At blive ældre i sundhedssystemet.

Rosa50

Det kan være en træls historie. For det meste oplever jeg en respektfuld, venlig og omsorgsfuld tone og adfærd fra sundhedspersonalet på alle niveuer.
Men ind i mellem, kan man opleve, at der tages mindre hånd om det man siger.
Fejl i systemets eget system, så er man på den.
Har lige oplevet det i dag.
En ganske simpel blodprøve, det var det eneste jeg skulle have gjort.
Men en aftale om ændring af bestilte blodprøver i anden forbindelse, som var taget og aftalt, var ikke blevet slettet.
Jeg kørte til nærmeste sted i dag, for at få taget den blodprøve.
Desværre var systemet nede, så alt var aflyst.
Nå, ok, det kan ingen gøre for, det er bare irriterende.
Jeg sundede mig lidt, og besluttede så, at nu kører jeg så til sygehuset. Det opgav jeg i går, der er stort set umuligt af få en parkeringsplads.
Jeg var heldig, også så heldig, at man ligefrem får en lykkefølelse ud af det. Der var en der skulle køre.
Da jeg kommer ind i laboratoriet, er det den samme laborant, som lige havde aflyst i en anden by. Vi kunne kende hinanden.
Så kommer besværet med at få stillet spørgsmål om noget, jeg ikke ved noget om. Og jo, jeg ved, at nogle blodprøver var aftalt ikke skulle tages, fordi jeg havde fået taget dem et par gange, og der hvor de skulle bruges, var jeg til undersøgelse i går. Jeg skulle kun have taget en blodprøve.
Men der var fire på computeren plus et EKG. Hold da op, jeg ved at jeg har sørget for min del, og alt er i orden til på mandag, hvor jeg skal opereres.
Men forklare, at EKG er gjort, de andre blodprøver var også i orden.
Så tager hun en beslutning. Vi tager det hele. Det er da OK for mig, men det er bare patienten der kommer til at forklare en gang til, for undersøgelsen de skulle bruges til, var afsluttet i går.
Det er ikke ok.

lotte123

Nu om dage skal der dokumenteres, dokumenteres og dokumenteres. Fuldt uddannede læger og sygeplejersker bruger en betragtelig del af deres arbejdsdag på at dokumentere – og det i flere forskellige systemer. Jeg fatter ikke, hvor lægesekretæren er blevet af – hende (ham) der sørger for, at alle informationer bliver ført ind de rigtige steder – og kun der og på en overskuelig måde.

Oven købet har man lavet systemer, der ikke kan kommunikere – hvorfor man netop enten skal gennemgå de samme undersøgelser flere gange, eller at netop vigtige informationer forsvinder eller bliver væk i dette bureaukrati.

For år tilbage oplevede jeg at blive syg og indlagt mens jeg var på besøg i en anden landsdel. Lang historie kort: Jeg insisterede på at blive udskrevet, så jeg kunne komme hjem til eget sygehus – blev naturligvis øjeblikkeligt indlagt der – og hele forundersøgelsen blev gentaget. Jeg prøvede at forklare, at det hele jo VAR foretaget, men de kunne ikke få informationerne ind i deres system.
Lige præcis dette må man da opleve ret så tit i vores lille land. Tidsspild, ressoucespild og i den grad dokumentationsspild ud over alle grænser.

Igen – for nogen tid siden skulle jeg ind og have foretaget en gastroskopi – en i øvrigt ganske ubehagelig undersøgelse, som i hvert fald jeg kun gennemgår, hvis det er absolut nødvendigt. Jeg havde i forvejen modtaget et skema, jeg naturligvis havde udfyldt med alle de informationer, jeg kunne komme i tanker om. Sygeplejersken hentede mig, jeg afleverede skemaet og fik fin ros, fordi jeg havde udfyldt det så udførligt. MEN – så stillede hun de samme spørgsmål igen, som skulle skrives ind i et nyt skema. Jeg spurgte hvorfor, men fik bare at vide, at ”vi gør det lige igen”.

Så kom jeg ind til lægen, som ikke lige havde tid til at hilse, da han sad og dokumenterede den forrige patient. Jeg gennemgik undersøgelsen, lægen fortalte, at han lige ville skrive noget medicin op, som jeg kunne hente på apoteket.

