Råd vedr. abort for mænd
Hej,
Vores familie er havnet i den mest forfærdelige situation vi nogensinde kunne have drømt om.
Min hustru kom for 1,5 måned siden og fortalte at hun var gravid med barn nr. 3 (8 uger henne)
Vi har 2 skønne børn i forvejen, og jeg M (43) har ikke ønske om at få nr. 3 og K (36) har altid ønsket en til.
Jeg gik i chok/panik og kunne slet ikke se noget som helst positivt i scenariet med et barn til.
Jeg har brugt rigtig mange år på at sige højt, at jeg ikke ville have flere børn af forskellige årsager (alder, helbred, overskud, lyst, plads, økonomi osv.) hvorimod K har gjort det modsatte....Det har hængt som en tung sky over vores forhold de sidste 5 år, og langsomt skubbet os længere og længere fra hinanden. Vi har haft det oppe og vende med mellemrum, men ikke rigtig fået en afklaring på hvad der skulle ske.
Nu stod vi så i en situation hvor barnet var en realitet, og skulle træffe en beslutning om vi skulle have det, eller en abort. K kunne ikke se sig selv få en abort og jeg kunne på INGEN måde forstille mig at få et barn til. Kæmpe konflikt og lange samtaler siden, endte jeg i panik med at true med at gå og opløse ægteskabet hvis K fik det her barn.
Det er (selvfølgelig) det sidste jeg ville gøre, hvis jeg følte at jeg havde et valg. Men jeg følte virkelig ikke at jeg havde noget valg, hvis ikke jeg skulle ende med et barn som jeg på ingen måde ønskede mig, og ikke mindst, kunne overskue og elske, som alle børn fortjener.
K endte med at få en abort, da hun (med god grund) har følt sig presset efter jeg truede med at gå. Hun ville ikke udsætte børnene for en skilsmisse, og smadre deres liv som vi begge selv fik gjort da vi var i deres alder.
K har det rigtig skidt, og har svært ved at se noget positivt i noget som helst, og jeg (oveni det her, har kæmpet med en ryg/skulder skade i 3,5 år, hvor jeg har været på en masse smertestillende medicin) har det MEGA dårligt med at have gjort som jeg gjorde. men som flere i vores liv har sagt til mig, så var de også overbeviste om at K havde fået det her barn hvis ikke jeg havde truet med skilsmisse.
Jeg har søgt og søgt efter en mands erfaring på dette område, men har intet kunnet finde andet end kvinders syn på sådan en situation.
Er der nogen som helst der har været i en lignende situation eller bare en flig af det, så kunne jeg virkelig godt bruge nogen gode råd og/eller vejledning.
Kommentarer
Der er ikke rigtig noget råd eller vejledning om sådan en situation.
Du har gjort en erfaring om, at abort er ikke så ligetil. Jeg tror bare ikke mænd tænker eller føler sådan. Kvinden ved jo heller ikke på forhånd, hvordan hun vil have det bagefter.
Din hustru har det svært, det kan jeg sætte mig ind i.
Jeg ved også, at mænd kan have det svært, hvis kæresten eller hustruen ikke vil føde hans barn. Det virker ligeså slemt, når manden gerne ville have barnet.
Men nu står i en situation, som ikke kan snakkes væk.
Jeg tror din hustru er meget vred over, at hun følte sig tvunget til abort.
Valget var dog stadig hendes.
Det må tage den tid det tager, og du må holde dig fra at forlange noget af hende. Hun sørger, hun har mistet et barn, hun allerede holdt af og glædede sig til.
Hun kan umuligt være positiv, hvad du så end mener med det.
På en måde fik du din vilje og din trussel om skilsmisse ført ud i livet.
I er ikke fysisk skilt, men psykisk er i blevet det.
Om det kan ændres, det må tiden vise.
Der er ikke rigtig noget råd eller vejledning om sådan en situation.
Du har gjort en erfaring om, at abort er ikke så ligetil. Jeg tror bare ikke mænd tænker eller føler sådan. Kvinden ved jo heller ikke på forhånd, hvordan hun vil have det bagefter.
Din hustru har det svært, det kan jeg sætte mig ind i.
Jeg ved også, at mænd kan have det svært, hvis kæresten eller hustruen ikke vil føde hans barn. Det virker ligeså slemt, når manden gerne ville have barnet.
Men nu står i en situation, som ikke kan snakkes væk.
Jeg tror din hustru er meget vred over, at hun følte sig tvunget til abort.
Valget var dog stadig hendes.
Det må tage den tid det tager, og du må holde dig fra at forlange noget af hende. Hun sørger, hun har mistet et barn, hun allerede holdt af.
Hej xmen75.
Jeg kan fint forstå, at du har det som du har!
Men jeg kan så ikke forstå hvordan din kone så er blevet gravid?!
Hvis du ikke ønsker flere børn, så har du vel sørget for at beskytte dig??
Det har du jo så tydeligvis ikke, og det kan du jo på ingen måde være bekendt, når du ved at din kone ønsker et barn.
Du er lige så skyldig i, at det barn blev lavet. så jeg kan godt forstå, hvis hun er gal på dig.
Og du skal nok forvente en ulykkelig kone, i noget tid....!!
Hun er helt sikkert gal på dig, og jeg håber for hendes bedste, at hun viser det på et tidspunkt!
Hej Rose, min hustru havde ikke fået købt p-piller og da der ikke skete det store i sengen, og det var lige op til hendes menses, så tænkte hun ikke over det. Da der så alligevel skete noget en morgen, så fik hun ikke fortalt mig at der kunne være en risiko...
Samtalen om barn 3 var ikke helt uddebateret, da vi var i 2 forskellige verdener, så derfor var jeg ikke blevet steriliseret af hensyn til hende, og da jeg er af den holdning at det er vi 2 om at beslutte i en familie.
Hej xmen.
Jeg er helt enig i, at man er 2 om at bestemme.
Men så er man jo ligeledes også 2 om at være ansvarlig inden det sker.
Men håber absolut det bedste for dig og din familie:-)