Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Spiser som "en fugl"?

Hejsa.
Ville høre om i har nogle gode råd til en meget lille appetit.

Jeg er mand nu 38 år, men det har sådan set varet lige siden barndommen.

Jeg mener jeg var omkring 8 år da jeg droppede morgenmaden, havde ingen appetit om morgenen (det har jeg stadig ikke).

Frokosten blev måske lige til en bolle, men langtfra altid.

Efter skole så måske en parisertoast.

Til aftens mad, fx 1 frikadelle 2 kartofler.

Så det er jo ikke alverdens. Efter mange års samliv, blev jeg så single, og skulle dermed selv stå for maden. Og i disse "stop madspild" - tider har jeg jo nærmest dårlig samvittighed.

For skal jeg have bare en smule varieret kost betyder det at jeg ofte må smide noget ud fordi det bliver for gammelt inden jeg kan nå at spise det.

Og ja jeg prøver at holde mig til de madvarer som kan holde sig relativt længe, og bruger også fryser til det der nu egner sig til frysning.

Jeg tror egenligt først jeg begyndte at ligge mærke til det da min datter var omkring 3-4 år og hun spiste mere end mig !

Hvis jeg skal have "mad i byen" så bestille jeg børneportioner men jeg kan stadig kun komme igennem halvdelen. Heldigvis kan en pizza godt varmes igen dagen efter, så der går ikke noget til spild der. Men så meget andet.

Det er efterhånden lidt pinligt så jeg kun meget nødigt spiser sammen med andre. Oftest siger jeg bare at jeg allerede lige har spist. Eller på McDonalds fx så er en enkelt cheeseburger nok til mig, måske lige en smule fritter oveni hvis jeg er MEGET sulten.

Det skal lige tilføjes at jeg ikke er undervægtig, snarere små-buttet (173 høj / 73 kg.)

Nogle råd så jeg får mere lyst til mad ?

Tror ikke det er hverken bulimi eller anoreksi, for jeg kaster ikke op, og jeg sulter mig ikke med vilje, eller fordi jeg vil være tyndere eller noget af det som ellers er "klassisk" for især unge piger.

Kommentarer

  • Hej fuerzzz

    Har du overvejet at kontakte din læge og høre hvad din læge mener og om der skal gøres noget. Med hensyn til madspild. Hvad med at nedfryse i små portioner, så de passer til det du kan spise

  • Hvad med noget motion - det plejer at hjælpe på appetitten.

  • Du bør tale med din læge om div blodprøver ex stofskifte og om du ellers er i ubalance. Hvordan fungere du med energi i hverdagen og har du overskud til motion. Måske en diætist var vejen frem efter du har talt med en læge. Det bør du absolut gøre.

  • Jeg tror man kan vænne sig til ikke at spise så meget. Det kan der jo være mange grunde til men siden du har haft det igennem livet, tænker jeg du måske lider af forstoppelse selvom du måske oplever det modsatte. De fødevarer du lister op er jo fuld af den forkerte fedt og megen salt og ikke mange proteiner eller grønsager.

    Hvis du drikker øl, vin, spiritus, meget kaffe eller energidrikke, måske sodavand, saft eller juice så kan det være med til du oplever at du er mæt.

    Hvis du ryger kan det også have en betydning.

    Noget medicin giver samme effekt.

    Jeg vil også sige som andre skriver, du er nødt til at gå til lægen, det kan være alt eller intet, og især det at du har haft det siden barndommen.Det tyder på du ikke for nok Kcal og det kan blive en ond cirkel, nedsat energiniveau, mindre overskud til at spise, fejlernæring og meget andet kan du lide af, så en blodprøve vil give et fingerpeg også om din almen tilstand.

    Held og lykke med det.

Log in eller Registrér for at kommentere.