internettet. Den fysiske kontakt er der bare ikke.
Og noget tyder på at vi skal være i "Corona-tilstand" længe endnu.
Her er så mit spørgsmål:
De sidste par uger er dagene begyndt at "forsvinde for mig". Altså fx jeg kan vågne op og mene at igår var den 16. august, men så er det den 20. august. Og jeg kan stort set intet huske om hvad jeg har lavet i de 3 mellem liggende dage?
Altså jeg kan fx have set en film en aften, og så bliver den genudsendt dagen efter, så kan jeg ikke huske at jeg allerede lige har set den, før langt inde i filmen?
Er det normalt?
Kommentarer
Hej
Først vil jeg skrive, at jeg har stor medfølelse for dig, tænk at skulle være isoleret så længe som du har været, det må virkelig være hårdt.
Jeg forstår godt du oplever livet som du gør i din situation, og efterhånden er der jo ikke meget der er normalt udenfor, Corona styre desværre meget af verden lige nu.
Det du oplever og spørger om det er normalt, er tror jeg at din tidshorisont glider lidt sammen, klart du har jo ikke mulighed for at opleve noget nyt eller adsprede dine tanker - færden når du er nødsaget til at isolere dig og som jeg skrev før så glider det hele sammen...
Dog tænker jeg på, hvis du kunne finde en måde at bare gå en tur hvor der ikke er mange mennesker, og så bære mundbind-vesir skærm om du så ikke kunne gå lidt ud. Jeg tror du kunne trænge til at komme lidt ud og bare mærke luften at se himlen, træer, solen og måske en kort tur i bus hvor alle bære maske, måske det for dig lyder umuligt, men hvis du gør det kort tror du så ikke det går?
Lige nu er det jo nærmest "normalt" at gå med mundbind mange steder, og ja vi lever i en mærkelig tid ligenu, hvor mange som dig også må isolere sig, og mon ikke også tiden glider lidt sammen for mange andre.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kh Gitta
Hej Gitta.
Jeg har da en altan så der kommer da både sol og frisk luft
Jeg kunne nok godt køre som du beskriver. Problemet er mest at jeg bor allerøverst i en boligblok uden elevator. Og har bor mange forskellige typer - nogle mere heldige end andre.
Så ved ikke hvor grundige de er med håndvask/spritning inden de rører gelænderet på trappen. Jeg er ikke specielt godt gående, så jeg kan ikke bare gå ned uden at røre gelænderet.
Så kunne jeg anskaffe mig gummihandsker, men igen så riskerer jeg at bære virus med IND i min lejlighed jo. Og der skal jo ikke mere til end at man ubevidst lige klør sig i øjet eller lign...
Men det er da godt man kan få leveret stort set alt man har brug for (også dagligvarer), så sulter jeg da ikke hjel
Jeg bliver godt nok helt forstemt af at læse det her.
Selvfølgelig skal man være opmærksom, selvfølgelig især da, hvis man er særligt udsat.
Men - det er jo heller ikke smart at isolere sig i sit hjem i mere end et halvt år og - ved at være opmærksom, kan man altså sagtens bevæge sig ud, opleve noget, endda købe ind og tage en kop kaffe på en cafe - bare en gang i mellem.
Du kan givet få leveret en stor pakke engangshandsker. Så kan du have en pose i lommen/tasken hvor i du lægger de brugte handsker, som du så - når du kommer hjem kan lægge i endnu en pose - som du evt har sat parat lige inden for din dør - binde en knude og der efter smide i skraldespanden.
Dog husk - vær opmærksom på, at du IKKE skal røre dig i ansigtet, når du har rørt ved noget som helst andet uden for dit hjem. Og jo - det er svært; vi mennesker rører ved vores ansigt i gennemsnit 23 gange i timen, har jeg læst, men ved at være opmærksom på det, kan man altså godt. Selv tror jeg faktisk, at jeg er over statistikken, så jeg er virkelig opmærksom, når jeg f.eks. er henne og handle. Smil
Så - vasker du dine hænder grundigt med vand og sæbe som det første, når du er kommet hjem. Så bør der altså ikke være smuttet noget virus med ind.
I det hele taget - også når "det her" forhåbentligt er overstået, er det en rigtig god ting at indføre som fast vane, at altid vaske sine hænder, når man kommer hjem eller ind udefra i det hele taget.
Og - sørg for, når du er ude blandt andre - at lige holde afstand, alternativt dreje hovedet væk, hvis nogen kommer for tæt på f.eks ved passage. Det gør jeg, og det har jeg på intet tidspunkt oplevet som et problem.
