Min mand har ikke lyst til sex
Hej alle
Jeg skal forsøge at gøre en meget lang historie kort.
Min mand og jeg har været sammen 15 år. Har 3 børn sammen.
Vi mødte hinanden, da jeg var 30 han 31. Jeg havde 2 lange forhold bag mig, hvor jeg ikke havde været lykkelig, og hvor jeg havde været den tilbageholdende med sex.
Så skete der ligesom noget bagefter: Jeg fandt mig selv i min krop, blev mere moden, genopdagede seksualiteten og frigjorde mig fra en meget puritansk barndom. Og sikke jeg nød sex.
Så mødte jeg min mand...faktisk i en seksuel sammenhæng..og vi forelskede os dybt.
Det var fra begyndelsen klart, at jeg var langt mere frigjort i min krop end ham og nød sex i alle afskygninger. Han er eksempelvis ikke ikke til oralsex på nogen måde, og i mange år, har jeg kunne se bort fra mange ting, fordi vi har været så forelskede...og jeg har nok bare accepteret, at jeg var den, der altid tog initiativet, som tilbad ham osv. Nu skal det tilføjes; Jeg har ikke lyst til sex 24/7 men da ihvertfald et par gange om ugen.
Og jeg har også vænnet mig til at undvære mange seksuelle aspekter, fordi det ikke siger ham noget...
Selvfølglig har bølgerne gået højt flere gange pga vores sexliv..og jeg tror ikke, der er den samtale, vi ikke har haft. Og de tilgange, vi ikke har forsøgt. Han siger, han tænder på mig, at mange mænd er som ham, at han er træt...alle samtaler er taget.
Men de sidste par år er der sket noget...jeg kan ikke længere se bort fra de ting, og jeg har mistet lysten til ham. Jeg gider ikke kramme. Jeg gider ikke kysse ham mere...først fordi det gjorde for ondt..savnet efter at være begæret...fra top til tå og ikke kun fra navlen og op..men nu fordi jeg ikke gider. Jeg ser ham ikke som et seksuelt menneske mere. Mere som en partner..og så siger han, at så dør det i ham...at fordi jeg ikke vil de ting mere, så mister han lysten.
Og efter jeg har skippet initiativet...ja så er det dødt!!
Pt har vi ikke haft sex siden marts.
Jeg er ved at dø indeni. Jeg har begæret denne mand i så mange år. Og nu er det væk.
Hvornår mon kærligheden også dør?
Og hvor er det hårdt at høre veninderne sukker over deres mænds sexlyst...bare det var mig.
Kommentarer
Kære Rebecka,
jeg får helt ondt i maven af dit indlæg og undrer mig faktisk over, at der ikke allerede er andre der har svaret dig..
Din situation minder på nogle punkter om min. Jeg har samme historik med en mand hvor dyb forelskelse, gensidigt begær og et skønt sexliv fyldte meget de første år. Jeg ville aldrig have troet på, hvis nogen havde fortalt mig dengang, at jeg skulle ende i et nærmest aseksuelt forhold med ham, som det er sket nu.
De sidste 3 år er der sket en forandring og der går længere og længere i mellem at vi har sex. Og det er helt klart min oplevelse, at han ikke interesserer sig en disse for sex - i hvert fald ikke med mig.
Til forskel fra dig har jeg ikke haft samtaler eller skænderier med ham om det. Jeg er faktisk meget blufærdig omkring emnet, og han har kun nævnt det helt overfladisk. Min strategi, der har været meget uhensigtsmæssig, har nemlig været at trække mig ind i mig selv. Jeg sørger virkelig over ikke at føle mig attraktiv eller begæret. At vores forhold bare er et kammeratskab.
Han virker til gengæld godt tilfreds. Som om vi har sat flueben ved at vi elsker hinanden, og så behøver vi vel ikke gøre mere ud af det.
Jeg har, i lighed med dig, ikke været særlig seksuelt afprøvende før i tiden, men har indset at jeg har et behov hvor 1-2 gange om ugen ville forekomme helt naturligt. Min mand har til gengæld ikke ligget på den lade side, særligt i de perioder han har været single. Til gengæld har jeg overvejet om han har udsultet sine faste partnere omkring sex, når hverdagen har indhentet dem...
