Angst, depression og OCD
Hej
Jeg er en mand som snart runder 22 år. Jeg lider af angst, depression og OCD. Mine sygdomme påvirker mig i sådan en grad, at jeg ikke kan få mit liv til at fungere ordentligt. Den gang jeg var mindre, der led jeg også af angst og OCD. Min angst blev heldigvis behandlet på det tidspunkt, så jeg endte med at blive fri for det. Min OCD generede mig dog stadigvæk på det tidspunkt, men kun meget lidt. Jeg har kunne leve et normalt liv, indtil jeg fyldte 18 år. Så begyndte det hele at tage fart. Jeg fik en depression, min angst blussede op igen, og min OCD begyndte at blive meget intens. Den dag i dag, der kan jeg ikke få mit liv til at fungere ordentligt mere. Jeg er ikke i stand til at forlade mit hjem hver gang det er nødvendigt. Jeg føler heller ikke at jeg har nok energi til at bekæmpe alle mine problemer, også selvom at jeg spiser sundt og sover rigeligt. Jeg er i behandling for alt det her ballade lige i øjeblikket, men det har desværre ikke båret frugt indtil videre.
Lider du også af angst, depression eller OCD, så håber jeg at du vil dele dine tanker med mig. Jeg håber at kunne finde lidt trøst i at høre fra andre med de samme problemer som mig. Ligeledes håber jeg også at du kan finde lidt trøst i at høre min historie. Hold ud!
Kommentarer
Hej :-) Jeg kender kun alt for godt de ting du beskriver!!
Jeg lider selv af depression, angst, ptsd, og add.
Du skriver at du tidligere fik god hjælp til din angst, hvad var det der hjalp dig dengang?
Jeg kender i hvert fald godt følelsen af at sidde inden døre, mens resten af verden ser ud til bare at leve et helt almindeligt liv!!
Hvilken form for hjælp får du nu?
Jeg kan fortælle dig, at du i hvert fald ikke er ene om at have det sådan.
Men det er absolut meget frustrerende, at man ikke bare kan være som alle andre.
De bedste tanker fra mig til dig:-)
Hej Nadia1978
Tak for at du deler din historie med mig. Jeg er ked af at høre at du også har en masse kedelige ting at kæmpe med. Jeg ved faktisk ikke hvad det var som hjalp mig af med min angst den gang jeg var mindre. Mit bedste bud er at det var fordi at jeg fik en effektiv behandling, og at jeg også selv var i stand til at arbejde effektivt med min angst. Jeg har i en lang periode haft en række samtaler med en psykiater, men det er ophørt lige i øjeblikket. Hvordan har du det? Kan du få din hverdag til at fungere med alt det ballade du har at kæmpe med? De bedste tanker til dig også!
Lige nu er det faktisk ret svært at få tingene til at hænge sammen!
Jeg har heldigvis en meget dygtig og forstående læge, så hun arbejder pt på at få mig henvist til de rette steder, og finde den rette medicin.
Men tiden føles lang, når man bare går og venter....
Okay. Tak fordi du tog dig tid til at kigge forbi. God bedring, og alt held og lykke til dig
Hej
Jeg vil bare lige sige tak, fordi du deler dine tanker. Jeg døjer selv med angst og depression. Selvom jeg ikke ville ønske det for nogen anden, er det alligevel rart at læse, at jeg ikke er alene.
Jeg vil rigtig gerne høre mere om, hvordan du tackler det i din hverdag. Jeg kan for eksempel ikke tage offentligt transport. Det vil jeg rigtig gerne lære.
Rigtig held og lykke
Hejsa, jeg er 20 år, og kæmper med det samme, og har gjort det i mange år! Efter gymnasiet lå jeg 7 måneder i min seng uden at kunne komme videre... jeg var færdig, drænet for energi og lyst til noget. Jeg er dog kommet et skridt videre nu. Opskriften på dette, var for mig simpel. Jeg skulle slæbe mig i fitness! I starten hadede jeg det, det var hårdt! Men når man kommer ind i en rutine, hvor man kommer afsted 4-6 gange om ugen, og ser og mærker resultater, så bliver man glad, og man får energi, og vigtigst af alt, noget man går op i, og noget man kan lide! Jeg har ikke så meget til til at træne pt, og det kan jeg mærke i form af, at jeg bliver mere depressiv end ellers. Jeg tvinger mig dog i fitness i ny og næ, og det hjælper! Følelsen af, at man er stærk, den er vigtig, den fysiske følelse, smitter af på det psykiske! Prøv det!
