Bivirkninger efter operation af grå stær
Jeg blev opereret for grå stær på mit ene øje d. 3. september 2019. Jeg brugte briller med styrken +6 før operationen og skal nu bruge styrken +2. Det er jo en stor forandring. Jeg har mange svimmelhedsanfald og kan næsten ikke færdes uden for hjemmet p.g.a svimmelheden. Øjenlægen siger, at det er normalt efter den store forandring. Har andre erfaring med svimmelhed efter operationer for grå stær, og hvor længe mon det vil vare? Jeg har blændet det ene brilleglas, så jeg ikke forvirrer øjne og hjerne med den store forskel; dette råd fik jeg af øjenlægen i går, da jeg var til kontrol. Jeg skal have opereret det andet øje d. 21. september.
Kommentarer
Da jeg blev opereret for grå stær kunne jeg selvfølgelig ikke bruge mine briller efterfølgende. Jeg gik fra at være meget nærsynet til at blive langsynet. Dette var absolut ikke meningen. Men sket er sket. Der gik en uge før det andet øje blev opereret, det var ikke så sjovt.
Øjnene kan heller ikke samarbejde uden glas. Jeg må indrømme, jeg er skuffet.
Men jeg var ikke svimmel efter operationen. Jeg har hørt det er meget forskelligt, hvordan man føler sig tilpas efter operationen.
Det har stukket i mine øjne, som om der sad noget i dem. Det er holdt op.
Jeg ville slette indlægget, fordi det jo ikke giver noget rigtigt svar, men det kan ikke lade sig gøre, så jeg sender alligevel.
Så kan andre også se man ikke helt kan stole på det øjenlægen lover. Jeg blev lovet en lille smule nærsynethed, så jeg kunne læse uden briller. Det er gået lige modsat. Jeg har mange bobler foran øjnene og jeg tåler ikke skarpt sollys.