På apoteket erfarede jeg, at det var nøjagtig den samme medicin, den samme dosis som jeg uden virkning havde taget i en længere periode – og det var sådan set derfor jeg var sendt til yderligere undersøgelse. Der VAR dokumenteret i hoved og r..., men lægen havde tydeligvis ikke haft tid til at gennemse hele den dokumentation, og havde derfor ”bare” undersøgt mig på rutinen.

Det jeg her prøver at fortælle er – at jo, de er gerne vældigt søde og venlige, og jeg tror ikke, det handler om, at man er oppe i årene, men netop at der skal dokumenteres så bureaukratisk at ingen – absolut ingen - kan magte at forholde sig til alle informationerne, der bare drukner, hvorfor det oftest er nemmere for dem, at bare tage prøver og undersøger en gang til – hvilket givet er det, du har oplevet.

Spild af ressourcer, tid og penge

Held og lykke med din operation.

Rosa50

Jo tak Lotte. Glæder mig til det er overstået, og min ryg gerne skulle få det bedre.
Det er muligt, at det forholder sig, som du skriver. Man kan da håbe, at det ikke har noget med alder at gøre.
Nu gjorde jeg en ny erfaring.
Jeg har bestilt Falck til at køre mig. Har haft abonnement i mange, mange år. De fleste år uden at bruge abonnementet.
De senere år har jeg brugt det flittigt, og været meget glad for at være sikret på den måde. Jeg ved godt, jeg kan køre med regionens kørselsordning, men det er mere bekvemt med Falck.
Nu er det en stor rygoperation jeg skal igennem, og det skal gøres på Rigshospitalet. En køretur på mere end 100 km.
Det jeg skal have gjort, kan de ikke lave andre steder. Så jeg har kørt lidt frem og tilbage de sidste par år.
De sidste to ture sendte Falck en Taxa. Det er jo meget fornemt. Men, men, nu kan jeg så lyde som en kværulant, hvilket jeg ikke er.
Vognene de sendte var begge to en Mercedes, som i og for sig er luksus. Men ikke til en ældre dame på 74 med en meget dårlig ryg og ikke så mange kræfter i benene af samme årsag.
Jeg kørte alene i vognen, så jeg kunne sidde foran, hvilket også er det bedste for mig.
Men disse to vogne var så lave i sæderne, at man næsten sad på gulvet. Sikkert bekvemt for unge mennesker, men ikke for en dårlig ryg. Benene kunne jeg ikke sidde almindeligt med, men du ved, lidt ligesom, når man sidder på gulvet. Jeg kunne heller ikke selv komme ud af bilen igen. (Forstår egentlig ikke, at de kan godkendes til taxakørsel)
Jeg spurgte så i dag, om det var muligt, at bestille en vogn, der ikke var så lav i sæderne, hvis jeg gjorde opmærksom på problemet.
Det er trods alt en privat ordning, og den er ikke billig.
Det kunne jeg ikke selv bestille, det skulle sygehuset.
Falcks egne små biler til sygetransport, er som skabt til det. Man sidder godt i sædet, og ikke på gulvet.

Rosa50

uha Lotte. En indlæggelse der skulle vare 8-10 dage, tog 6 uger. Jeg fik en infektion, og jeg blev opereret 2 gange.
Jeg er træt og sur, kan ikke få kontakt med nogen i hjemmeplejen.
Jeg blev sendt hjem en fredag sent om eftermiddagen.
Så foreslog de, at mine børn hentede hjælpemidler på sygehuset i hjemkommunen. Det var udelukket, de var optaget. Desuden var vi nede i bagatelgrænsen med en gribetang og en badestol.
Det købte vi selv. Alt det papirbøvl for dette, det orkede jeg ikke.
Jeg blev sendt hjem i ambulance, ryggen kan ikke klare at være siddende så lang tid.
Det næste problem er, at jeg skal have taget blodprøver en gang om ugen. Jeg har ikke fundet ud af, at få det til at fungere endnu.
Mit sår sprang op og væsker, så der kommer sygeplejerske hver dag.
Alle ved, at jeg sidder her og har brug for hjælp, jeg har ringet og ringet til visitationen uden held.
I går kom der sørme brev fra visitatoren, at hun kommer den 5 februar 2018.
Jeg orker ikke en gang at skrive det ind i kalenderen. Jeg skulle gerne kunne klare mig selv til den tid.
Så er der ting jeg har fundet i journalen, som gør mig trist.
Jeg har været meget træt og er det stadigvæk. Men jeg blev meget syg på et tidspunkt under indlæggelsen. Jeg blev flyttet til en semi afdeling. Jeg var ikke kontaktbar, havde høj feber m. m. Jeg husker intet omkring flytningen. Jeg er smittet med en bakterie. Men de har spurgt mig om forskellige ting, og det står nu som fakta i journalen. Det var noget med hovedpine i panden. Det kendte jeg godt fra de unge år, når jeg havde migræne. Men nu står det på en måde som ikke er rigtig. Det kan tolkes henimod frontallapdemens.
De har givet mig medicin mod epilepsi, Gabapentin, som jeg er meget utryg ved. Ingen ved jo, om jeg har smerter. Derimod hæver mine fødder, min stemme svigter og meget mere.
Jeg skal tage antibiotika i 3 mdr, jeg har købt medicin for godt 6000 kr. Det er medicin uden tilskud.
Jeg fortsætter i morgen.

