Et dødt sexliv
Hej alle sammen
Mit navn er Kasper, og dette er mit første indlæg på sitet, da jeg håber nogle af jer kan hjælpe mig.
Jeg har været sammen med min kæreste i snart 7 år, hvilket jeg er rigtig glad for. Vi har det supergodt. Problemet er bare, at hun i en længere periode slet ikke har haft lyst til sex, det har stået på i et par måneder nu.
Jeg har en lille fornemmelse af, at hun er begyndt at kede sig lidt, og jeg har derfor gået rundt og overvejet om jeg skulle præsentere noget nyt udstyr til soveværelset. Jeg har på eroti.dk fundet en masse gode råd og tips til, hvilket udstyr man eventuelt kan begynde med, men jeg er dog lidt usikker på, hvordan jeg siger det til min kæreste, da jeg ikke ønsker at hun skal blive sur.
Er der nogle af jer, der har prøvet noget lignenede?
Læs mere her (link fjernet, redaktionen) på Eroti's hjemmeside, hvis i også synes det lyder spændende.
Venlig hilsen,
Kasper Nielsen
Kommentarer
I har været sammen i en del år, og derfor skal du da ikke have "en lille fornemmelse".
Hvis I skal have et godt forhold, forhåbentligt i mange, mange år frem, er det afgørende vigtigt, at I sætter jer sammen og taler med hinanden.
Det er et fuldstændigt - og ødelæggende - skråplan, at gå rundt og gætte, hvad den anden eventuelt savner, har lyst til - på samme måde den anden vej.
Man kan IKKE gætte, hvad den anden tænker - ligegyldigt hvor godt (man tror), man kender hinanden.
Så - i stedet for at gå ud og købe diverse ting til soveværelset, bør du forlange, at I sætter jer sammen og får talt om, hvad der trykker.
Husk at lade være med at udslynge anklager, men netop fastholde den gode dialog, hvor man virkelig lytter til hinanden.
Du kan fortælle, at du har bemærket, at din kærestes lyst er faldet, og om hun ved, hvad det skyldes, om der er noget, hun savner. Om der er noget, hun vil have fra dig, om der er noget, hun gerne vil have anderledes.
Stadig uden anklage, kan du jo så fortælle hende, at det gør dig ked af det, og du gerne vil have, at I sammen finder en god læsning, som I begge kan være glade ved.
Det kan faktisk træffe at være noget så banalt som ting, der slet ikke hører til i sexlivet. Hun kan måske miste lyst, fordi hun er træt af at rydde op efter dig. Bare et eksempel, men desværre er årsagen et helt andet sted, end man lige forventer. Især kvinder ser hele samlivet som et hele - for mange kvinder er et godt sexliv ikke ensbetydende med, at så er alt godt. Det er netop sexlysten, der ofte forsvinder, når der er noget helt andet galt.
I bør i den grad øve jer i at italesætte de ting i jeres hverdag, som ikke rigtigt fungerer, og så bør I konstruktivt lave nogle aftaler, som naturligvis pinedød også skal overholdes.
Faktisk vil I gøre jer selv - og jeres forhold - en kæmpetjeneste, hvis I kan aftale at I jævnligt - f.eks en gang om ugen - har en klokkeklar aftale om, at I lige taler ordentligt sammen - uden brug af mobil osv - men direkte, så I hele tiden har en opmærksomhed på, hvad der fylder hos den anden - og kan tage de hensyn der er brug for her og nu - i stedet for at vente til tingene er gået i hårdknude.
Det behøver ikke være timelange samtaler - men bare lige, så I ved hvor I har hinanden.
En anden god ting er, at I dagligt lige stikker en finger i jorden "hvordan har din dag været". - Igen bare et par minutter.
Det kommer tifold igen.