Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

lider af angst

Redigeret 15 marts, 2017, 06:10 i Angst
kvinde på 31år og har haft angst siden oktober 2016
nu har jeg en aftale med min læge her den 25. hvor vi skal snakke om at måske prøve noget medicin, jeg er jo selvfølgelig bange for at prøve det fordi der er så mange bivirkninger, og har hørt så meget negativt og læst meget om de forskellige.

er der nogen der kan dele sine erfaringer med mig, er jo helt nyt for mig det hele med angst. det der har hjulpet mig når jeg har anfald er mindfullnes og beroligende musik. men det kan jeg jo ikke lytte til når jeg er på arbejde.

jeg er meget åben om min angst og fortæller alle jeg møder at jeg har det, jeg er ligeglad med hvad folk tænker om det, De fleste jeg har snakket med forstår mig godt og har taget det positivt og andre kan ikke helt sætte sig ind i det, sådan er det nu bare

jeg er også bleven nem til tårer men mærker at jeg på en måde bliver lettet bagefter.

er begyndt at gå til psykolog har været en gang men skal igen imorgen, han vil have jeg kommer en gang om ugen.

jeg har læst mig til at jeg har panikangst, der er ikke nogen bestemte situationer der udløser det, det kommer bare lige pludseligt og er ret ubehageligt, jeg kan også mærke at jeg bliver utilpas når jeg har drukket kaffe (nogen gange) så det er jeg jo næsten helt stoppet med, (Og mig som elsker kaffe)

den anden ting jeg undrer mig over er: Kan angst forsvinde eller har man det hele tiden resten af sit liv??

Kommentarer

  • lyder for mig som noget af det samme som jeg er igennem... jeg får også angst anfald men det er så bare med svimmelhed, hjertebanken, osv... og det er møgubehageligt...

    det med du har let ved at græde er måske også et tegn på stress.. da jeg snakkede med min læge fik jeg diagnosen panikangst og han sagde det var udløst p.g.a længervarende stress..

    for mig har det hjulpet lidt at omligge mine kostvaner... og dyrke lidt motion... det er også vigtigt man tager det stille og roligt hvis man får et angstanfald.. jeg plejer at sætte mig ned eller ligge mig i min seng og så venter jeg ellers bare på at angstanfaldet er færdigt...

    og det råd som jeg fik fra min læge var at angsten også selv kan blive angst.. lyder måske lidt mærkeligt men jo bedre man bliver til at håndtere angsten jo mere bliver angsten skræmt væk..

    p.s. syndt for dine børn at deres mor har angst :( *kram*
  • Tak for dit svar
    Jeg har også hjertebanken og svimmel, svimmel er jeg næsten hver dag men når som oftest at ignorere det. Og jeg siger tit til mig selv: bare rolig det er bare angsten der kommer, det er ikke noget farligt.
    Men når det så rammer mig og min kropp så forsvinder alt det jeg lige har sagt til mig selv og jeg går i panik og føler jeg lige er ved at besvime eller har svært ved at trække vejret.

    Min læge har slet ikke nævnt noget med at måske det er stress men måske har du ret, synes bare selv jeg ikke er en stresset person. Har altid bare taget tingene som det kommer.
    Som jeg har sagt til min læge så kan jeg ikke sætte en finger på hvorfor jeg lige pludseligt har fået angst.

    Tager du medicin? Går du til psykolog eller hvordan håndterer du din angst?

    P.S jeg har ikke børn
  • jeg har fået af vide af min læge at det er bedst at tackle angsten uden medicin.. man kan sagtens få medicin som hjælper mod symptomerne... men det har muligvis bivirkninger og man riskikere at blive afhængig... så jeg blev rådet til at tage det stille og roligt hvis jeg får et angstanfaldg, tælle baglæns, og hele tiden sige til mig selv at det bare er angst... og minde mig selv om at det går væk igen...

    men hvis det ikk har hjulpet mig efter nogle ugers tid så skal jeg måske snakke med min læge om behandling... syndt at en pige i sin bedste alder får angst.. håber ikk det går ud over dit arbejde
  • Ja det samme gør jeg også, siger til mig selv at det bare er angst osv. Men så når panikken kommer over mig så er alt hvad jeg har sagt til mig selv glemt.
    Men det er også derfor jeg skal til læge her den 25 for at tale om diverse medicin og virkninger og det hele. Jeg er stadig i tvivl om jeg starter på noget. Men vil gerne høre om det og blive lidt klogere på det.

    Jeg elsker mit arbejde og det går heldigvis ikke udover det. For der, sjovt nok har jeg lært at ignorere de forskellige symptomer. Men jeg tænker at det er fordi at jeg fokusere på noget andet end mig selv. Arbejder som udekørende i hjemmeplejen, læser til sygeplejerske og er så utrolig glad for det.
    Det har sket en enkel gang hvor jeg blev så svimmel og det sortnede lidt for mine øjne der blev jeg rigtig bange, gik så ind på kontoret til min leder og sagde at jeg var ved at gå i panik. Begyndte og græde lidt men så var det overstået på ca 5-7min. Når jeg mærker jeg får det skidt er det vigtigt for mig at fortælle nogen omkring mig om det. For så får jeg det bedre eller bliver lidt mindre bange
  • ja det er vigtigt at snakke med nogen om det.. det hjalp også mig at snakke med min læge om det.. syndt at en sød sygepejeske som dig skal have det sådan :) jeg tror det bedste er at snakke med lægen om det men det er bare vigtigt at man prøver at tackle det istedet for at tage medicin.. for det har bivirkninger nogle gange og det hjælper vidst bare midlertidigt.. men den kan selvfølgelig blive nødvendigt i sidste ende.. held og lykke
  • Ja det er nemlig noget skidt, men jeg prøver så godt jeg kan og selvfølgelig vil jeg gerne gøre det uden medicin, skal bare have en snak om det med min læge og høre lidt om de forskellige mediciner og plus og minus ved dem. Jeg er lige startet et forløb ved en psykolog og så må jeg jo se om det hjælper mig. Det er bare så træls at ikke vide hvorfor angsten er kommet for så ville det jo være nemmere at arbejde med. Men sådan er det jo.

    Mange tak for dit svar, er glad for det her forum og at jeg ikke er alene om det.

    :) God dag til dig
  • Hej Nord85,

    jeg har også haft angst i mange år. I mit tilfælde har det handlet om social angst og så meget specifik angst for at køre bil. Det er ganske forfærdeligt at lide af, men jeg kan heldigvis trøste dig med, at man godt kan komme ud af det. Jeg fik god hjælp ved at gå til psykolog on-and-off i flere år, mens jeg tog sertralin. Men i dag er jeg heldigvis virkelig velfungerende og har kun almindelig nervøsitet som alle andre mennesker i dagligdagen. Det er også vigtigt at huske at man aldrig slipper af med den slags nervøsitet ;-)

    Jeg fik også rigtig god hjælp af at gå i gruppeterapi. Faktisk kurerede det på 6 uger min angst for at køre bil, så det er måske noget du kunne overveje. Jeg gik selv her i Valby: http://lizl.dk/angst-gruppe

    Held og lykke

    kh
    Karin
Log in eller Registrér for at kommentere.