Kameliadamen1

Hej Rosa

Du skriver ganske vist, at du vil fortsætte med at fortælle i et nyt indlæg. Men jeg synes lige at jeg vil sende dig en hilsen.

Dine erfaringer er temmelig rystende. Det er ret underligt, at systemet ikke kan gøre det bedre. Jeg mener: besøg af en visitator i februar, når det er nu, du har behov for hjælp!!!

Du skriver, at du blev flyttet til en semi afdeling. Det ved jeg ikke, hvad er. Men det næste, du skriver, får en klokke til at ringe hos mig.

Flere af mine veninder fortæller nemlig uafhængigt af hinanden, at de har været udsat for, at deres ældre pårørende havde en forholdsvis almindelig infektion (blærebetændelse). Og i den periode skete der noget med deres psyke. Infektionen blev behandlet med antibiotika, og da infektionen var ovre, blev de sig selv igen.

Det kan være noget lignende, der er sket med dig. Lægerne burde jo bare vide, at infektionen kan være skyld i det, de mistænker for at være demens, og at der altså er tale om noget forbigående.

Jeg forstår godt, at du føler dig misforstået og såret, hvis der er fejlagtige oplysninger i journalen.

Jeg vil slutte med at ønske dig en god jul. Jeg håber, at du trods alt har nogle, der kan hjælpe dig i de kommende helligdage.

Mange hilsner

Kameliadamen

lotte123

Ja, også jeg bliver helt beklemt ved at læse dine indlæg.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg var chokeret og rystet over beretningen, men det er jeg beklageligvis ikke. Det er vist mere reglen end undtagelsen, at patienter bliver behandlet på må og få - den ene hånd aner ikke, hvad den anden laver, hvilket givet skyldes, at læger og sygeplejersker skal bruge mere tid på al den dokumentation - frem for at lytte til og behandle patienten. Og - ligeledes helt uacceptabelt - er det mere reglen end undtagelsen, at man pådrager sig diverse infektioner under en indlæggelse. Vitsen om, at det kræver et godt helbred at være på sygehuset, er desværre ingen vits mere - det er sørgelig hverdag nu om dage.

Jeg kan også berette om familiemedlemmer, venner og bekendte, der har været ude for hårrejsende oplevelser. Heldigvis har jeg ikke endnu prøvet at være så syg, at jeg ikke har kunnet råbe meget højt, men jeg frygter virkelig, at den dag kommer.

Vedr den tåbelige dokumentation har jeg for nyligt fået min journal fra lægen, der skulle bruges i forbindelse med en rejseforsikring - og der kan jeg så med egne øjne læse, hvordan ting bliver fejllæst og fejlfortolket. Hvis nogen overhovedet brugte tid på at læse det, der står, ville man straks kunne se, at det er det frygteligste ævl, som jeg ikke engang tror at de faglige, der selv har skrevet det, vil kunne fatte et suk af, hvorfor den næste i systemet derfor har lavet sin egen - og naturligvis stadig forkerte - tolkning. Spørge mig, der sidder lige ved siden af, hvad det her vås egentligt handler om? Nej, hvor vil du hen??

I lighed med Kameliadamen vil jeg trods alt ønske dig en god jul og håber, der er nogen i din omgangskreds, der kan hjælpe dig en næste tid.

De bedste tanker og ønsker om snarlig og god bedring.

