Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Defekt krop?

Hej, jeg er 38 år og mand. Indtil jeg var omkring 25 år var jeg næsten aldrig syg, tror jeg havde under 1 uges sygedage samlet i hele min skoletid.

Men i de senere år er det kun gået ned af pakke. Jeg har desværre røget siden jeg var ganske ung 8-9 år. Først kunne jeg ikke løbe mere, så kunne jeg ikke cykle mere, og nu kan jeg knapt nok gå, og kun i aldeles behersket tempo (gamle damer med rollator overhaler mig på gaden)

For 2½ år siden fik jeg kræft i halsen/munden, og fik strålebehandling. Det lader til at kræften er i ro, det siger de i al fald til de tjek jeg har været til siden.

Men der er næsten ingen funktioner ved min krop som virker normalt. Strålingen fik mine tænder til at falde ud, hvilket gør det svært at spise ordenligt. Det giver så igen bøvl med maven, dårlig søvn.

Dertil er min fysiske styrke næsten på nul. Altså blot at skrue låget af en cola skal jeg bruge en papegøjetang til, som eksempel. Eller løfte tunge ting (alt over 5 kg) duer ikke. Det er også svært at gå på trapper. Et trin af gangen og med pauser på hvert repos (bor på 2. sal).

Det er også begyndt at påvirke min hjerne, især hukommelsen. Jeg kan fx se en film, og så genudsendes den dagen efter, og jeg kan ikke huske jeg lige har set den. Eller huske aftaler osv osv.

Dertil nedsat følelse/styrke især i benene, jeg falder nemt, som om mine ben vejer 100 kg hver (er ikke overvægtig)

Jeg er førtidspensionist nu, og er flyttet til en by hvor jeg ikke kender nogen, og mine gamle venner kender jeg ikke mere.

Synes dog ikke jeg er deprimereret, jeg har det ganske fint med at "underholde" mig selv.

En helt 3. ting er dog at mit sex liv med det modsatte køn er gået helt i stå i 10 år nu. For 10 år siden skred min daværende kæreste, mest fordi hun gerne ville have sex - men mest med det formål at blive gravid. Og hun forstod ikke lige at med vores boligsituation ville det være uholdbart med endnu et barn (vi havde/har allerede en datter).

Men jeg har så flere gange siden haft mulighed for sex med flere andre, og jeg ved ikke rigtigt om det er psykisk jeg "ikke kan" (potens forsvinder hurtigt) eller om det er min manglende lungekapacitet som gør det.

Skal lige siges jeg ikke har problemer når jeg onanerer.

Nå det var en masse på en gang.

P.S. Jeg er naturligvis undersøgt i hoved og røv af mange forskellige læger, men jeg føler jeg spilder tiden på sygehuset, ud af de sidste 3 år har jeg brugt 6 mdr på hospitalet, og udover strålingen, er der ikke rigtigt sket nogle fremskridt.

I år 2015 var jeg hjemløs i 10 mdr (fordi min kæreste skred og jeg kunne ikke betale huslejen alene), og på forsorgshjemmet var de lige ved at sende mig på plejehjem (ja med de gamle), men så blev jeg tilbudt min nuværende lejlighed.

Den har jeg også svært ved at holde i nogenlunde stand, selvom den ikke er ret stor. Jeg har ganske enkelt ikke energien til at støvsuge eller vaske op, så det ender tit med et farligt rod inden jeg endelig MEGET langsomt, måske med 20 min pr dag, laaaangsomt får ryddet op.

På de værste dage kan jeg knapt nok stå op og gå ud og tisse. Så har jeg en spand til det.

Ved ikke hvad det skal ende med ;/

Log in eller Registrér for at kommentere.