hjertesvigt? Natlige anfald
Hej allesammen.
Jeg prøver at spørge herinde, da jeg er løbet panden mod muren hos lægen som ikke vil undersøge mig yderligere.
Sagen er den at jeg igennem de seneste 4-5 år har lidt af nogle natlige anfald. I perioder et par gange om måneden og andre gange hver nat. Der sker det at jeg efter 20-40 minutter vågner ved at jeg er super dårlig. Sitrer i arme og ben, har åndenød, trykken for brystet, trykken i hovedet, og en generel følelse af at jeg ikke har trukket vejret i noget tid. En følelse af at der ikke kommer ilt nok rundt i kroppen. Mine hænder og arme sover og jeg må bruge en halv til en hel time på at ryste liv i dem, trække vejret fokuseret og prøve at komme til mig selv. Jeg er klar i hovedet men fysisk bliver jeg meget dårlig uden rigtigt at kunne sætte en finger på andet end at jeg har uro omkring hjertet. Det gentager sig som regel ikke, og sover jeg mere end en time sover jeg igennem resten af natten. Jeg har generelt åndenød i bestemte situationer. Når jeg går på trapper, ligger fladt ned, spiser, og af og til når jeg skal læse højt for mine børn. Men natanfaldene er klart det værste, og nedsætter min livskvalitet idet jeg ikke får nok søvn.
Jeg har været ved lægen omkring det mange gange efterhånden. Jeg er blevet målt for søvnapnø en enkelt nat. Det viste sig at være fint (selvom iltmåleren dog var røget af tidligt i forløbet, men det skulle ifølge lægen ikke være et problem) Jeg har fået taget et røntgenbillede af brystkasse og lunger samt lavet pustetest (lungefunktion) som også er fin. Jeg har aldrig fået lavet deciderede tests af hjertet men jeg har bare sådan en frygtelig fornemmelse af at mine gener stammer fra hjertet.
Jeg har generelt mange muskelspændinger. Og det er så det min læge slår det hen med. At det hele skyldes muskelspændinger. Det kan sagtens være at hun har ret, men selv føler jeg at de mange muskelspændinger jeg har i skuldre, nakke og brystkasse er opstået fordi jeg går og kæmper for at få luft. Og ikke omvendt hvis det giver mening? SÅ: Er der andre med hjertesvigt, som har særlige symptomer om natten?? Jeg er en ung kvinde på bare 33 og derfor er det i lægens optik "umuligt" at jeg fejler noget med hjertet. Jeg er selv klar over at risikoen er lav. Men da jeg er ud af en familie med hjerteprobemer, blodpropper, åreforkalkning og anden hjertesvigt, kan jeg ikke lade være med at tænke i de baner.
Så kort opsummeret:
Jeg vågner om natten med åndenød, trykken for brystet, og generelt ubehag
Kan ikke trække vejret når jeg ligger ned
Er generelt meget oppustet øverst i maven
Bliver meget forpustet af at gå på trapper og af og til under måltider, men kan fx cykle lange ture uden gener!
Jeg er ved at være træt helt ind til knoglerne. Både af at være i søvnundeskud men også over den konstante bekymring!
Er der nogle med hjerteproblemer der kender til forværringer om natten?? Jeg kan læse mig frem til at mine symptomer faktisk KAN være tegn på hjertesvigt. Men kan lige så godt skyldes angst!
Vh en bekymret, træt ung kvinde!
Kommentarer
Hej Lotte 30
Det er mærkeligt, at læger aldrig tænker på vitaminer / mineraler.
Jeg har lige lagt et indlæg, hvad en hovedpinepille - kan føre til, og at vi selv har måttet finde årsager til symptomer, som som viste sig, at passe.
Jeg tænker Kalium / Magnesium mangel, bed om en blodprøve, og søg på de symptomer du har, søg kaliummangel / Magnesiummangel.
For flere år siden, fik jeg hjertebanken, lige som jeg var ved, at falde i søvn. Jeg blev undersøgt flere gange, en af anfaldene ville ikke stoppe, så om eftermiddagen var jeg afsted igen, og så fik jeg Stesolid, som jeg aldrig har taget !
Jeg begyndte at tage Magnesium, og problemet stoppede. Jeg tager selvfølgelig Magnesium, men er også begyndt at tage en Kalium dagligt. hvis man sveder meget, kan man miste begge mineraler.
Held og lykke :-)
Hej Lotte.
Jeg er en kvinde på 76 år som har de samme problemer som du beskriver.
Jeg er nu under udredning , har gået med ekg i 2 døgn hvor det viste, at mit hjerteslag stoppede 2 min og 11 sek. Man bliver da rigtig bange, så jeg kan godt forstå dig. Du er så ung, jeg håber at du har det godt. Det er jo et stykke tid siden du har skrevet.