Mvh.
Hej madøret
Selv tak! Du er bestemt ikke alene om dine problemer. Lige præcis det med at benytte offentlig transport, det har også været et kæmpe problem for mig. Den gang jeg var lidt mindre, der var jeg meget angst for at bruge offentlig transport. Hvis jeg f.eks. skulle køre med bussen eller toget, så blev jeg meget bange for at være ude af stand til at kunne komme ud, hvis jeg fik brug for det. At der ofte var mange mennesker med i bussen eller i toget, det gjorde bestemt ikke situationen bedre. Hvis jeg fik et angstanfald i bussen eller i toget, så følte jeg bogstaveligt talt at hele verden var ved at gå under. Det gjorde den heldigvis ikke. Haha. Langsomt begyndte jeg at få det bedre med at køre i bus og tog. Jeg fik det også bedre med at flyve, hvilket jeg også var meget angst for den gang. I sidste ende, der kunne jeg faktisk køre i bus og tog, OG flyve, helt uden problemer. Hvordan? Fordi at jeg lidt efter lidt kunne vise mig selv at det ikke er farligt at køre i bus og tog. Jeg kunne også vise mig selv at det ikke er farligt at flyve. Ligeledes at det ikke er farligt at sejle med en færge. Hvis der var noget af det her som var decideret farligt for mennesker, så ville det ikke være muligt at køre med bussen eller toget, flyve eller sejle, den dag i dag. Blev der sluppet en tiger løs i den bus som du sad i, så kunne man forstå at du havde noget at frygte. Realiteten er bare, at det kommer ikke til at ske. Men hvad nu hvis? Så kan man blive ved... Forhold dig realistisk til alt det ballade som din angst prøver på at bilde dig ind. Der er INTET at frygte ved at køre med offentlig transport. Det finder du også ud af hvis du prøver dig frem
Hejsa peter13
Tak for at du deler dine tanker med mig, og alle andre nysgerrige også. Jeg er ked af at høre at du også kæmper med en masse kedelige ting. Jeg kan godt genkende det at være ''lænket'' fast til sengen, ude af stand til at få gjort noget. Sådan havde jeg det også i perioder. Det er heldigvis blevet lidt bedre med tiden. Fedt at høre at det også er blevet lidt bedre for dit vedkommende. Du gør det helt rigtige med hensyn til at træne, for det lyder som om at du er glad for det. Bliv ved med det! Jeg løber selv en tur af og til. Det hjælper også lidt på det hele. Ja, når man har en depression, eller er meget deprimeret, så mister man ofte lysten til at lave noget som man er glad for, eller var glad for. Det hele kan ende med at blive som gråt i gråt, men man må aldrig give op. Der er bedre dage i vente, hvis man er villig til at kæmpe for at gå dem i møde. De bedre dage kommer ikke let, men de kommer, hvis du kæmper for det! Fortsæt med at kæmpe. Det gør jeg også
Hej :-)
Først vil jeg sige, at du langt fra er den eneste, som oplever det du gør.
Nogle gange kan det være brugbart, at man hører andres historie - eller får hjælp til at sætte ord på nogle af de ting, som man måske ikke selv kan. Forhåbentlig kan jeg hjælpe dig gennem et blogindlæg som måske kan sætte ord på, hvordan du har det. Og forhåbentlig kan det også give dig lidt flere svar på, hvorfor du oplever din angst.
Blogindlægget hedder “3 nemme råd om angst...findes ikke” . Det er skrevet af en psykolog i København, som bl.a. arbejder med angst. Det beskriver også, hvad man skal ind og arbejde med, hvis man gerne vil mindske ens angst på lang sigt. Du kan både læse eksempler på, hvordan angst mærkes på egen krop - måske ligner dine oplevelser det som er beskrevet deri? Og så bliver der stillet en række forskellige spørgsmål undervejs, så man bedre kan forstå sin egen angst.
Hvis du er interesseret, så kan du læse mere om det her:
“3 nemme råd om angst...findes ikke”
Håber det kan jeg kan hjælpe dig :-)
Hej
Helt sikkert. Det vil jeg meget gerne prøve at læse lidt på. Tusinde tak for dit input!