Alene
Hej
Jeg har sluttet et 4 årig forhold til en fyr som jeg ikke følte gav mig nok opmærksomhed og kærlighed.
Jeg har flyttet ud i et sommerhus ude i skoven tæt på min egen familie, men kan mærke det tit er ensomt her, og prøver at bruge tiden fornuftig.
Der er gået 1 måned siden jeg forlod min kæreste pga. svigt i forholdet, men han er ved at melde han ønskede vi var sammen igen, men uden intimitet, ihvertfald ikke så meget.
Jeg bliver forvirret han melder sådan ud til mig, men savner også hans selskab.
men ved ikke hvad det her er, for føler mig så frustreret og ensom og savner nogen der vil mig 100 %. og mener ikke han ville mig som jeg ville ham.
Men kan også mærke at jeg ikke kan kende mig selv længere. var så glad og frisk og nu ligner jeg en sæk kartofler.
Hvad skal jeg gøre, hvad er jeres råd?
Jeg har sluttet et 4 årig forhold til en fyr som jeg ikke følte gav mig nok opmærksomhed og kærlighed.
Jeg har flyttet ud i et sommerhus ude i skoven tæt på min egen familie, men kan mærke det tit er ensomt her, og prøver at bruge tiden fornuftig.
Der er gået 1 måned siden jeg forlod min kæreste pga. svigt i forholdet, men han er ved at melde han ønskede vi var sammen igen, men uden intimitet, ihvertfald ikke så meget.
Jeg bliver forvirret han melder sådan ud til mig, men savner også hans selskab.
men ved ikke hvad det her er, for føler mig så frustreret og ensom og savner nogen der vil mig 100 %. og mener ikke han ville mig som jeg ville ham.
Men kan også mærke at jeg ikke kan kende mig selv længere. var så glad og frisk og nu ligner jeg en sæk kartofler.
Hvad skal jeg gøre, hvad er jeres råd?
Kommentarer
Hvis det er sådan bør du sige fra over for ham en gang for alle, og prøve at leve dit liv som DU vil – uden ham.
Selv om følelserne er døde og man længe har ønsket at komme ud af forholdet, kan det alligevel godt være svært og ensomheden kan melde sig; man kan meget nemt komme i tvivl om, det nu var det rette, man gjorde.
Nu er der kun gået en måned, og det tager da nok lidt længere tid, før du har fundet en god hverdag.
Du skriver intet om din alder, om du er i arbejde eller om du har andre venner end din familie, men jeg kan da foreslå dig, at du hurtigst muligt melder dig ind i en eller flere foreninger, der beskæftiger sig med noget, der interesserer dig. Du kan givet google nogle emner.
Jeg kan f.eks. foreslå dig at kontakte en amatørteaterforening – et sådant sted er der ofte højt til loftet, der er plads til alle – og hvis ikke du lige går med en skuespiller i maven, vil der meget ofte blive taget imod med kyshånd til folk, der gerne vil sy, slå søm i, male, sælge billetter, bage kager osv osv osv. Dette foreslår jeg, fordi jeg selv har haft umådelig stor glæde af at være med i netop amatørteater, for der er gerne plads til alle – unge, gamle, tykke, tynde, høje, lave.
Men – der er da også sportsforeninger og andre kulturelle foreninger.
Ligeledes kan jeg foreslå frivilligt arbejde – f.eks. besøgsven for en eller flere ældre; vores flygtninge har også brug for hjælp til at finde ud af det danske samfund. Begge dele her kan være voldsomt givende for en selv.
Altså i det hele taget – prøv at finde nogle ting, der interesserer dig, så du har noget, du skal i din fritid, så du ikke føler, du er blevet helt glemt der ude i skoven.
Jeg er sikker på, at hvis du kommer ud blandt andre og får gang i nogle gode, givende interesser, vil der ikke gå lang tid, før du ikke føler dig ensom mere – og lige pludselig en dag hvor du mindst venter det – så står der sikkert en dejlig mand, der vil dig.
Det eneste, der er ret sikkert er, at det er DIG, der skal ud og opsøge oplevelserne – de kommer ikke af sig selv.
Jeg ser det som noget positivt, at du slet ikke har haft tid til at melde tilbage til denne debat.
Det er da dejligt, at du nu har så travlt, at du slet ikke har følt behov for at fortælle, om du kunne bruge mine forslag til noget.