Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kan jeg være gravid?

Redigeret 8 april, 2018, 20:16 i Kvindelige sexproblemer

Hejsa, jeg står i et lille dilemma med nogle spørgsmål... Jeg vil nemlig gerne både vide om jeg kan være gravid og hvis ja, hvor lang tid der skal gå før jeg kan stole på at testen fortæller mig det rigtige, så her kommer mit dilemma eller spørgsmål:

Jeg er en 18årig pige og jeg har en kæreste som jeg regelmæssigt har sex med. Dog er jeg på p-piller og vi er meget forsigtige når det kommer til om jeg kan blive gravid. For nu 7 dage siden - altså den 01/04-2018 havde min kæreste og jeg sex ca 2-3 gange den dag, hvor jeg var beskyttet med mine p-piller. Vi var hjemme hos ham og da jeg tager hjem næste dag, så glemmer jeg min pakke med p-piller. Dagen efter ser jeg ham heller ikke og derfor har jeg glemt at tage min p-pille både mandag og tirsdag. Onsdag ser jeg ham hvor jeg her tager de to på samme tid. Jeg har læst og hørt at sædceller kan leve i en kvindes krop i op til 6 dage (måske mere) afhængig af mandens sædkvalitet og nogle andre faktorer. Men efter som at jeg i 2 hele dage efter vi havde sex og egentlig også dagene efter ikke har været beskyttet, hvor stor er chancen så for at være gravid når nu at sædceller kan befrugte et æg selvom det er nogle dage efter samleje? Og hvornår skal jeg tage en test?

Jeg håber at det giver mening og at der er nogen som kan svare mig :))

Kommentarer

  • Ha ha ha ha ha ha
    Dit gæt er lige så godt som mit.
    Det er jo umuligt at vide, men p-piller er jo heller ikke 100% på alle.
    En god tommelfingerregel er om du har ægløsning.
    Det har kvinder kun nogle få dage om måneden og det er kun der hun kan blive gravid.
    Som jeg husker det er det ca 5 dage midt i perioden, men læs selv op på det.

  • P-piller - p-midler i det hele taget - er hormoner, der går ind og forhindrer ægløsning. Det er sådan set hele ideen og noget alle bør vide, når de vælger at bruge den form for prævention.
    Og ja - de fleste tåler dem rigtigt godt og har ingen problemer - men det er de fleste og altså ikke alle.
    Men - det er afsindigt vigtigt at tage denne medicin korrekt. Der står i indlægsedlen, hvad man skal gøre, hvis man glemmer en pille.

    Tager man ikke medicinen korrekt, kan der netop ske det, at kroppen tror, den har fået "fred" for denne - for kroppen helt unødvendige - medicin, og så kan der godt komme en ægløsning sådan "helt uden for nummer" og man kan derfor godt blive gravid.

    Ca 14 dage efter et ubeskyttet samleje, kan man tage en test, der burde være nogenlunde sikker - og den tid er jo snart.

    Og Familiefar - du har helt ret i, at ægløsning ligger ca mellem to menstruationer, men der går mange mennesker rundt på denne jord, som bevis på, at det kan man altså ikke 100% regne med - og heller ikke bruge som beregning til sikre og usikre perioder. Og man får som nævnt slet ikke ægløsning, når man tager disse hormoner, og derfor heller ikke menstruation, men en kunstigt fremkaldt blødning, som er styret af medicinen - kroppens naturlige funktion er sat ud af spillet med disse hormoner.
    Så din forklaring om naturlig ægløsning kan altså ikke bruges til noget som helst i det her tilfælde.

Log in eller Registrér for at kommentere.