Jeg kan ikke komme med gode råd til dig, men forstår godt din tanke om, om kærligheden kan tåle flere års seksuel skuffelse. Jeg har selv samme overvejelser, men har besluttet mig for at blive i mit ægteskab. Jeg tror ikke græsset er grønnere andre steder, og skulle man være heldig at få en seksuelt mere aktiv mand, så er der sandsynligvis noget andet ved ham, man skal lære at leve med..
Til gengæld tror jeg ikke en dyt på at mænd er mere seksuelt aktive eller tænker mere på sex end kvinder. Jeg har veninder og kolleger mellem linjerne siger at de får for lidt derhjemme og der er ikke langt i mellem artikler og brevkasser hvor emnet er det samme.
Måske fungerer mænd bare bedst når forholdet er nyt og spændende..
Kære Beagle
Tak for dit svar.
Jeg går heller ikke fra ham. Jeg kan godt forstå, andre gør.
Det er vel blevet et vilkår. Jeg kan dog være bange for, at hvis en mand lægger op til mig, så eksploderer mig. Jeg både gruer for det og ønsker det..jeg er på en meget potent arbejdsplads med mange mænd, og jeg undgår farlige situationer..
Jeg tror reelt ikke, min mand ved, hvad han skal gøre...han har ikke det aspekt i sit liv..
Min lyst til min mand er væk: Igår kunne jeg fornemme, han lagde op til det ‘ halvårlige ‘ , og jeg ignorerede det. Ikke for at være ond, men fordi..hvad nytter det? Han tænder mig ikke. Synes det er patetisk..
Hej igen, Rebecka
nu hvor l gennem tiden har talt om alle aspekter omkring jeres problem, har l så også prøvet parterapi eller sexolog? Det er måske lidt klichéagtigt, men det virker jo for nogle.
Min mand er totalt anti på den slags, så jeg ser ingen grund til at foreslå det.
Mht dine overvejelser omkring at en affære en dag kunne blive aktuel, har l da talt sammen om det, du og din mand?
Herhjemme har vi en aftale om at skulle man blive fristet af en anden, så styrer man sig til man har været hjemme og give ren besked. På den måde undgår vi utroskab.
Men tanken er som sådan kun teoretisk, for både min mand ig jeg er ret principfaste omkring den sag. Omvendt så aner man aldrig hvad det kan ske, når man er tvunget til at leve i cølibat. Jeg har dog svært ved at adskille det seksuelle fra det følelsesmæssige, så jeg ville ikke kunne få et sexforhold til at kunne fungere.
så det efterlader mig altså i - ja, cølibat 🙁.
Men ville din mand være helt afvisende overfor at lade dig udleve det, nu hvor jeres situation er som den er?
Jeg ville ikke selv kunne gøre det. Altså have et forhold ved siden af. Jeg har ikke noget problem med at adskille sex fra følelser, for det har jeg gjort flere gange mellem forhold med stor succes
- jeg ville dog rent etisk have rigtig svært ved at leve på den måde.
Vi har besluttet os for at afprøve en sexolog. Jeg har dog rigtig svært ved at se, hvordan tingene skal blive anderledes, så det er op ad bakke: Min mand har ikke lyst til sex. Det har jeg. Og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg igen kan få et billede af ham i mit hoved som en seksuel partner: Han er min største kærlighed, min bedste ven, mine børns far, min partner og fortrolige - alt på nær det seksuelle.
Jeg har også et problem med, at jeg er bitter: Jeg tilbad ham i så mange år, der var ikke andre mænd for mig, jeg syntes, han var den mest attraktive mand ever..og det har han lukreret på uden at handle på mine tanker og følelser...og nu har jeg ikke længere energi til at løfte det mere. Det er udslukt.
Rebecka
hej
jeg er mand 41 år. Jeg har været sammen med min kone i 21 år og hun har altid været mere sex lysten end mig. Og har andre sexuelle lyster end mig. Hun har for 3 mdr siden fået lov at ha en elsker fordi jeg har gået med dårlig samvittighed over ikke at kunne tilbyde hende det sex hun hungrede efter. Det skal siges at det er ekstrem hårdt for mig og det tager virkelig på mig, men jeg tror at det er sådan her eller også ender hun med at være utro.
jeg syntes du opfører dig barnligt ved at være “pigesur” overfor din mand. Hvad med istedet at gå i dialog med ham med hensigt mod en løsning istedet for at fryse ham ude.
husk på at han jo ikke har taget et valg om ikke at ha lyst ligesom du ikke har taget et valg om at du har lyst, det er nu engang bare sådan i hver især er skruet sammen