skal jeg konfrontere min mand med mistanke om utroskab?

anras05

Jeg har mistanke om, at min mand er mig utro med en anden kvinde - vores nabo. Jeg har ingen konkrete beviser. Han ser hende bare temmelig meget, hvor de lige "drikker kaffe" osv, når jeg ikke er hjemme, og hendes mand heller ikke er hjemme. Sådan gør han ikke med nogen andre kvinder.
Vi har tidligere overlevet utroskab - dengang søgte min mand til en prostitueret, og derfor ser jeg måske også spøgelser, men det påvirker mit humør og vores samliv, hvilket min mand også har bemærket. Indtil nu har jeg slået det hen med træthed og sygdom, men han bliver ved med at spørge.
Nu kan jeg så ikke finde ud af om jeg skal konfrontere ham med det. Jeg forventer selvfølgelig, at han benægter, usnset om det er sandt eller ej, og jeg er derfor ikke sikker på, at jeg får noget ud af konfrontationen. Men på den anden sidde nager det mig også helt vildt meget. God råd og betragtninger modtages gerne.

Nadia1978

Jeg har desværre ikke noget godt råd at komme med,
Men jeg kender absolut dine følelser omkring mistillid og frustration.
Det føles omsonst at konfrontere, når man allerede godt ved på forhånd at alt bare bliver benægtet og bortforklaret!
Men når jeg ser tilbage på det jeg har været igennem i mit forhold, så har jeg i hvert fald lært, at hvis min mavefornemmelse siger mig at der er noget galt... så er det fordi at der rent faktisk forgår noget!
Jeg har selv følelsen af "ikke at kunne se skoven for bare træer"
Det er virkelig svært at finde hoved og hale i det, når man står midt i det.
Det ville være så meget nemmere hvis man ikke havde alle sine følelser indblandet, og bare kunne se objektivt på det.
Så det eneste jeg kan give dig, er følelsen af ikke at være ene om at have det sådan :-)

lotte123

Der er selvfølgelig mange faktorer inde her, som ikke bliver nævnt.

Din mand har tidligere haft opsøgt prostitueret, og som jeg har forstået det, så har I fået den oplevelse bearbejdet, og du har fået forklaring på hvorfor, han havde dette behov?
Jeg vil umiddelbart mene, at der er himmelvid forskel på at have (gætter jeg) gennemlevet en fantasi, som rigtigt mange mænd har, nemlig at prøve at besøge en prostitueret, hvor der helt 100% IKKE er følelser involveret - og så mødes med nabokonen til kaffe.

Men bevares, jeg har stået i samme situation med modsat fortegn: Der var det nabomanden, der var hjemme og langtidssygemeldt, hvor hustruen var på arbejde - og så mig, der også var hjemme, mens min mand var på job.

Vi rendte da tit og ofte på visit til kaffe hos hinanden når vi hver især var alene, og jeg fik hjælp med pc og han fik diverse råd vedr vasketøj osv. (hehe). Og nej - ingen af os havde bare tanken, at der var mere i det - heldigvis heller ikke vores ægtefæller.

Oven i købet blev denne nabomand opereret, og han skulle efterfølgende have en indsprøjtning i maven hver dag i en uge - som de fleste vist forventes at kunne klare selv efter en operation. Men her satte både mand og hans kone hælene i - det turde de ganske enkelt ikke, så jeg blev spurgt, mon ikke jeg ville klare det?

Så - jeg mødte hver formiddag op til en halvt påklædt nabo og jog en nål i ham. Smil.

Og nej - stadig ikke antydning af "yderligere pjank".

Nu er du oven i købet i den situation, at din mand undrer sig over, hvad det er, du reagerer på med tristhed, så det fortæller da, at han slet ikke selv har tanken om, at det kan være, at du mistænker ham for noget som helst.

Men ingen her kan jo vide, hvad der rent faktisk foregår, så jeg foreslår da, at du prøver at komme uventet hjem - og hvis ikke de sidder i jeres hjem, så smutter du ind til naboen, fortæller at det, du skulle lige var aflyst - og nu har du hørt, at de tit hygger med kaffe, så du vil da lige høre, om der ikke er kop mere på kanden til dig.

Og ja, enten sidde de fredeligt ved køkkenbordet - og du kan få ro i sjælen - eller også lyser de begge af dårlig samvittighed, hvis du pludselig og ganske uventet står der.

