Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Problemer omkring sex

Min mand og jeg har været sammen i 14 år. For 8 mdr siden fik jeg en stivgørende rygoperation og jeg har nu efterfølgende mange rygsmerter og nervesmerter ned i mine ben. Jeg tager derfor nogle piller som skal mindske det lidt. Jeg har pga smerter og nedsat lyst pga pillerne ikke lyst til meget sex. Min mand kan ikke holde ud at vi ikke har sex tit og skriver SMS til mig at det æder ham op og han ikke synes det er nok. Vi kysse eller krammer ikke, for det vil han ikke, når han ikke får sex. Han siger at hvis han ikke får sex, vil det påvirke hans humør. Hvad gør vi?

Kommentarer

  • Hvor meget af din ryg er stivgjort?
    Hvordan har du det selv?
    Jeg tænker på andet end smerterne. Hvor mobil er du?
    Du kunne sende ham SMS, hvor du fortæller ham, at du bliver i dårligt humør og det æder dig op, når han kræver mere end du kan og har lyst til.

  • Det lyder som det klassiske i mange parforhold: Det sidste, der falder ind, er at tale sammen. Det hele er udviklet til en gættekonkurrence, hvor begge parter går og tror, gætter og tænker.
    Hvorfor i alverden sender han dig en sms?
    Jeg foreslår, at du simpelt hen forlanger, at I sætter jer sammen og får talt jeres problemer igennem..Aftal at I ikke må afbryde hinanden, og at I begge prøver at lade være med at anklage hinanden. Nej, fortæl hinanden, hvordan I i bund og grund har det, og prøv så at være fælles om at løse det.
    Og tal for himlens skyld i klart og tydeligt sprog. Lad være med at "han kan vel sige selv...". NEJ - heller ikke en partner kan gætte, hvad den anden tænker.
    Du kan f.eks foreslå, at i denne tid hvor du ikke har sexlyst, kan I/du finde en stilling, der ikke giver smerter, bed ham sørge for at du er våd - brug evt en glidecreme - og "lever varen". Det kan man godt i en periode.
    Til gengæld forlanger du så, at han er nærværende og omsorgsfuld over for dig.
    Du har (sgu) da brug for et kram og et knus når du har det dårligt.
    Forhåbentligt er det kun en periode, så er du mere klar igen.
    Man kan faktisk godt forvente forståelse fra sin partner i et sygdomsforløb.

    Men først og fremmest TAL SAMMEN

  • Kiki, jeg synes du skal bede om at få din ryg undersøgt.
    Jeg spurgte dig om, hvor meget der er stivgjort. Du har ikke svaret.
    Jeg er stivgjort i hele ryggen, og har ingen smerter. Jeg måtte opereres , først 2 gange under en indlæggelse på 7 uger. Kom til kontrol, og ryggen var faldet sammen, i den hvirvel der skulle bære det øverste implantat. Så endnu en operation, og hele ryggen blev stivgjort.
    Jeg kender en, der fik stivgjort 2 hvirvler. Hendes skruer knækkede, med store smerter til følge. Så om igen.
    Jeg kan ikke forestille mig, hvordan jeg skulle dyrke sex, og synes om det. Ryggen kan slet ikke bøje.
    En stivgjort ryg giver nogle udfordringer.
    Jeg synes det er afpresning din mand udøver. Hvad er det han vil have?
    Jeg ville blive så led ved ham, at jeg slet ikke ville ham.
    Jeg har som sagt ingen smerter. Jeg blev opereret sidste gang i april.

Log in eller Registrér for at kommentere.