Rosa50

Hvis i to har tid her i juledagene, vil jeg spørge jer , om i vil læse indlægssedlen for Gabapentin.
Jeg får 600 mg, der knækkes over, om morgenen og om aftenen.
Jeg kan ikke se og forstå, at de ikke vil høre på, hvad jeg siger.
Mine fødder er begge hævet og de gør ondt. Ankler og ben er ligeledes hævet. Noget jeg aldrig har haft problemer med.
Mine hænder krampede i formiddags.
Mit sår væsker, som var det betalt for det.
Der blev sendt besked til Rigshospitalet. Så må vi se hvad der så sker.
Jeg har kvalme og kaster op. Munden er tør som sandpapir og jeg har ondt i maven.
Til mine hævede fødder, sagde lægen, at det var fordi jeg ikke brugte dem nok.
Åh, hvor bliver jeg sur, jeg går jo meget mere, nu jeg er hjemme.
Jeg tror såret er lækket, fordi jeg er nød til at bukke mig ned, for at samle tissetøj op og ligeledes har jeg haft flere uheld med afføring, hvor både toilet og gulv skulle vaskes, og jeg selv var nød til at gå i brusebad.

Men kræfter har jeg fået flere af. Det kan jeg især mærke ved toiletbesøg.
I formiddags ringede sygeplejersken, at min læge gerne ville se mig indenfor en time. Ja så røg blodprøven igen.
En Semi afdeling, er en afdeling for meget syge patienter. De er ikke så syge, at de bliver lagt på intensiv.
Jeg havde høj feber og var ikke kontaktbar. Men ellers ved jeg ikke noget om mit ophold på Semiafdelingen.
Mange tror, at jeg har et nødkald. Jeg har ingenting udover sygeplejerskerne.

Så vil jeg ønske jer en rigtig dejlig jul.
Jeg skal ud til det af mine børn, der bor nærmest. Så kan jeg komme hjem.
Åh ja, nu skal jeg jo også tænke på, at sygeplejersken kommer. Det havde jeg da glemt.
Hilsen Rosa50

lotte123

Kæreste Rosa,
Det var dog helt forfærdelig læsning, og en uforskammethed, at lægen/sygeplejersken ikke kan se, at den er hel gal – OG handle på det.

I den verden, som politikere og folk, der ikke har prøvet vores hospitalsvæsen tror, vi har – burde du jo straks indlægges igen, og kompetente læger skulle virkelig gøre noget for at hjælpe dig.

Men – som den faktiske virkelighed ser ud, så kan jeg sagtens forstå, at du ikke ønsker at blive indlagt igen. Det har du da slet ikke helbred til.

Jeg har læste debatten igen og jeg har også kigget på Garbapentin indlægsseddel. Jeg går ikke ud fra, at du ønsker hjælp til at få kopieret, hvad der står der – du har givet selv læst det. Som jeg ser det, så er det da heftige sager, og jeg ser også at du netop har voldsomme bivirkninger af den medicin.

Jeg mener ikke at have forstået, at du rent faktisk lider af epilepsi? Men – at ”nogen” har ment, at den medicin kunne hjælpe dig i din nuværende situation?

Da jeg jo ikke er fagkompetent, kan jeg kun tænke på at foreslå dig, at lade være med at tage den medicin, som også jeg ville være voldsomt utryg ved – som du selv skriver. Men – jeg ved jo ikke med hvilken præcis begrundelse, at du har fået den.

Som det fremgår af indlægssedlen er den almindelige bivirkning netop det, du selv skriver, du nu har voldsomme problemer med. I det hele taget er bivirkningerne så voldsomme, at jeg har svært ved at se, hvilken gavn den skulle kunne gøre nogen.

Så – jeg tror nok, jeg ville satse, og smide den Garbapentin langt væk. Men – jeg er ikke dig, og jeg kender ikke hele din sygehistorie, som jeg i øvrigt nok stadig ikke ville kunne medicinere ud fra. (smil) Jeg har dog erfaring med, at i langt de fleste tilfælde er en stribe recepter ikke nødvendigvis af det gode.

Jeg sender dig de varmeste tanker og knus

Rosa50

Jeg har ikke epilepsi, medicinen er givet fordi man mener jeg har nervesmerter efter operationen. Så man er begyndt at give mig dem, medens jeg var mere eller mindre bedøvet af narkosen.
Jeg sagde det til lægen på Riget, at det første der ryger, når jeg kommer hjem, er de der Gabapentin. Jeg vil ikke miste mit kørekort på grund af dem.
Forøvrigt erfarer jeg nu, hvor afhængig jeg er af min bil.
Jeg spurgte min læge, da jeg var derinde. Igen holder de fast i, at det er for smerter.

