I første omgang sørg for at du får nok søvn, motion og nærende mad med masser af grønsager af varierende slags . Prøv at snakke med dine forældre om det.
Optimist giver et glimrende råd - selv om du nok synes, det lyder lidt mærkeligt, at det skulle hjælpe.
Rigtigt mange - hvis ikke alle i puberteten, føler sig usikre, kejtede og netop også, at alle de andre har styr på deres liv, bare ikke en selv. Sådan er det, og sådan har det vidst altid været.
Jeg tror ikke, det handler om en psykisk sygdom hos dig, at du føler, at andre ved, hvad du tænker. Det er hele din usikkerhed, der giver dig disse tanker.
Det er desværre afsindigt vigtigt, at man kan vise overfor sine kammerater, at man bare har styr på det hele - og derfor prøver alle at virke sådan - samtidigt med at de samme "alle" egentligt er drønusikre, forvirrede og tror, at det kun er en selv, der har det svært.
Så den pubertet som mange børn utålmodigt venter på, er ikke så spændende endda.
Så - som Optimist skriver - sørg for ordentlig mad, søvn og motion - for din krop er i en voldsom udvikling i disse år, og har derfor brug for "brændstof", så den kan fungere optimalt.
Og - så er det fornuftigt at tale med dine forældre om dine tanker og din usikkerhed.
Måske du har en god kammerat, som du har tillid til og som kan prøve at tale med om emnet: pubertetsusikkerhed, og også de tanker, du går med.
Kommentarer
I første omgang sørg for at du får nok søvn, motion og nærende mad med masser af grønsager af varierende slags . Prøv at snakke med dine forældre om det.
Rigtigt mange - hvis ikke alle i puberteten, føler sig usikre, kejtede og netop også, at alle de andre har styr på deres liv, bare ikke en selv. Sådan er det, og sådan har det vidst altid været.
Jeg tror ikke, det handler om en psykisk sygdom hos dig, at du føler, at andre ved, hvad du tænker. Det er hele din usikkerhed, der giver dig disse tanker.
Det er desværre afsindigt vigtigt, at man kan vise overfor sine kammerater, at man bare har styr på det hele - og derfor prøver alle at virke sådan - samtidigt med at de samme "alle" egentligt er drønusikre, forvirrede og tror, at det kun er en selv, der har det svært.
Så den pubertet som mange børn utålmodigt venter på, er ikke så spændende endda.
Så - som Optimist skriver - sørg for ordentlig mad, søvn og motion - for din krop er i en voldsom udvikling i disse år, og har derfor brug for "brændstof", så den kan fungere optimalt.
Og - så er det fornuftigt at tale med dine forældre om dine tanker og din usikkerhed.
Måske du har en god kammerat, som du har tillid til og som kan prøve at tale med om emnet: pubertetsusikkerhed, og også de tanker, du går med.