Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hjælp - Tissetrang og irritation urinrør

Redigeret 25 februar, 2018, 03:42 i Åben debat for kvinder
Kære alle

Ville som de fleste der skriver herinde ønske det ikke var nødvendigt, da man jo helst bare vil være helt rask uden brug for gode råd.

Min historie er:

I januar havde jeg et par ture med en uges mellerum ca. hvor jeg efter jeg havde tisset om morgenen følte jeg havde blærebetændelse. Mest pga af konstant tissetrang.
1 gang spiste jeg selv to Lucosil tabletter og synes det gik hurtigt over, så spiste aldrig mere end de to tabletter.

2. gang symptomerne kom (ugen efter) gik jeg til lægen og fik testet urinen,den var negativ, kun +1 på Leukocytter.
Ca 10 dage efter kommer fornemmelsen igen, altså skal tisse hele tiden selvom jeg lige har gjort det. Får lavet ny urinprøve præcis 14 dage efter den første, nøjagtig samme svar. Dagene der følger er forfærdelige med konstant ulidelig smerte og tissetrang. Bliver så langsomt bedre og jeg tror selv at nu er det på vej væk. 1 uge efter, hvor det i mellemtiden har været nogenlunde tager vi på ferie sydpå. Her går det helt galt, da det også giver en del angst at have det sådan i udlandet samtidig med at ens ferie bliver fuldstændig ødelagt.

Kommer hjem og går til lægen 3. gang (nu 3 uger efter), får testet urinen og stadig samme svar. Så er nu ved at blive sindsyg og aner ikke hvad det er.

Mine symptomer er der nu dagligt og er:
Tissetrang, der dog kommer og går i løbet af dagen. Er som regel værst morgen/formiddag og starter igen tidlig aften. Kommer altid efter jeg har været ude at tisse, så jeg ved aldrig hvad der venter bagefter. Gør ikke ondt mens jeg tisser men altid først bagefter. Stikken, prikken og svien i urinrøret som også kommer og går på samme måde.
Når det er værst føles hele blæren smertefuld og kan ikke holde ud at have tøj på.

Jeg har de sidste mange uger drukket meget vand i løbet af dagen og tranebær saft morgen og aften. Jeg prøver at holde mig til blærevenlige fødevarer. Er lige startet på membrasin for et par dage siden.

Er der nogen der har gode råd? Hvad kan det være? Hvad gør jeg herfra? Det fylder sindsyg meget i mit hovedet og er så svært at have med den tissetrang at gøre, så jeg kan næsten ikke holde ud at være i det.

Blev i øvrigt testet for Klamydia og Gonnorre som begge var negative.

Hilsen den frustrede
Log in eller Registrér for at kommentere.