har jeg angst?
hej håber nogen vil hjælpe
jeg har nu et par gange siden jeg startede på gymnasiet fået de her små anfald, hvor jeg er helt ude af mig selv. Jeg får en rigtigt ubehagelig følelse indeni og jeg har bare lyst til at væk fra alle, hvilket jeg også gør (altså jeg går væk).
jeg kan ikke rigtig se et mønster i hvornår det sker, udover at der som oftest har været en situation der har gjort mig meget ked af det, især sådan noget med at være alene hjemme om natten, som virkelig gør mig utryg.
Jeg vil ikke rigtig snakke med nogen om det da jeg føler det er meget opmærksomhedskrævende.
Men kan man godt måske få nogle små panik- eller angstanfald uden rent faktisk at være plaget af begrebet angst? Og hvis ikke kan man så måske bare have en meget mild form for det?
Og har jeg det overhovedet eller er jeg bare meget nervøs og utryg?
håber i vil hjælpe! <33
jeg har nu et par gange siden jeg startede på gymnasiet fået de her små anfald, hvor jeg er helt ude af mig selv. Jeg får en rigtigt ubehagelig følelse indeni og jeg har bare lyst til at væk fra alle, hvilket jeg også gør (altså jeg går væk).
jeg kan ikke rigtig se et mønster i hvornår det sker, udover at der som oftest har været en situation der har gjort mig meget ked af det, især sådan noget med at være alene hjemme om natten, som virkelig gør mig utryg.
Jeg vil ikke rigtig snakke med nogen om det da jeg føler det er meget opmærksomhedskrævende.
Men kan man godt måske få nogle små panik- eller angstanfald uden rent faktisk at være plaget af begrebet angst? Og hvis ikke kan man så måske bare have en meget mild form for det?
Og har jeg det overhovedet eller er jeg bare meget nervøs og utryg?
håber i vil hjælpe! <33
Kommentarer
Jeg en dreng på 19 år som har levet med angst/panikangst i 6-7 år, det du beskriver her er faktisk meget af det jeg oplever hver eneste dag som mine behandlere og jeg beskriver som angst anfald. Du beskriver ik om du har nogle problemer med kroppen når du har disse anfald, eksempel "svedeture, hjerte banken, svimmel, kvalme" Der er mange måder at regere på men dem som jeg har nævnt her har jeg hørt skulle være rimelig naturlige hvis du har anfald, har også selv nogle af de symptomer når jeg har anfald. Jeg synes helt klart du skal tage kontakt til egen læge og snakke med hende/ham om disse anfald.
Håber jeg kunne hjælpe dig ellers skriv igen så vil jeg gerne prøve at hjælpe, er jo ik læge så kan ik give dig et svar på hvad det er men kender helt klart den følelse du beskriver ^^
Måske du skal starte med at tale med din mor eller far, men måske det er derfra, du har følelsens af, at du ikke må søge opmærksomhed, så derfor kan det måske være en bedre ide, at du prøver at få en samtaleaftale med din studievejleder elelr en lærer, du føler dig tryg ved?
Og ja, gå også til læge og bed om hjælp.
Det er meget vigtigt, at du netop får søgt noget hjælp - og det faktisk så hurtigt som muligt, så det måske kan "fanges" her i starten og ikke udvikle sig til noget værre.
Jeg har tænkt lidt over det i har skrevet og det virker som en meget god ide at tage til lægen og bare lige får snakket om det, jeg ved bare ikke om jeg godt kan det alene når jeg kun er 17 år, for jeg vil helst undgå at snakke med nogen om det. Vil bare ikke have at nogen skal se mig anderledes eller behandle mig anderledes og jeg er bare bange for at folk vil synes jeg er opmærksomhedskrævende for at tale om det. Men jeg tænker at snakke med nogle om det som ikke er familie eller venner..
tak for hjælpen!!