Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Overnatnigsregler til søn på 15 med kæreste

Redigeret 23 april, 2017, 04:58 i Teenagere
Min ellers meget velopdragne søn på 15 år har fået en kæreste for 3 mdr siden og de sover sammen engang imellem. Da hun bor i en anden by men går i skole i vores by fordi hendes forældre arbejder her, føler jeg det lidt anderledes end hvis det var en der boede her. Jeg føler det mere "tvunget" at hun skal være her og hele tiden spise her fordi hun skal vente til hendes forældre har fri.
Hun er tit herovre i weekender og sover enten her eller hos veninder. Jeg har hele tiden sagt til min søn at jeg ikke vil have overnatning i hverdagene. Det har han accepteret, men er nu ved at være træt af det, og ellers vil han bare tage med hende hjem.
Jeg føler lidt at vi er gået fra at bare have en dejlig søn, til at have fået et nyt fast familiemedlen.
Pigen er utrolig sød og høflig og alt det der, der er ingenting i vejen, men jeg kunne bare godt tænke mig at det måske ikke var hele tiden og at jeg ikke lige følte jeg fast havde fået et ekstra familie medlem. Er det forkert af mig?

Jeg tænker jo at hvis det var en pige fra byen var det anderledes, da de jo kunne mødes mere når det passer, eller ihvertfald på en anden måde og kunne ses oftere eller lave oftere aftaler, nu er vi ligesom bundet af hendes forældres arbejde...

Hvad gør jeg? Skal jeg bare acceptere? Skal jeg holde fast i ingen overnatning i hverdage?

Kom gerne med gode råd.

Hilsen en fortvivlet mor.

Kommentarer

  • Når ens børn får kærester, så ændrer det meget i familien, og hvornår og hvor meget disse kærester skal overnatte er hvis en temperaments sag.

    Du skriver, at du føler at du fra at have en dejlig søn er gået til at få et ekstra familiemedlem :-) men han er da stadig en dejlig søn må jeg mene, her er vi nok enige :-) og et ekstra familiemedlem, er da ikke så tosset vel :-)

    Jeg har selv været hele turen igennem, hvor disse kærester har overnattet her mere eller mindre, men jeg har aldrig følt det som et problem. Tværtimod er det dejligt at være tæt på og kunne følge med i sine børns liv.

    Du kan heller ikke ændre at hans kæreste er fra en anden by, så her skal du nok lige tænke, hvad din søn har valgt, må og skal du acceptere.

    Jeg tror at du bliver nød til at tillade overnatningerne, også i hverdagene, for ellers risikerer du at du skubber ham væk, og det så bliver hos pigen de overnatter.

    Jeg har flere voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra, og jeg kan betro dig, at i dag er jeg glad for at vores hjem dengang var både gæstfrit og lignede hovedbanegården i perioder. Og jeg kan også betro dig, at jeg var ulykkelig da hver enkelt barn flyttede, for så flyttede vennerne og kæresterne jo med, ja det var en svær tid :-)

    Din søn har jo en alder nu, hvor han ikke ser dig som den vigtigste person i hans liv, og sådan skal det da helst også være, og alt det du støtter ham i hans nye liv, så ikke han føler det besværligt at bo hjemme, får du tusind gange igen. Det ved jeg …

    Det var lige mine tanker til dig, for tro ikke at jeg ikke ved det kan være svært, når poderne begynder at blive store og ligeså selvstændige, som vi selv har gjort dem til.
  • Tak for dit svar :o)
    Og du har jo helt ret. Han er stadig en dejlig dreng :o) Og jeg har tænkt mange af de tanker du skriver om, jeg har godt overvejet at jeg jo skal passe på at de ikke bare tager over til hende eller at jeg skubber ham væk, det er jo det sidste jeg ville ønske.
    Og jeg har altid elsket når mine børn var her med deres kammerater og jo mere jo bedre, da det er så dejligt og livsbekræftende.
    Jeg tror bare at det er kommet bag på mig så pludselig et skift der kom fra det ene til det andet.....og så da det er den første, var jeg måske lidt usikker på mig selv omkring hvor meget der var ok.
    Men 1000 tak for dit svar, det er nogle gange rart at høre en helt andens mening.
  • Dejligt at du kan bruge mine tanker, men al begyndelse er svær, og man har da også ret til at være i tvivl, det har jeg selv ofte været og det synes jeg hører med til at være gode forældre :-)

    Den eneste betingelse jeg altid har sat er, at de skulle passe deres skole men nyd din store søn, og nyd og glæd dig over hans forelskelse :-) for det bliver nok ikke den eneste, nu smiler jeg til dig.

    Mange varme hilsner Sofie
  • Tak, ja jeg har faktisk også sagt til ham at skolen er vigtig (det var faktisk derfor jeg havde det sådan lidt med hverdagene).
    Men jeg vil nyde hvert et sekund og glæde mig over han er glad :o)
    Tak igen, virkelig dejligt med en mening fra en der ikke lige er ens veninde man får kommentarer fra hver anden dag :o)
Log in eller Registrér for at kommentere.