Pårørende til depressionsramt mand
Er der nogle der kan komme med gode råd til hvordan jeg skal forholde mig til min (ex)kæreste som slog op for 3 mdr. siden da han ikke kan mærke at han elsker mig. Han har klare og tydelige tegn på depression. Han er trist, han kan ikke mærke sine følelser, han føler sig tom indeni og er konstant træt. Han har indset han nok er deprimeret, men ønsker ikke hjælp. Han mener han har været trist i rigtig lang tid. Vi har i forholdet haft nogle problemer, han hader sit job og pga. hans træthed hober der sig en masse op han aldrig får gjort noget ved. Alt har i lang tid været kaotisk og uoverskueligt.
Vi har lige haft 1,5 god måned, hvor vi prøvede at få forholdet til at køre, det var fantastisk og vi nød det begge. Dog fik han ikke sine følelser tilbage for mig. Så nu tror jeg han har opgivet, og mener ikke det nytter at prøve. Han mener ikke de manglende følelser har noget med depressionen at gøre.
Han siger dog han savner vores nærvær, men har samtidig ikke lyst til det.
Jeg aner ikke hvad ben jeg skal stå på. Han ser sort på vores fremtid, men snakker samtidig om projekter vi skal lave og værkstedet der skal på plads.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil bevare håbet om fremtid sammen med ham?
Andre der har prøvet det samme? Enten at miste følelser, eller været den pårørende der skulle igennem nogenlunde det samme.
Kan jeg lige så godt opgive kampen, eller være tålmodig?