Faktisk er det jo tankevækkende, at folk i det hele taget har været så elendige til helt elemæntær håndhygiejne før "det her". I årevis er der jo sparet på rengøring alle vegne og især på steder, hvor mange mennesker færdes. Jeg vil påstå at f.eks. rigtigt mange dørhåndtag før "det her" simpelt hen aldrig blev rengjort.
Og de steder, hvor jeg i det hele taget altid har været "hys" er på sygehusene, hvor der jo ret beset kan være flere, der er syge, for pyhh, hvor har der altid været ret ulækkert; især på toiletterne - og i særdeleshed toiletternes dørhåndtag. Jeg bruger altid et papir eller albuen, når jeg forlader toiletter.
Tankevækkende at den almindelige influenza, omgangssyge med diverse mavevrøvl osv stort set ikke været til stede i denne coronaperiode, og det ganske enkelt fordi folk har lært at vaske hænder!
Så - hvis du er opmærksom og passer på dig selv, så burde der altså ikke være de store problemer i at komme lidt ud. Selvfølgelig bliver din tidsfornemmelse sat ud af spil, når du lever så isoleret.
I øvrigt - du har en alvorlig diagnose. Du må da skulle til kontrol og eller behandling?
Jo du har da helt ret i at noget godt har Corona da først med sig. Jeg har engang været i fængsel, er satme da glad for det ikke var mens der er Corona i omløb, for fy for satan der er langt værre med rengøring end på sygehusene - hvor jeg pga kræften også har opholdt mig en hel del.
Altså 3 mdrs strålebehandling, hold da op man keder sig der. Især når der er overbelægning, og man som den yngste indlagte (var 35 dengang) altid var den der blev lagt på gangen hvis der kom en ny patient.
Det vil sige ingen mulighed for at se TV, oplade bærbar eller Telefon. Og sove på en hospitalsgang hvor sygeplejerskerne i forvejen LØBER rundt, er bare IKKE optimalt.
Men det er 5 år siden jeg fik diagnosen, først skulle jeg til kontrol hver 6 måned, det blev så til 1 år og nu 2 år imellem.
Der er ikke som sådan mere behandling. De kalder det "færdigbehandlet" og uhelbredelig i papirerne. Færdigbehandlet betyder desværre ikke at man er helbredt, blot at der ikke er mere de kan gøre.
Så er det da meget godt at skulle Corona komme så var det først nu, for at ovenstående grund kom jeg jo på førtidspension. Så jeg har i det mindste ikke økonomiske problemer ala alle dem som har mistet deres job fx.
Det jo ikke lige alle der har råd til at gå på dagpenge, hvis man har en villa volvo, og 2 små børn, som de heller ikke har kunne få passet (før for nylig) - og de optrapper stramninger igen nu...!
Men jo jeg kunne måske godt komme lidt mere ud end på altanen på den måde du siger.
Sidste nat vågede jeg mig fx ned og tømme min postkasse, som naturligvis var propfuld.
Og hvorfor midt om natten? For at have et minimum af chanche for at møde andre beboere eller besøgende i opgangen. Den er nemlig ikke så bred at man kan holde 1 meters afstand.
I øvrigt er der også andre gode ting ved Corona, det er fx både Cigarer, og et musik-band
Heldigvis ser der ikke ud til at være nogen udvikling i min kræft. Udover senfølger naturligvis.
Fx havde jeg før i tiden et flot skæg, men strålebehandling ødelægger desværre ikke kun kræftceller, men også raske celler.
I praksis betyder det, udover et ulideligt "brandsår" på hele halsen og undermunden, så gror mit skæg ikke mere, undtagen en lille tot på overlæben, så hvis jeg ikke barberer mig tit, så kommer jeg til at ligne Hitler!
Der til kommer at strålebehandling også ødelægger ens tænder. Så slemt at jeg ikke længere kan indtage andet end ting med blød eller flydendes konsistens.
Som fx supper, kartoffelmos. Jeg kan til nød klare en frikadelle, men kun i "babybidder" og den må ikke være sprødstegt. Ris og Spagetti, og andre ting man kan sluge uden at tygge det går også an.
Har naturligvis haft en tandlæge til at se på det, og hendes overslag ville være på ca 95.000 kr. (og nej der er ikke et nul for meget !).
Desuden kan selve min kæbeknogle også være blevet "porøs" af strålerne, så hvis det overhovedet kan lade sig gøre, så er det ikke hos ens lokale tandlæge.
Dertil kommer at min tunge også er delvist lammet, så folk kan tit have svært ved at forstå hvad jeg siger.
Men ellers går det jo meget godt ;/
Undskyld det blev så langt ,)
Men da altid noget at vide at det ikke er så mærkeligt at min hjerne mere eller mindre er "gået i stå", efter så lang tid "spærret inde".