MRSA-behandling
Jeg og min familie med fire børn har alle været i MRSA-behandling ad flere omgange. Det hele startede med at en af drengene havde et sår som ikke ville hele. Han blev testet positiv for MRSA og siden er vi alle blevet testet positive.
Vi har været igennem tre behandlinger, den sidste med antibiotika hvor 2 af 6 kom helt af med det. De sidste fire var stadig MRSA-positive i halsen. Jeg fik selv lavet en ekstra test for en måned siden, der desværre viste at jeg stadig har det i halsen, og igen i næsen samt i skridtet.. Øv. Så har vi det nok allesammen over det hele igen.
Som sagt tre behandlinger, som alle har været vanvittigt hårde med fire små børn, i praksis en vanvittig opgave. Hysterisk rengøring derhjemme, tøj/håndklæde/sengetøjs-skift af det helt abnorme. Hårdt. Men vi gennemførte dem helt efter bogen. I mellemtiden blev vi dog skilt - ikke pga MRSA'en, men den gjorde det i allerhøjeste grad ikke bedre.
Sundhedsssystemet vil ikke behandle os mere. Vi er jo 100% raske allesammen. Vi skal bære vores MRSA-kort, men ellers skal vi bare ignorere det. Tak for det.. Hvad med venner, bedstefamilie og den resterende familie. Hvad med den kvinde, som jeg har mødt og gerne vil være sammen med, men som ved at jeg /vi har MRSA, helst vil undgå det og som derfor er ved at glide ud af mine hænder?
Det er en seriøst deprimerende situation, og jeg er faktisk begyndt at spise antidepressiver for at holde det ud. Vi skal lære at leve med MRSA og opføre os helt almindeligt, får vi at vide gentagne gange, men det er ikke nemt. I forhold til om jeg kan være sammen med en anden kvinde, så er jeg ligefrem blevet opfordret til at "..kysse og være sammen med en masse kvinder, for det er glimrende måde at komme af med det på - det skifter bakterierne ud og så kommer du af med det".. Goddag mand økseskaft.. Jeg har ikke tænkt mig at følge det råd.
Jeg leder efter alternative behandlingsformer. Spiser oregano-olie, manuka-honning og hvidløgskapsler og lever så sundt jeg kan. Jeg er i topform. Men føler mig spedalsk.
Er der erfaringer derude om alternative behandlinger? Eller måder man kan arbejde med sundhedssystemet, der virker lidt mere meningsfyldt end det jeg har set foreløbig?
