Min søns kæreste styrer ham totalt, hvad gør jeg

smedepigen14

Min søn på 15 har en kæreste. Jeg har været ret large synes jeg mht hvor meget de er sammen og sover sammen (er min førstefødte så jeg har ingen fortilfælde) så jeg har været usikker på hvor meget og hvor lidt jeg skulle give lov til. De sover sammen hver weekend, undtagen hvis vi skal noget. Hun er tit hos os om eftermiddagen og spiser hos os også, jeg vil jo gerne vise mig fra den gode side, men har også indimellem brug for noget tid hvor hun ikke er hos os, for jeg kan ikke få snakket ordentligt med min søn når hun er her, er det forkert at tænke sådan?

Min søn har i flere år drømt om at komme på udveksling i et år (næste sommer) og det skal vi så til at planlægge og booke nu, og nu tøver han jo så fordi hun ikke vil have han tager afsted. Jeg har snakket meget med ham om det og jeg ved, og kan mærke han stadig brænder for det, men han siger han jo ikke kan rejse når hun ikke vil have det. Jeg tænker jo bare, det er jo slet ikke sikkert de er sammen til næste sommer, og hvis de endelig er skal det også kunne klare det år og vende hjem til hinanden igen, ellers ville det ikke holde allegevel - jeg er i syv sind, for hun presser ham virkelig virkelig meget og han kan ikke sige fra.

Han dropper også sine venner, for hun siger han skal være sammen med hende..... jeg ved at han godt ved det er forkert, men jeg forstår selvfølgelig også godt at der skal være plads til en kæreste, men jeg er rigtig ked af at han måske tager nogle helt forkerte beslutninger nu pga hende.

Jeg mangler gode råd - skal jeg bare lade ham fortsætte med at droppe alle hans venner og hans drømme/fremtidsplaner? Eller skal jeg skrue ned for det og sige der må være nogle dage hvor de ikke ses og skal jeg sige han SKAL tage ud at rejse som han altid har drømt om?
Det er det jeg helst vil, for jeg ved hvor ked af det han vil blive hvis hun dropper ham og han så ikke tog afsted.

Hjælp mig.

Hilsen den dybt frustrerede mor

Pisken1972

Det forhold ligner et forhold som nok vil få en ende. For mig bekendt vil ingen kvinder have en mand de kan snøre om fingeren !

neon84

Hej! Jeg er en mand på 33 år, som i tidens løb både har haft mange år som single men også har prøvet at gå på efterskole og i gymnasiet og til tider bruge (for) meget tid på kæresteproblematikker, forhold der blev for ekskluderende osv. Jeg er nu i et forhold med en dejlig kvinde, som jeg har kendt i 5 år. Desuden har jeg også prøvet at være på udveksling, hvilket jeg fik rigtig meget ud af. Så alt i alt har jeg meget gode forudsætninger for at svare på dit indlæg. Jeg har 100 pct. forståelse for dine bekymringer, både vedr. ikke at ønske din søns kæreste i jeres hus hele tiden og vedr. hans tendens til at droppe sine venner og rejseplaner. Jeg mener, at hans udveksling vil kunne blive en unik og berigende oplevelse, som han vil huske hele sit liv, mens jeg mener, at sandsynligheden for, at hans nuværende forhold er langvarigt, er meget lille. Desuden mener jeg, at folk ikke bør møde deres permanente partner i en alder af 15 år, da man er ALT for uerfaren! Derfor mener jeg, at du bør gøre alt for at få ham afsted, også selvom det indebærer, at du som forælder "tvinger" ham. Det kan faktisk meget vel tænkes, at du med "tvang" gør ham en tjeneste, og at han gerne vil "tvinges" - det kan nemlig være nemmere for ham at bruge som argument overfor sin kæreste, at han er blevet tvunget af sin mor, end at det bare er fordi han selv har lyst. Han er jo splittet - han elsker pigen men vil også gerne alle de andre ting og ved, at hun begrænser ham for meget i forhold til hans venner. Og det er en svær balance, husker jeg fra den tid, og ikke alle er stærke nok til selv at bryde ud af et forhold, hvis det er blevet uafbalanceret. Hvis det så kommer til, at han skal afsted på udveksling, synes jeg - for hans egen skyld - at de burde aftale ikke at være kærester imens. Der er i en alder af 15 år intet så træls og begrænsende som en kontrollerende kæreste, der sidder og styrer ham på den anden side af oceanet, mens han er afsted på sit livs oplevelse, hvor han så skal afrapportere hjem til hende telefonisk etc., måske hver dag - det ville simpelthen være så træls, ja måske endda altødelæggende for turen. I den alder giver det bare slet ikke mening. At bryde/holde pause med hende under opholdet kan du dog næppe tvinge ham til, men du kan give ham en anbefaling. Og du må da også gerne referere mit indlæg, hvis du vil. Jeg ved altså præcist, hvad jeg snakker om Mht. at hun er på besøg hos jer for ofte, synes jeg, at du skal opstille regler for, hvor meget hun skal være der. Og resten af tiden må han så sige til hende "min mor siger, at det bare skal være os i aften, og at hun gerne vil se mig lidt alene". Jeg ed godt, at det er at stramme den i den alder, men det er dit hus og dine regler, så jeg synes, at det er ok. Det må så være op til dig at se, om den kan leveres på en måde, som bliver succesfuld Jeg håber, at du kan bruge mine råd og hører gerne en tilbagemelding her i tråden på, hvordan det hele kommer til at gå. Mvh. Jakob

smedepigen14

Hej Jakob.
1000 tak for dit svar, det er jeg glad for du gjorde dig tid til at skrive. Det er så rart at høre fra andre hvordan de har gjort/eller gør og de ting i står i. Det er bare nogle gange så fustrerende fordi ihvertfald jeg tænker tit på om det nu også er forkert det jeg gør og man vil jo kun det bedste for sine børn.
Men i forhold til det du skriver, bekræfter det absolut mine egne tanker om hvordan det skal være og hvad jeg skal gøre - så tak for det.
Jeg vil bestemt gøre alt for at få ham afsted - og når jeg endelig har ham på egen hånd, kan jeg stadig godt finde et sted inde i ham der vil de ting endnu og stadig er "den gamle ham" - så han er der, han er bare langt væk og svær at komme ind til da hun som sagt er der hele tiden, og hvis du endelig et øjeblik ikke er der, gløder hans telefon....
Men det er svært, men jeg vil bestemt gøre hvad jeg kan og jeg skal nok vende tilbage med hvordan det hele går. )