Kameliadamen1

Hej Rosa

Hvad du end gør, så vil jeg advare dig mod at stoppe lige pludseligt med at tage Gabapentin. Hvis man gør det, kan man få grimme ophørssymptomer. Jeg kan se på nettet, at Gabapentin skal nedtrappes over minimum en uge. Og eftersom du vel ikke har taget det så længe, formoder jeg, at en uges nedtrapning er nok.

Ja, som Lotte skriver, ser det ud til, at de fleste af dine bivirkninger er almindelige, forstået på den måde, at 1-10 ud af 100 brugere får dem. Det gælder væskeophobning i benene, kvalme og opkastninger og mavesmerter.

Gabapentin anvendes – foruden til epilepsi – også til sclerose, fibromyalgi og ansigtssmerter/ trigeminusneuralgi.

Sidstnævnte diagnose bliver beskrevet som ”smertejag i ansigtet, ofte i kinden, i panden eller sjældnere i kæberegionen.”

Jeg har forstået det sådan, at du er blevet opereret i ryggen. Derfor lyder det lidt underligt i mine ører, når din læge siger, at de giver dig Gabapentin mod smerter i forbindelse med operationen. Hvorfor give noget mod ansigtssmerter, når det er ryggen, der er problemet?

I dine indlæg vender du flere gange tilbage til den situation, hvor du blev overført til denne semi afdeling. Jeg forstår det sådan, at du for det første er ubehagelig berørt over, at du ikke kan huske noget af, hvad der skete, da du havde høj feber. Det er ganske normalt, at man har det sådan. En af mine slægtninge blev opereret, og der stødte komplikationer til, og der er et tidsrum, som hun ikke har erindringer om. Det vendte hun hele tiden tilbage til efterfølgende, så jeg tror, at du reagerer fuldstændig normalt.

For det andet er der åbenbart sket noget i det tidsrum, som du intet husker fra – noget, der har gjort, at der kom til at stå noget fejlagtigt i journalen – dels noget om hovedpine i panden og dels noget, der kan tolkes som mistanke om frontallapdemens.

Kan der ikke bare være sket det, at du har haft hovedpine. Det er vel ganske almindeligt, når man har høj feber? Og så har du vel bare bedt om en hovedpinepille.

Og så har lægerne måske overreageret og givet dig Gabapentin mod ansigtssmerter/trigeminusneuralgi.

Helt ærligt, så tror jeg ikke, at Gabapentinn ville kunne fjerne eventuelle smerter helt. Så hvis du ikke har smerter af betydning lige nu – bortset fra mavesmerter som bivirkning fra Gabapentin – så er det sikkert, fordi der ingen smerter er!

Hvis jeg var dig, ville jeg sige følgende til lægen: ”Jeg vil gerne trappes helt ud af Gabapentin. Der er jo ikke nogen grund til at taget noget medicin med så voldsomme bivirkninger, når vi ikke ved, om jeg overhovedet har smerter.”

Mange hilsner

Kameliadamen

Rosa50

Tusind tak for dit svar. Det er rart at få bekræftet, hvad jeg selv har tænkt at gøre.
Midt i alt det her, skal i få en positiv oplevelse.
Jeg har sygeplejerske to gange i døgnet til at pleje mit sår.
Min læge har bedt om, at det er sygeplejersker der kommer, og ikke assistenter.
Der kommer en fast om aftenen. Hun er rigtig sød, og til at lave en aftale med.
Jeg har ikke været udenfor en dør siden 29. okt. Så i dag skulle jeg holde jul hos min søn. en rigtig dejlig juleaften, trods de begrænsninger jeg har.
Jeg kan ikke holde til så meget i øjeblikket, men det gik fint.
Denne sygeplejerske er til at tale med. Hun ændrede lidt i sin aftentur, og så skulle jeg være hjemme kl 21.
Hun var her på slaget 21, det var vi også.
Men, men, der var sket et større uheld i mine bukser. Afføring var bare uden kontrol.
Hun var simpelthen så hjælpsom. Det er et større projekt for mig, og den hjælp hun gav, var bl.a det jeg skulle have haft hjælp til, da jeg kom hjem.
Om det så var toilettet, gjorde hun det rent for mig.
Jeg får så meget antibiotika, og skal have det i 3 mdr.