Stress/angst/depression - Har andre oplevet tvangstanker
Musses87
✭
Hej.
Jeg blev for tre måneder siden diagnosticeret med en belastningsreaktion/nervesammenbrud efter at have døjet med panikangst i en længere periode grundet noget stress.
Mit nervesammenbrud kom til udtryk i at jeg fik selvmordstanker og voldsom angst. Det har siden svækket tilliden til mig selv i en meget voldsom grad, hvor jeg nu ikke tør at være alene.
Jeg føler mig bestemt deprimeret. Nærmest som at være i et fængsel konstant af dårlige tanker og følelser. Jeg er også ekstremt urolig, har stress-drømme/mareridt, og græder hele tiden. Jeg føler mig desuden også meget depersonificeret og jeg oplever at være meget bange.
I perioden har jeg haft nogle "tvangstanker". Jeg er bl.a. rimelig sikker på at selvmordstankerne er tvangstanker, da de kommer med en masse angst. I begyndelsen af forløbet havde jeg også en stor frygt for at komme til at skade folk jeg elsker - især da jeg ikke vidste hvad der skete med mig, og jeg troede jeg var blevet sindsyg. Det er dog aftaget, men kan stadig komme en gang imellem. Jeg er ikke på medicin endnu, da jeg ikke har taget stilling til det, og jeg håber jo virkelig på at disse tanker går væk sammen med depressionen. Er i kognitiv terapi.
Har andre oplevet at have sådanne tanker i forbindelse med depression? Og oplevede i at de forsvandt efter depressionen lettede. Jeg har aldrig før haft OCD (Jo, som børn har det, hvor de tæller streger osv.), og kan godt være lidt bekymret for om panikangsten har muteret sig.
Jeg ville virkelig sætte pris på erfaringer!
Tak.
Jeg blev for tre måneder siden diagnosticeret med en belastningsreaktion/nervesammenbrud efter at have døjet med panikangst i en længere periode grundet noget stress.
Mit nervesammenbrud kom til udtryk i at jeg fik selvmordstanker og voldsom angst. Det har siden svækket tilliden til mig selv i en meget voldsom grad, hvor jeg nu ikke tør at være alene.
Jeg føler mig bestemt deprimeret. Nærmest som at være i et fængsel konstant af dårlige tanker og følelser. Jeg er også ekstremt urolig, har stress-drømme/mareridt, og græder hele tiden. Jeg føler mig desuden også meget depersonificeret og jeg oplever at være meget bange.
I perioden har jeg haft nogle "tvangstanker". Jeg er bl.a. rimelig sikker på at selvmordstankerne er tvangstanker, da de kommer med en masse angst. I begyndelsen af forløbet havde jeg også en stor frygt for at komme til at skade folk jeg elsker - især da jeg ikke vidste hvad der skete med mig, og jeg troede jeg var blevet sindsyg. Det er dog aftaget, men kan stadig komme en gang imellem. Jeg er ikke på medicin endnu, da jeg ikke har taget stilling til det, og jeg håber jo virkelig på at disse tanker går væk sammen med depressionen. Er i kognitiv terapi.
Har andre oplevet at have sådanne tanker i forbindelse med depression? Og oplevede i at de forsvandt efter depressionen lettede. Jeg har aldrig før haft OCD (Jo, som børn har det, hvor de tæller streger osv.), og kan godt være lidt bekymret for om panikangsten har muteret sig.
Jeg ville virkelig sætte pris på erfaringer!
Tak.