Forhåbentligt er det hele helt fredeligt, for du er da nødt til at få vished, inden det bliver dig, der ødelægger jeres forhold ved at have ændret adfærd uden at ville fortælle hvorfor.

anras05

Åh, det er så svært...
I virkeligheden, vil jeg nok helst leve i uvidenhed, da jeg slet ikke kan overskue konsekvenserne ved at skulle forlade ham. Og det ville jeg være nødt, hvis han er mig utro igen. Ellers ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene.
Måske er det også bare fordi vi længe har snakket om, at vi snart skal prøve at lave en lillebror eller søster til vores søn, og det får tankerne igang om, at jeg ikke vil sætte endnu et skilsmissebarn i verden.
I hvert fald bliver mulighederne for at de kan ses uden jeg er der noget mindre, da hun nu skal tilbage fra arbejde efter barsel.
Jeg ved selvfølgelig godt, at hvis de vil ses, finder de ud af det, men jeg er hele tiden ret obs på, hvor han er, grundet min svigtende tidlig til ham efter jeg har opdaget hans eventyr hos prostitueret.
Så jeg tror jeg vælger at se tiden lidt an, og måske prøve at komme uventet hjem engang imellem

JOEJPE01

Har du overvejet hvorfor han besøgte en prostitueret eller måske har en affære med naboen ?
Det er så nemt at skyde manden det i skoene, men opfylder du hans behov.
Måske skulle I begge snakke om hvad jeres behov er..
For hvis man får mad derhjemme, så behøver man ikke spise ude....

anras05

Det lyder som om du har brug for at retfærdiggøre utroskab...
Det er min helt klare holdning, at utroskab ALDRIG er i orden. Hvis ikke man får opfyldt sine behov derhjemme, er det stadig ikke i orden, at gå andre steder hen. Så bør man have så meget respekt for sin partner, at man snakker om det, og hvis ikke det hjælper må man tage den tunge vej og gå fra hinanden, men du har nok aldrig prøvet at være på minister af utroskab.
Ingen tvivl om, at vi har haft vores problemer, som det viste sig ikke havde noget med sexuelle behov at gøre. De problemer har vi afdækket og arbejdet med, men det gør jo ikke, at tilliden bare bliver genoprettet på et splitsekund.

lotte123

Nu ved jeg jo ikke, om du har prøvet modellen med at komme uventet hjem? Og hvis ja, hvad skete der så?

Alt andet lige, så er der jo desværre ingen her, der kan be- eller afkræfte din mistanke, men at du går med den er også nok til at slide både dig og jeres forhold op, hvad enten den er begrundet eller ej.

Jeg kan forstå, at I alligevel ikke helt har fået bearbejdet hans behov for besøg hos en prostitueret den gang, at den stadig tærer på dig?

I og med, at din mand spørger ind til, hvad det er, der galt med dig, synes jeg faktisk, at han har krav på at få et svar. Jeg synes klart, du skal fortælle ham om din usikkerhed og din manglende evne til at stole på ham.

Nu stopper nabokonen sin barsel, men fremover vil der jo være julefrokoster og andre arrangementer, han vil deltage i uden dig - og hvis ikke du får ryddet ordentligt op, vil spøgelserne jo blive ved med at komme tilbage.

Derfor foreslår jeg, at du er åben overfor din mand, og at du foreslår, at I sammen opsøger en parterapeut, der kan give jer nogle værkstøjer til at komme videre, og han skal lære at hans adfærd netop gør dig utryg.

Og du skal også lære, at du skal kunne stole ubetinget på ham, og når du først er kommet der til, hvor du har tilgivet ham hans prostitutionsbesøg, så ER det tilgivet, og det skal ALDRIG mere frem i eventuel konflikt. Du skal have hjælp til at få denne sag helt ud af verden. For kommer den ikke det, så kan I lige så godt stoppe her og nu, for ellers vil jeres forhold helt sikkert ikke overleve, hvis den skal hives frem hver eneste gang, I har en lille konflikt.

Så længe du - eller I - ikke er helt afklarede om jeres forhold, vil det værste I kan gøre, da være at sætte endnu et barn i verden.

Graviditet, natteroderi og alle hormonerne, der raser, når man har fået et barn, er jo heller ikke med til at gøre dig attraktiv i en periode, og du vil også være langt mere følsom for, hvad han vil finde på, så også derfor er helt afgørende, at I får en afklaring af jeres forhold, så du kan få ro i sjælen - også i den i forvejen belastende periode.